Nye principmeddelelser fra Ankestyrelsen
Ankestyrelsens principmeddelelse 9-23 om arbejdsskade - erstatning for tab af erhvervsevne - psykiske symptomer efter fysiske skader - årsagssammenhæng – formodningsregel
Efter arbejdsskadesikringsloven anses et påvist tab af erhvervsevne som en følge af den anerkendte arbejdsskade, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod. Principmeddelelsen præciserer, at denne formodningsregel også gælder ved vurderingen af erhvervsevnenedsættende psykiske symptomer, når der alene er anerkendt en fysisk personskade som arbejdsskade.
Principmeddelelsen oplister en række elementer, der kan indgå i vurderingen af, om tilskadekomnes psykiske symptomer og et heraf følgende tab af erhvervsevne med overvejende sandsynlighed – enten helt eller delvist - skyldes andre forhold end arbejdsskaden.
Det fremgår eksempelvis af principmeddelelsen, at det ikke i sig selv er afgørende, om hændelsen/påvirkningen (som førte til arbejdsskaden) er egnet til at forårsage psykiske symptomer, eller om de psykiske symptomer opstår i tidsmæssig sammenhæng med den anerkendte arbejdsskade.
Ankestyrelsens principmeddelelse 8-23 om pension - boligstøtte - bopælskrav - ophold i udlandet
Principmeddelelsen fastslår, at i sager om pension og boligstøtte skal Udbetaling Danmark foretage en konkret og individuel vurdering af, om borgeren har fast bopæl i Danmark, hvis borgeren har opholdt sig i udlandet i mere end 6 måneder i løbet af en 12-måneders periode – enten i en sammenhængende periode eller ved gentagne udlandsophold. Det skyldes, at det efter reglerne i pensionsloven og i boligstøtteloven har betydning for retten hertil, om borgeren har fast bopæl i Danmark.
Beregningen af, om borgeren har opholdt sig i udlandet i mere end 6 måneder i løbet af en 12-måneders periode, foretages ved en dag-til-dag beregning for hvert udlandsophold. Det vil sige, at der tælles fra datoen for udrejse af Danmark ved hvert udlandsophold.
Ankestyrelsens principmeddelelse 7-23 om - ligedeling af orlov - øremærket orlov - lønmodtagere - selvstændig erhvervsdrivende - ledige - overdragelse af orlov – barselsdagpenge
Principmeddelelsen fastslår, at retten til barselsdagpenge under fravær ligeledes mellem forældrene med 24 uger til mor og 24 uger til far/medmor, når forældrene bor sammen på fødselstidspunktet. Forældrene kan overdrage orlov til hinanden. Forældrenes beskæftigelsesmæssige status er afgørende for, hvor meget orlov de kan overdrage mellem sig, og hvilken del af orloven, som kan overdrages. Der skelnes imellem om forældrene er at betragte som lønmodtagere, ledige eller selvstændig erhvervsdrivende.
Forældre, som modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, kan også overdrage orlov til hinanden. Forældre, som modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, sidestilles med ledige i forhold til retten til barselsdagpenge, og hvor meget orlov og hvilken orlov forældrene kan overdrage til hinanden.
Reglerne om 9 ugers øremærket orlov gælder kun for lønmodtagere. Denne orlov skal som udgangspunkt være afholdt, inden barnet fylder 1 år. Den øremærkede orlov kan ikke overdrages til den anden forælder, og retten til 9 ugers orlov med barselsdagpenge bortfalder, hvis lønmodtageren ikke selv holder orloven.
Ankestyrelsens principmeddelelse 6-23 om, at tabt arbejdsfortjeneste ikke er lønindtægt efter reglerne om fleksløntilskud
Principmeddelelsen fastslår, at tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven ikke er lønindtægt efter reglerne om fleksløntilskud. Det betyder, at kommunen ikke kan udbetale fleksløntilskud som supplement til tabt arbejdsfortjeneste. Det betyder også, at tabt arbejdsfortjeneste ikke skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet.
Ankestyrelsens principmeddelelse 5-23 om tilkendelse af førtidspension med revision
Principmeddelelsen præciserer praksis for, i hvilke tilfælde kommunen kan bevilge førtidspension med revision. Kommunen kan som udgangspunkt ikke tidsbegrænse en tilkendt førtidspension. Kommunen kan dog i ganske særlige tilfælde, hvor det af konkrete årsager ikke helt kan udelukkes, at der kan ske en vis forbedring af borgerens arbejdsevne, tilkende borgeren førtidspension med revision.
Det kan især være tilfældet, når der er tale om pension til unge, og ved sygdomme, der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb. Der kan også være tale om, at arbejdsevnen på længere sigt kan forbedres fx ved yderligere forsøg på behandling. Principmeddelelsen 5-23 erstatter principmeddelelse 119-13.
Ankestyrelsens principmeddelelse 4-23 om serviceloven - kan-bestemmelse - ligebehandlingsprincippet – behandling
Servicelovens § 102 om behandling er en ”kan-bestemmelse”. Det betyder, at kommunen ikke er forpligtet til at tilbyde behandling efter servicelovens § 102.
Der er ikke krav om, at kommunen skal træffe en beslutning om at anvende servicelovens § 102, men en kommune vil ud fra lighedsbetragtninger skulle tage konkret stilling til, om betingelserne for at anvende bestemmelsen er tilstede, hvis kommunen i tilsvarende situationer bevilger hjælp efter bestemmelsen.
En kommune kan beslutte, hvilke former for behandling den vil bevilge efter § 102, hvis kommunen anvender bestemmelsen. Kommunen har derfor mulighed for at lade enhver form for behandling være omfattet, dvs. både alternative og sundhedsfagligt anerkendte behandlinger. Dette gælder, uanset om behandleren har en sundhedsfaglig autorisation, ydernummer eller lignende.
Hvis kommunen vælger at anvende bestemmelsen om hjælp efter servicelovens § 102, skal kommunen i det enkelte tilfælde foretage en konkret og individuel vurdering af, om tilbuddet af behandlingsmæssig karakter er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og om det kan imødekomme kriteriet om ikke at kunne opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.