Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, maj 2021
Landsretsdom om tab af erhvervsevne i arbejdsskadesager ændrer ikke Ankestyrelsens praksis
En arbejdsskade kan medføre, at tilskadekomne får erstatning for tab af erhvervsevne. Ifølge lovens ordlyd får man ikke erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 pct., men det kan man godt i praksis efter en konkret vurdering. I en dom har Østre Landsret foretaget sådan en konkret vurdering og fastsat en erstatning i et tilfælde, hvor Ankestyrelsen ikke havde givet erstatning, men dommen tilsidesætter ikke Ankestyrelsens praksis.
Tabt arbejdsfortjeneste og sektoransvar – hvad gælder?
Når kommunen skal tage stilling til, om en forælder har ret til tabt arbejdsfortjeneste til pasning af et barn, der går i skole, har det betydning, om pasningsbehovet skyldes manglende ressourcer i skolen.
Ny undersøgelse: Når borgere visiteres til et botilbud, er det faglige match i fokus
Når kommunen skal finde det rette botilbud til en borger, er det vigtigste ifølge sagsbehandlerne i seks kommuner, at botilbuddet kan varetage borgerens støttebehov. Det betyder, at det faglige hensyn mellem borgerens problemstillinger og botilbuddets målgruppe og kompetencer vægtes højest. Det viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen.
COVID-19: Mulighed for dækning af tabt arbejdsfortjeneste og sygedagpenge under covid-19
Ankestyrelsen har på forskellige sagsområder taget stilling til, hvordan den særlige covid-19 situation kan påvirke bevilling af hjælp efter de almindelige regler i social- og beskæftigelseslovgivningen.
Når man klager over, at dækning af tabt arbejdsfortjeneste ophører, har man stadig ret til hjælpen i mindst 28 uger
Loven siger, at kommunerne skal varsle en borger med mindst 14 uger, når dækning af tabt arbejdsfortjeneste ophører. Hvis en borger klager til Ankestyrelsen, behandler vi sagen i et særligt hurtigt spor. Dermed sikrer vi, at borgeren får en afgørelse af klagesagen, inden kommunens afgørelse kan få virkning for borgeren.
Ny undersøgelse: Udfordringer med at finde et godt match, når kommunerne anbringer en ung på et opholdssted eller en døgninstitution
Det er en udfordrende proces at foretage et godt match mellem en ung og et opholdssted eller en døgninstitution. Både fordi det kræver viden om stedet og dets kompetencer, men også fordi de unge, der anbringes på opholdssteder og døgninstitutioner, har komplekse udfordringer. Det fortæller sagsbehandlere fra seks kommuner i en ny undersøgelse, som Ankestyrelsen har lavet.
Nye regler på børneområdet
I foråret og sommeren 2020 er der sket ændringer i servicelovens regler for anbragte børn og unge. I artiklen gennemgås de mest centrale ændringer, som kommunerne skal være opmærksomme på.
Ankestyrelsen ændrer praksis i forhold til indstillinger til børn og unge-udvalg
Over for kommunerne har Ankestyrelsen hidtil i sin vejledning og undervisning meldt ud, at kommunerne ikke må udarbejde alternative indstillinger. Med den nye principmeddelelse 4-21 ændrer Ankestyrelsen denne praksis. Ankestyrelsen vurderer, at alternative indstillinger under visse forudsætninger kan være relevante i for eksempel sager om samvær.
Klagenævnet for Specialundervisning har i 2020 behandlet flere sager med børn, der gennem længere tid ikke har været i skole
I 2020 har der ud af 180 behandlede folkeskolesager været 25 sager, hvor børnene ikke var i skole. Klagenævnets årsrapport belyser dette og andre tendenser på specialundervisningsområdet.