Ankestyrelsen har afsluttet sin undersøgelse af kommuners brug af private konsulenter på det sociale område
Samtidig har to kommuner ved brugen af konsulentfirmaer, der blev aflønnet efter fast pris, ikke i tilstrækkeligt omfang sikret sig, at konsulentfirmaet har overholdt de samme regler ved sagsforberedelsen, som kommunen skulle have overholdt, hvis de selv havde udført opgaven.
I det omfang disse kommuner har truffet afgørelser over for borgere, har Ankestyrelsen meddelt kommunerne, at de har pligt til at genoptage sagerne, hvis det ikke allerede er sket.
Ankestyrelsen kom den 24. juni 2020 med en generel udtalelse om kommunernes brug af private konsulenter på det sociale område, som blev sendt til samtlige landets kommuner og regioner.
Det fremgår af udtalelsen, at private konsulenter, der udfører opgaver for kommunerne på socialområdet, skal overholde de samme regler, som kommunerne skal overholde, hvis de selv udfører opgaven. Det har Folketingets Ombudsmand slået fast i 2013.
Ankestyrelsen slog dog samtidig fast, at hvis konsulenterne er aflønnet efter ”no-cure-no-pay”-princippet, kan kommunerne ikke lovligt anvende dem til at forberede afgørelser i sager om ydelser til konkrete borgere på det sociale område. Det skyldes, at der foreligger inhabilitet, når konsulentfirmaerne har en økonomisk interesse i at nå til et bestemt resultat.
Ankestyrelsen slog i den forbindelse fast, at der ikke er regler, der i sig selv forhindrer, at kommunerne aflønner private konsulenter efter det såkaldte ”no-cure-no-pay”-princip. Det er en aflønningsform, der indebærer, at konsulentens aflønning er afhængig af, om kommunen opnår en besparelse som resultat af konsulentens anbefalinger i de konkrete sager.
Ankestyrelsen sendte den 10. juli 2020 en høring til de 30 kommuner, som havde indgået kontrakter med konsulenter om at udføre opgaver på det sociale område. Styrelsen vedlagde den generelle udtalelse fra 24. juni 2020 og bad de 30 kommuner om at oplyse, hvad de retlige rammer, der fremgår af udtalelsen, gav dem anledning til at foretage, dels i forhold til kontrakterne, dels i forhold til de konkrete sager, der indgik i konsulenternes arbejde.
Ankestyrelsen har herefter gennemgået de indkomne svar samt de indgåede kontrakter fra de 30 kommuner. Flere kommuner har indgået mere end en kontrakt.
Ankestyrelsens vurdering
- 11 kommuner har handlet i strid med lovgivningen ved at lade et konsulentfirma, der blev aflønnet efter ”no-cure-no-pay”-princippet, udføre sagsforberedelse i afgørelsessager.
- 15 kommuners brug af konsulentfirmaer, der blev aflønnet efter ”no-cure-no-pay”-princippet, er ikke i strid med lovgivningen. Det skyldes, at konsulentfirmaet kun har lavet forhandlinger med leverandører, og det ikke har ført til, at hjælpen til borgerne er ændret.
- To kommuner har ved brugen af konsulentfirmaer, der blev aflønnet efter fast pris, ikke i tilstrækkeligt omfang sikret sig, at konsulentfirmaet har overholdt de samme regler ved sagsforberedelsen, som kommunen skulle have overholdt, hvis de selv havde udført opgaven.
- Ni kommuners brug af konsulentfirmaer, der blev aflønnet efter fast pris, er ikke i strid med lovgivningen. I nogle tilfælde skyldes det, at konsulentfirmaet kun har lavet forhandlinger med leverandører, og det ikke har ført til, at hjælpen til borgerne er ændret. I andre tilfælde skyldes det, at konsulentfirmaet har overholdt de samme regler ved sagsforberedelsen, som kommunen skulle have overholdt, hvis de selv havde udført opgaven.
Ankestyrelsen vil meddele resultatet af undersøgelsen til alle 98 kommuner og fem regioner samt til KL.
Ankestyrelsen har udarbejdet et notat til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg om undersøgelsens indhold og konklusioner.