Nye principmeddelelser fra Ankestyrelsen
Ankestyrelsens principmeddelelse 17-23 om arbejdsskade - sikringspligtig arbejdsgiver – BPA-ordning
Principmeddelelse 17-23 fastslår, hvem der er sikringspligtig arbejdsgiver for ansatte hjælpere i en BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance, der bevilges efter servicelovens § 96), der kommer til skade under udførelsen af arbejdet for den borger, som er bevilget BPA-ordningen.
Udgangspunktet for en BPA-ordning er, at borgeren er arbejdsgiver for hjælperne. Borgeren kan ved aftale overdrage arbejdsgiveransvaret, hvilket sker ved, at borgeren overfører tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Har borgeren overdraget arbejdsgiveransvaret, skal sikringspligten efter arbejdsskadesikringsloven også anses for overdraget.
Ankestyrelsens principmeddelelse 18-23 om udlandsbekendtgørelsen - dækning af ekstra omkostninger ved kortvarige ferieophold - borgerstyret personlig assistance
Principmeddelelsen præciserer, hvilke elementer der kan indgå i vurderingen af, om der er tale om et kortvarigt ferieophold i udlandsbekendtgørelsens forstand.
Det beror på en konkret vurdering, hvad der kan betegnes som et ferieophold i udlandsbekendtgørelsens forstand. Det kan bl.a. indgå i vurderingen af, om et ophold har karakter af et ferieophold, hvilket formål opholdet har, og om borgeren får betaling for eventuelle aktiviteter i forbindelse med opholdet. Hvis der er tale om en rejse i forbindelse med lønnet arbejde, vil der som udgangspunkt ikke være tale om et ferieophold i udlandsbekendtgørelsens forstand.
Begrebet ”ferieophold” i udlandsbekendtgørelsens forstand skal forstås bredt i forhold til opholdets indhold. Et ferieophold i udlandsbekendtgørelsens forstand kan således omfatte flere forskellige former for ferie, herunder en ferie, hvor borgeren udfører frivilligt arbejde, ferier med henblik på fritidsaktiviteter, højskoleophold, aktive ferier m.v.
Læs hele principmeddelelsen
Ankestyrelsens principmeddelelse 19-23 om pasning af nærtstående - tilknytning til arbejdsmarkedet - tabt arbejdsfortjeneste
Serviceloven giver mulighed for, at en person, der ønsker det, kan ansættes af kommunen til at passe en nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i hjemmet.
Det er blandt andet en betingelse for at etablere en pasningsordning efter servicelovens bestemmelse om pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom, at den person, der ønsker at passe en nærtstående, skal have tilknytning til arbejdsmarkedet.
Principmeddelelsen fastslår, at perioder hvor en person har modtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til pasning af et barn under 18 år på fuld tid ikke anses som tilknytning til arbejdsmarkedet, når det skal vurderes, om personen kan bevilges en ordning til pasning af nærtstående.
Hvis en modtager af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste både har modtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste nogle timer ugentligt og samtidig har fx lønarbejde eller dagpenge på deltid, vil personen kunne opfylde betingelsen om tilknytning til arbejdsmarkedet på bagrund af lønarbejdet eller dagpengene.
En person, der frem til ansøgningen om at blive ansat til pasning af nærtstående, har modtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid, vil kunne opfylde betingelsen om tilknytning til arbejdsmarkedet på baggrund af lønarbejde, som den pågældende har haft inden modtagelsen af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Hvis en borger i perioden frem til tidspunktet for ansøgning om at blive ansat til pasning af nærtstående har modtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid, skal kommunen derfor undersøge, om borger havde tilknytning til arbejdsmarkedet forud for bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste.
Det beror på en konkret vurdering, om borgers tilknytning til arbejdsmarkedet er tilstrækkelig til at opfylde betingelsen om tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet indgå i vurderingen, i hvilket omfang borger har været i beskæftigelse i perioden frem til ansøgningen om at blive ansat til pasning af nærtstående.
Læs hele principmeddelelsen
Ankestyrelsens principmeddelelse 20-23 om merudgifter – kompensationsprincippet - ladcykel – cykler
Der kan i særlige tilfælde ydes dækning af merudgifter til et forbrugsgode, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Det forudsætter, at familien har merudgifter forbundet med købet af forbrugsgodet ud over, hvad familier med børn uden en funktionsnedsættelse eller lidelse på samme alder og i samme livssituation har ved at anskaffe forbrugsgodet. Der kan ikke gives afslag på at bevillige dækning af merudgifter til en el- eller ladcykel alene med henvisning til, at ladcykler må anses for at være forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo jf. principmeddelelse 40-19.
En ladcykel er et transportmiddel. Der skal ved ansøgning om dækning af merudgifter til en ladcykel foretages en vurdering af, om transportbehovet kan tilgodeses på anden vis. Momenter, der kan indgå i denne vurdering, er oplistet i principmeddelelsen. Hvis behovet ikke kan tilgodeses på anden vis, kan der bevilliges dækning af merudgifter til ladcyklen, hvis familien har udgifter ud over, hvad andre familier har til køb af en ladcykel.
Der kan ikke gives afslag på at bevillige en el- eller specialcykel alene med henvisning til, at barnet kan deltage i en fritidsaktivitet i stedet for at cykle. Kommunen skal foretage en vurdering af, om det er sædvanligt at have en cykel i den pågældende alder. Hvis det er tilfældet, kan der bevilliges dækning af merudgifter til køb af en el- eller specialcykel, hvis behovet ikke kan tilgodeses på anden vis, og hvis familien har udgifter ud over, hvad andre familier har til køb af en cykel. Momenter, der kan indgå i denne vurdering, er oplistet i principmeddelelsen.