Nye tal i Ankestyrelsens redegørelse om behandling af klagesager fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 2022
Ankestyrelsen har i efteråret 2021 indført nye udvidede registreringer om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og vores resultat i klagesagerne. De nye data har vi anvendt for første gang i redegørelsen for 2022 om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
De nye registreringer betyder eksempelvis, at når Ankestyrelsen ændrer en afgørelse om godtgørelse for varigt mén, har vi data om, hvor mange procentpoint ændringen udgør, og om ændringen er i op- eller nedadgående retning. Også når vi stadfæster en sag, har vi data om, hvorvidt Ankestyrelsens vurdering af underliggende forhold i sagen afviger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings.
Redegørelsen viser blandt andet, at i sager om varigt mén er der i 2022 en næsten ligelig fordeling af ændringer i op- og nedadgående retning, og ændringer af méngraden ligger mest i intervallet 4-5 procentpoint.
I 23 procent af de stadfæstede sager om varigt mén har Ankestyrelsen vurderet dele af de underliggende forhold anderledes end Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fx ved at anvende et andet punkt i méntabellen.
Nøgletal fra redegørelsen
I 2022 afgjorde Ankestyrelsen samlet set 9.885 klagesager på arbejdsskadeområdet, hvoraf 29 procent af sagerne er omgjort. Det er en stigning i omgørelsesprocenten på tre procentpoint i forhold til 2021, men er på samme niveau som 2020.
Stigningen i omgørelsesprocenten fra 2021 til 2022 skyldes en stigende andel klagesager, der er ændret. Andelen af hjemviste og ophævede sager er i 2022 den samme som i 2021.
På de største sagsområder er omgørelsesprocenten højest i sager om varigt mén og lavest i sager om anerkendelse af erhvervssygdomme.
Årsager til omgørelse
Redegørelsen indeholder også tal og tendenser om årsagerne til, at sagerne omgøres – og der er udvalgt en række eksempler på konkrete sager, der illustrerer tendenserne.
- I sager om anerkendelse af erhvervssygdomme, anerkendelse af ulykker og afgørelser om varigt mén er den hyppigste årsag til ændringer en anden lægefaglig vurdering.
- Ændringer af afgørelser om tab af erhvervsevne skyldes oftest en anden skønsmæssig vurdering.
- På alle de største sagsområder er et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag den hyppigst forekommende årsag til hjemvisninger.
Stadfæstelse betyder, at Ankestyrelsen kommer frem til samme resultat som AES.
Ændring betyder, at Ankestyrelsen sætter sin egen afgørelse med et andet resultat i stedet for AES' afgørelse.
Hjemvisning betyder, at Ankestyrelsen sender sagen tilbage til AES som førsteinstans. AES skal behandle sagen og afgøre den igen. Årsagen til, at vi hjemviser en sag, kan for eksempel være, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst.
Ophævelse betyder, at AES’ afgørelse ikke længere gælder, typisk som en retsvirkning af en anden afgørelse. Det sker typisk, hvis Ankestyrelsen ændrer en afgørelse om anerkendelse af, at der er sket en arbejdsskade, til afslag på anerkendelse. Her vil Ankestyrelsen ophæve afgørelserne om ydelser efter loven, hvis der også er påklaget spørgsmål herom.
Omgørelsesprocenten er antallet af hjemviste, ændrede og ophævede sager set i forhold til alle realitetsbehandlede sager.
Realitetsbehandlede sager er summen af hjemviste, ændrede, ophævede og stadfæstede sager. Afviste sager og sager, som er henviste til andre myndigheder, tæller altså ikke med.
Ankestyrelsen skal efter loven udarbejde en årlig redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på baggrund af de sager, der indbringes for Ankestyrelsen. Redegørelsen skal indeholde statistik over de indbragte sager og angive årsagerne til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser ikke stadfæstes.