Gå til indhold

Ligebehandlingsnævnet offentliggør sin årsberetning for 2022

Årsberetningen indeholder artikler om emner, der har været særligt aktuelle i 2022, herunder hvorvidt overvægt kan udgøre et handicap.

Ligebehandlingsnævnet har ikke tidligere afgjort så højt et antal sager, som nævnet afgjorde i 2022. I samarbejde med sekretariatet har nævnet desuden haft fokus på at afvikle flere sager, hvor sagsbehandlingstiden havde været lang.

I 2022 udgjorde antallet af sager om forskelsbehandling på grund af handicap enten inden for eller uden for arbejdsmarkedet størstedelen af de afgjorte sager. Artiklerne i årsberetning behandler flere problemstillinger, som indgik i nævnets vurdering af sagerne om forskelsbehandling på grund af handicap. Årsberetningen indeholder blandt andet artikler om, hvorvidt overvægt kan udgøre et handicap og om, hvordan en far i forbindelse med en afskedigelse var beskyttet efter forskelsbehandlingsloven på grund af sin søns handicap.

I årsberetningen kan du desuden læse en artikel om, at den seneste ændring af ligebehandlingsloven tilsigter et højere godtgørelsesniveau i sager om forskelsbehandling som følge af seksuel chikane. Efter lovændringen behandlede nævnet i 2022 en sag, som resulterede i medhold og forhøjet godtgørelse efter de nye regler.

Derudover indeholder årsberetningen blandt andet artikler om kravet om retlig interesse, betydningen af voldgiftklausuler i ansættelseskontrakter og om, hvorvidt et politisk parti var omfattet af anvendelsesområdet for ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.

Læs Ligebehandlingsnævnets årsberetning 2022

Sidst opdateret 14.07.2023

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring