Gå til indhold

Engagerede medarbejdere skaber grøn omstilling i Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har som en af de første statslige institutioner etableret et bæredygtighedsråd, der skal bidrage til den grønne omstilling.

Måske er bæredygtighed ikke det første, du tænker på, når du hører retssikkerhed, klagesager og Ankestyrelsen. Men Ankestyrelsen vil også give sit bidrag til den grønne omstilling.

Styrelsen har derfor, som en af de første statslige institutioner, etableret et bæredygtighedsråd; for 600 medarbejderes valg og adfærd betyder alligevel en hel del.

Ankestyrelsens direktør Ingeborg Gade udtaler:
”Jeg er rigtig stolt af, at vi er med i front på det her vigtige område. Rådet er båret af engagerede medarbejdere, der har meldt sig til at arbejde med den grønne omstilling i Ankestyrelsen. Deres engagement er helt essentielt for at få de gode ideer frem og sikre en god implementering af nye bæredygtige tiltag.”

Tag et kig i rådets årsrapport og gå på opdagelse i, hvad Ankestyrelses bæredygtighedsråd har brugt sit første år på. Du kan fx læse, at styrelsen har etableret affaldssortering, ændret printeropsætning, doneret en masse tiloversblevne møbler til gode formål og meget mere.

I rapporten kan du også læse om, hvordan rådets arbejde er organiseret og om kommissoriet.
Rådet vil gerne udveksle erfaringer med medarbejderinddragelse i den grønne omstilling og kan kontaktes her baeredygtighedsraadet@ast.dk

Læs årsrapport fra Ankestyrelsens bæredygtighedsråd

Sidst opdateret 16.08.2023

Ring: 33 41 12 00 man-tirs og tors-fre kl. 9-15. Onsdag lukket

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring