50 års jubilæum: Ankestyrelsen skal sikre borgernes retssikkerhed

Af Ingeborg Gade, direktør i Ankestyrelsen

Ankestyrelsens opgave er at styrke retssikkerheden på det samlede velfærdsområde. Det var formålet med etableringen af Ankestyrelsen i 1973, og det er formålet i dag. Det har ikke ændret sig i de sidste 50 år.

Men det er stort set det eneste ved Ankestyrelsen, der ikke har ændret sig. Ankestyrelsen er vokset over årene. Fra at have ca. 100 ansatte til at behandle ca. 6000 sager om året i 1973 til 600 ansatte, som behandler knap 50.000 sager om året i dag.

Udgangspunktet for etableringen af Ankestyrelsen i 1973 kan man finde i en betænkning afgivet af socialreformkommissionen i 1969, hvor man sigtede mod ”en mere koordineret struktur, som bedre ville være i stand til, at danne rammen om en moderne socialpolitik hvilende på en helhedsopfattelse.”

Dengang var der alt andet end helhed i klagesystemet. Der var 14 sociale love med 20 forskellige ankesystemer, hvori der indgik 15 forskellige centrale organer, som beskæftigede sig med ankespørgsmål. Den komplicerede opbygning af ankesystemerne gjorde ikke ankemulighederne særligt overskuelige for borgeren.

Det gav anledning til retssikkerhedsmæssige overvejelser, og det er ikke til at se, at socialreformkommissionens overvejelser om retssikkerhed og tillid er skrevet for mere end 50 år siden. For de er højaktuelle den dag i dag. 

Kommissionen fastslog blandt andet, at det er en væsentlig forudsætning for socialt arbejde, at befolkningen har tillid til de sociale myndigheder. Og at ankesystemet derfor må være opbygget, så det medvirker til at fremme tilliden.

Derefter fastslog Kommissionen, at en hovedbetingelse for at ankesystemet kan få denne virkning er, at der faktisk skabes retsbeskyttelse, men også at befolkningen opfatter systemet som retsbeskyttende”.

Kommissionen sondrer altså mellem det at skabe retsbeskyttelse og det at opfatte systemet som retsbeskyttende og fastslår, at man skal lykkes med begge dele for at skabe tillid til systemet. Kommissionen sætter også ord på, hvad der skal til for at lykkes med begge dele.

Systemet skal være så enkelt, at borgeren kan finde ud af det, og klageinstansen skal være så uafhængig og sagkyndig, at borgeren føler sikkerhed for, at der sker en reel prøvelse af, om borgeren har fået den hjælp, lovgivningen tilsiger.

Man etablerede således med lov om Den Sociale Ankestyrelse én central klageinstans på det sociale område. Uafhængigheden blev bl.a. sikret ved, at det står i loven, at styrelsen er uafhængig af instruktion vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Det er i øvrigt en bestemmelse, som alle de ministerier, styrelsen har hørt under gennem tiden, har respekteret og stået vagt om.

Herudover sikrede man sagkundskab ved i loven at stille krav til ankechefers uddannelse og knyttede den fornødne specialsagkundskab til styrelsen, som kunne rådgive om andre spørgsmål end de juridiske. Og man sikrede, at beskikkede medlemmer, udpeget af bl.a. arbejdsmarkedets parter og kommunerne, deltog i afgørelserne. Det stod i lovforslaget, at formålet var at sikre, ”at der tilføres socialretten en viden om befolkningens levevilkår og opfattelse.”

Og sådan sikrede man enkelhed, uafhængighed, sagkundskab og jordforbindelse i klagesystemet fra start.

25 års jubilæet

Med socialreformen, der trådte i kraft på dagen for Ankestyrelsens 25 års jubilæum i 1998, indskrænkedes klageadgangen til Ankestyrelsen, så der alene var fri klageadgang til Ankestyrelsen i arbejdsskadesager. Alle andre sagstyper på det sociale område kunne Ankestyrelsen kun behandle, hvis de rejste spørgsmål var af generel eller principiel karakter.

Ankestyrelsens rolle ændrede sig derfor grundlæggende. Fra at sikre en effektiv retsbeskyttelse af borgere i den enkelte klagesag fik Ankestyrelsen en supplerende opgave med at koordinere kommunernes praksis ved principmeddelelser om lovfortolkning, ved praksisundersøgelser og vejledning. Vi skulle ikke behandle de konkrete klagesager, men fik en ny rolle med koordinering af praksis, hvor formålet er at sikre, at ens sager behandles ens i alle dele af landet.

40 års jubilæet

På dagen for Ankestyrelsens 40 års jubilæum blev styrelsen den 1. juli 2013 den eneste administrative klageinstans på social og beskæftigelsesområdet. Det betød, at de regionale nævn blev en del af Ankestyrelsen, og at Ankestyrelsen skulle til at behandle konkrete klagesager igen. Og det var mange klagesager. Reformen betød, at Ankestyrelsen klagesagsbehandling voksede betydeligt i omfang - til 50.000 sager.

Med ændringen ønskede lovgiver at få en mere ensartet praksis for afgørelser på tværs af landets kommuner, en højere kvalitet i sagsbehandlingen gennem samling og specialisering hos Ankestyrelsen og kortere sagsbehandlingstid med mere effektiv ressourceudnyttelse.

50 års jubilæet

Selv om det ikke er sket på selve jubilæumsdagen, så har Ankestyrelsen igen fået en ny og vigtig opgave – nemlig tilsynet med kommuner og regioner, som blev placeret i Ankestyrelsen pr. 1. april 2017. Med Tilsynet har vi mulighed for at følge op på vores afgørelser i de konkrete klagesager og sikre, at de bliver efterlevet af kommunerne. Det gør vi via den såkaldte fogedfunktion.

Og det gør faktisk en forskel, når tilsynet beder kommunalbestyrelsen i en kommune om at redegøre for, hvorfor kommunen ikke efterlever reglerne på et givent område. Og ikke mindst hvordan man har tænkt sig at sikre, at reglerne efterleves fremadrettet.

Med tilsynet ombord har vi fået nogle ekstra muskler til gavn for retssikkerheden for alle borgere. For med tilsynet kan vi nemlig også reagere på generelle ulovligheder i kommunerne som vi bliver opmærksomme på via konkrete klagesager eller i pressen. Det gavner også de borgere, der ikke klager, at kommunerne retter ind og træffer afgørelser i overensstemmelse med reglerne.

I dag

Ankestyrelsens indsats for at sikre retssikkerheden anno 2023 står på tre ben: klagesagsbehandlingen, praksiskoordineringen og tilsynet.

Med behandlingen af borgernes klagesager sikrer vi, at den enkeltes borgers sag bliver afgjort korrekt og til tiden.

Med praksiskoordinering af kommunernes afgørelser undersøger vi de ikke-påklagede sager, og understøtter på forskellige måder førsteinstanserne i at træffe korrekte afgørelser, så borgere ikke behøver at klage for at få en rigtig afgørelse.

Og med tilsynet sikrer vi efterlevelse af vores afgørelser, vi undersøger mere generelle spørgsmål om sagsbehandlingen i kommunerne, og vi beder kommunalbestyrelserne forholde sig til det, vi ser, og rette op på det.

Så Ankestyrelsen bidrager på flere fronter til, at borgere får det, de har ret til efter loven. Det er pejlemærket for alt, hvad vi gør, og det står lysende klart for hver eneste ansatte i styrelsen.

Den oplevede retssikkerhed

Men i 2023 er det ikke nok at arbejde for at sikre borgernes retssikkerhed i gængs forstand. Skal borgeren have den fuldstændigt afgørende tillid til systemet, så skal vi også forholde os til borgernes oplevelse af retssikkerhed.

Der har vi stadig lidt vej at gå. Det er der mange årsager til. Nogle af dem er svære at gøre noget ved. Noget af det ligger i tiden. Vi er som borgere ikke længere så autoritetstro som tidligere. Og de stærke borgere stiller kritiske spørgsmål til myndighederne.

Vi har høje forventninger, og vi har let adgang til viden bl.a. på internettet og udveksler gode råd og erfaringer. Mange er blevet eksperter i deres egen sag, hvilket er er en positiv udvikling.

Det gør os handlekraftige, og det bidrager til retssikkerheden, for vi kender vores rettigheder. Men det stiller utvivlsomt også nye krav til den måde, vi myndigheder løser vores opgaver på.

Og så er der alle de borgere, der ikke kan overkomme at klage eller kræve deres ret. Man risikerer, at de bliver efterladt på perronen, hvis vi myndigheder ikke er opmærksomme, og så kan sund skepsis forvandle sig til mistillid. 

Derfor har vi i vores nye strategi gjort det til vores ambition at styrke ikke bare retssikkerheden, men også tilliden til den offentlige forvaltning. Det vil vi gøre ved at løse vores kerneopgaver åbent, effektivt og i høj kvalitet.

Vi vil arbejde for, at vi opleves som værdiskabende for borgerne, så der fortsat er tillid til, at vores opgaveløsning styrker retssikkerheden på velfærdsområdet.

Og vi tror på, at et vigtigt element i det, er at sikre, at borgerne oplever, at de er aktive og værdifulde deltagere i deres egen klagesag, og at vi i løsningen af vores øvrige opgaver agerer involverende, åbne og helhedsorienterede.

Vi vil også opfattes som en åben og transparent styrelse, som yder vidensbaserede bidrag til samfundsdebatten. En del af det er at være i dialog med vores interessenter og samarbejdspartnere. At have indsigt i deres arbejde og føling med dagsordener, hvor der kan være behov for at dele vores viden.

Vi tror nemlig på, at gennemsigtighed og tilgængelighed i klagesagsprocessen og i øvrigt, sammen med åbenhed om ankestyrelsens rammer; muligheder og begrænsninger, vil kunne bidrage til tilliden til systemet, og til at borgerne også har en opfattelse af, at der er retssikkerhed på velfærdsområdet.

Det vil Ankestyrelsen arbejde med i de kommende år.