Ankechefens kommentar: På arbejdsskadeområdet rykker vi på sagsbehandlingstiden
Af ankechef Kit Purkær Madsen
Sagsbehandling af arbejdsskadesager
På arbejdsskadeområdet behandler omkring ca. 40 jurister klagesager fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Sager om arbejdsskader er partstvister med en tilskadekommen på den ene side og et forsikringsselskab og/eller en arbejdsgiver på den anden. Sidste år afgjorde vi næsten 10.000 sager. Sagerne behandles efter princippet ældste først.
Behandlingen af sager om arbejdsskader indebærer typisk flere forskellige sagsskridt. Her følger nogle eksempler på sagsskridt, som mange sager gennemgår:
- Sagen skal forelægges for en lægekonsulent
Hvis en sag indeholder lægefaglige spørgsmål, forelægger vi sagen for en af vores interne lægekonsulenter. Det kan f.eks. være, at vi skal bruge lægens faglige vurdering af, om en given belastning kan føre til en skade. Det kan også handle om at fastsætte en méngrad eller en vurdering af, hvilke begrænsninger i funktionsevnen hos tilskadekomne, en skade medfører.
- Der kommer nye oplysninger ind
Mangler der oplysninger i sagen, kan Ankestyrelsen af egen drift eller på én af parternes anmodning indhente manglende oplysninger. Det kan f.eks. dreje sig om en journal fra en læge eller anden behandler. Hvis der derimod skal laves nye undersøgelser af den tilskadekomne, hjemviser vi sagen til ny behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I mange tilfælde sender parterne også selv oplysninger ind til Ankestyrelsen.
- Partshøringer
Når der kommer oplysninger ind på en sag, og Ankestyrelsen vurderer, at oplysningerne er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, vil oplysningerne typisk være til ugunst for én af parterne. Derfor foretager vi også partshøringer i mange sager.
- Sagen skal afgøres på et ankemøde
De fleste arbejdsskadesager afgøres på et møde, hvor der deltager to beskikkede medlemmer, som er udpeget af KL (Kommunernes Landsforening), Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening eller Danske Handicaporganisationer. Kun omtrent en femtedel af sagerne kan afgøres administrativt – det vil sige uden mødebehandling.
Hvert sagsskridt betyder, at sagen enten skal ligge stille i en periode og afvente en frist (f.eks. en partshøring), eller at flere skal ind over løsningen af sagen (f.eks. fordi den skal forelægges for en lægekonsulent). Disse sagsskridt har derfor en betydning for, hvor hurtigt vi kan afgøre sagerne.
Illustration:
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Data er trukket den 18. september 2023 og er status for sagsbehandlingstiden i den enkelte måned.
Bemærk, at der er tale om data, sådan som de på nuværende tidspunkt fremgår af vores sagsbehandlingssystem. For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende efterregistreringer i data. Dette kan skabe uoverensstemmelser med tidligere offentliggjorte data for samme tidsperiode.
Fokus på nedbringelsen af gamle sager
Når Ankestyrelsen modtager en ny arbejdsskadesag, forventer vi som udgangspunkt at kunne afgøre den inden for seks måneder. Vi har et vedvarende, stort fokus på at få nedbragt antallet af sager med liggetid over de seks måneder, og som dermed er for gamle.
Illustration:
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Data er trukket den 18. september 2023 og er status pr. ultimo måneden.
Bemærk, at der er tale om data, sådan som de på nuværende tidspunkt fremgår af vores sagsbehandlingssystem. For at sikre de mest aktuelle data sker der løbende efterregistreringer i data. Dette kan skabe uoverensstemmelser med tidligere offentliggjorte data for samme tidsperiode.
Arbejdsskadekontorerne har fokuseret indsatsen med at nedbringe antallet af verserende, gamle sager på flere forskellige initiativer. Det betyder, at vi eksempelvis
- arbejder med det personlige workflow hos den enkelte sagsbehandler, som får redskaber til at optimere egne arbejdsgange og en effektiv udnyttelse af arbejdsdagen. Workflow er en integreret del af oplæringen af nye medarbejdere, som får gode vaner og lærer de mest effektive arbejdsgange fra start.
- arbejder med effektive arbejdsgange og best practice på team- og kontorniveau. Vi efterser med jævne mellemrum vores egne interne arbejdsgange og snitflader mellem enheder. Vi tilstræber, at opgaven løses der, hvor det er mest effektivt, når der eksempelvis er flere enheder inde over dele af sagsbehandlingen.
- systematisk følger op på antallet af verserende, gamle sager, og sagernes status. Vi sikrer, at sagerne er i gang, og at der er fremdrift i dem.
- har interne mål for hvor mange af de sager, vi afgør, der skal være gamle sager. Ved indgangen til et kvartal opgør vi, hvor mange sager, der er gamle eller vil blive gamle i løbet af kvartalet, og så er målet at få afgjort flest muligt af disse sager.