Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, juni 2023
Covid-19 som arbejdsskade
Ved anerkendelse af smitte med covid-19 som en arbejdsskade, skal arbejdsskademyndighederne træffe afgørelse om, hvorvidt den sygdomsramte er berettiget til ydelser efter loven. Det kan være udgifter til helbredsmæssig behandling, medicin og hjælpemidler m.v. Det kan ligeledes være godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. I denne artikel beskriver vi, hvordan Ankestyrelsen vurderer følger efter smitte med covid-19 efter arbejdsskadeloven.
Hvordan får man strøm på el-bilen?
I Ankestyrelsen oplever vi, at nogle kommuner er i tvivl om, hvilken bestemmelse en ladestander/ladeboks skal bevilges efter, når kommunen bevilger støtte til køb af en el-bil. I nogle tilfælde ser vi også, at kommunen slet ikke tager stilling til, hvordan borgeren skal få opladet sin el-bil. I artiklen beskriver vi, hvordan kommunerne skal behandle sager om bevilling af ladestander/ladeboks.
Når arbejdsskaden medfører ganske specielle ulemper
Arbejdsskadesikringsloven giver mulighed for at give en tilskadekommen godtgørelse for varigt mén på grund en arbejdsskades indflydelse på den tilskadekomnes liv. Vurderingen af det varige mén sker med baggrund i den vejledende méntabel. Ankestyrelsen har i en ny principmeddelelse taget stilling til, hvornår der er mulighed for at fravige méntabellens udgangspunkt, fordi arbejdsskaden giver den tilskadekomne ganske specielle ulemper, som skyldes tab af særlige færdigheder.
Ny praksisundersøgelse: Kommunerne har store udfordringer med deres brug af reglen om skærpet rådighedssanktion, når en borger udviser manglende vilje til at stå til rådighed
I en ny praksisundersøgelse har Ankestyrelsen set nærmere på kommunernes brug af skærpet rådighedssanktion, når borgeren udviser en manglende vilje til at stå til rådighed. Undersøgelsen viser, at Ankestyrelsen ville ændre størstedelen af de sager, der er indgået i undersøgelsen. I artiklen kan du læse mere om kommunernes udfordringer på området og Ankestyrelsens anbefalinger.
Agterskrivelser i sager om dagtilbud
Ankestyrelsen modtager mange sager om økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudsloven, hvor kommunen anvender en såkaldt agterskrivelse. Hvis kommunen ikke anvender agterskrivelsen korrekt, kan det medføre, at afgørelsen er ugyldig, og at borger derfor skal stilles som om, der ikke er truffet en afgørelse. I artiklen beskriver vi den korrekte brug af en agterskrivelse.