Kommuner bør genvurdere en række børnesager
I brevet vejleder vi kommunerne om, at de bør identificere de sager, hvor de har bedt den pågældende psykolog om at udarbejde erklæringer, og genvurdere sagerne, herunder vurdere, om grundlaget for kommunens afgørelser er tilstrækkeligt, eller om der er behov for supplerende oplysninger.
I dag den 22. juni 2021 har Ankestyrelsen modtaget oplysninger om konkrete kommuner, der efter det oplyste har gjort brug af den pågældende psykolog i børnesager. Ankestyrelsen har på den baggrund efter servicelovens § 65 bedt de pågældende kommuner om en redegørelse for, hvad de gør i de konkrete sager.
Redegørelserne skal indeholde oplysninger om antal sager og typer af sager, hvori kommunerne har gjort brug af denne psykolog, og hvad de vil gøre i disse sager som følge af den rejste kritik.