Forside » Om Ankestyrelsen » Artikler om Ankestyrelsen » Undersøgelser » Artikel: Magtanvendelse – et praksistjek af reglerne

Artikel: Magtanvendelse – et praksistjek af reglerne

Reglerne om magtanvendelse er svære at forstå, og de er ikke altid lige lette at bruge i medarbejdernes daglige arbejde. Det viser Ankestyrelsens interviewundersøgelse.

Af fuldmægtig Maj Bjerre og fuldmægtig Lotte Karlsgaard Thost

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, 2018. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter april 2018. 

Ankestyrelsen har undersøgt, hvordan reglerne om magtanvendelse håndteres i praksis på plejecentre, i botilbud og i den kommunale forvaltning. Det sker som en del af et generelt serviceeftersyn af reglerne. Vi har lavet interviews i syv kommuner.

Velfærdsteknologier som et supplement

En af grundende til at man nu giver reglerne et serviceeftersyn er, at de teknologiske muligheder har udviklet sig meget siden lovgivningen. Derfor er det ikke alle de teknologier, kommunerne bruger – for eksempel sensorgulve – der er taget højde for i lovgivningen.

Der bliver brugt et bredt udvalg af overvågende velfærdsteknologier på plejecentre og botilbud; typisk om dørlåse, døråbnere, sensorer, gps’er og alarmer. 

Velfærdsteknologierne giver bedre muligheder for at støtte og hjælpe borgeren – det oplever medarbejdere både på plejecentre, i botilbud og i de kommunale forvaltninger. Det giver en større sikkerhed til borgeren og også bedre mulighed for mere frihed til for eksempel at færdes på plejecentret, botilbuddet eller i nærområdet uden at blive fulgt af en medarbejder.

I botilbud og på plejecentre fremhæver medarbejderne, at det er afgørende, at overvågende velfærdsteknologi kun bliver brugt som et supplement. Samtidig beskriver ledere, at det giver mulighed for prioritering og fordeling af personaleressourcer at bruge teknologien.

Udfordringer i hverdagen

Undersøgelsen peger særligt på fire forhold, der giver medarbejderne udfordringer med reglerne om magtanvendelse i hverdagen.

Lange ventetider på værgemål

Hvis en person har mistet evnen til at varetage sine egne interesser, og ikke er i stand til at give samtykke, kan pårørende søge om værgemål. Når en beboer skal flyttes og ikke er i stand til at give samtykke, beskriver flere medarbejdere, at der ofte er lang ventetid på værgemål – og den ventetid er uhensigtsmæssig. Medarbejderne og pårørende oplever nemlig, at situationen er meget akut, når en borger, som ikke selv kan give samtykke, skal flytte. Flere beskriver, at ventetiden er dårlig for borgerens sygdomsforløb.

I nogle tilfælde bliver borgere, der skal flyttes uden samtykke, flyttet til en aflastningsbolig i ventetiden. En lang periode i aflastningsbolig kan forværre borgerens sygdomsforløb; særligt når det drejer sig om borgere med demens.

I undersøgelsen beskriver medarbejdere i forvaltningen, at det kan være svært at vurdere, om en borger er i stand til at give et informeret samtykke. Det kan også være svært at skaffe nok dokumentation for, at en borger er til fare for sig selv, og at en flytning derfor er nødvendig.

Hvornår er magtanvendelse berettiget?

Bestemmelserne om magtanvendelse i serviceloven giver mulighed for at fastholde en borger i en akut situation, hvor borgeren er til fare for sig selv eller andre. Det kan også ske i hygiejnesituationer som eksempelvis ved bad eller toiletbesøg. Medarbejderne på plejecentre og i botilbud oplever, at det kan være svært at afgøre, hvornår en handling er magt.

Det er også vanskeligt for medarbejdere på plejecentre og i botilbud at vurdere, hvornår en akut situation kræver, at de fastholder en borger. Derudover beskriver personalet, at der kan være et problem, når der er en godkendelse til at fastholde i hygiejnesituationer; her føler de sig ikke altid klædt på til at vurdere, hvordan og hvornår de må fastholde borgeren.

Endelig kan det være vanskeligt for personalet at afgøre, hvornår noget betragtes som fastholdelse og altså er en udøvelse af magt.

For korte godkendelsesperioder

Forhåndsgodkendte tilladelser til magtanvendelse er tidsbegrænsede. Godkendelsesperioden til at fastholde i hygiejnesituationer og til at bruge af stofseler er dog for kort til at skabe den ønskede virkning; det fortæller flere ledere og medarbejdere på plejecentre og botilbud. De foreslår, at godkendelsesperioden skal afhænge af borgerens dokumenterede funktionsniveau.

Meningsløse krav til registrering  

Flere ledere og medarbejder på plejecentre og i botilbud oplever, at kravene til registrering af godkendt magtanvendelse er et unødvendigt forbrug af ressourcer. For eksempel beskriver medarbejdere, at der er høje krav til registrering af brug af velfærdsteknologier. Desuden oplever nogle medarbejder, at indberetning af ikke-godkendt fastholdelse er ressourcekrævende og kan være tabubelagt.

Ankestyrelsens praksistjek af magtanvendelsesreglerne i serviceloven

Undersøgelsen er et led i Børne- og Socialministeriet samt Sundheds- og Ældreministeriets serviceeftersyn af magtanvendelsesreglerne fra serviceloven. Det er del af regeringens demenshandlingsplan.

Undersøgelsen er ikke en juridisk vurdering af kommunernes praksis.

 

 

Sidst opdateret 18.04.2018