Ankestyrelsen ændrer praksis om udmåling af merudgifter efter servicelovens § 100
Efter servicelovens § 100 kan voksne med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne få dækket nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100. Det kan fx være udgifter til hækklipning, græsslåning, vinduespudsning udvendigt og transport mellem hjem og arbejde.
Det har hidtil været Ankestyrelsens praksis, at muligheden for et skattemæssigt befordringsfradrag for personer med handicap efter skattelovgivningen først skal udnyttes, før en eventuel merudgift til kørsel mellem hjem og arbejde kan udmåles. Denne praksis er udmeldt i principmeddelelse 70-17.
Ankestyrelsen har i administrativ praksis tilsvarende godkendt, at kommunerne beregner merudgifter til håndsrækninger (opgaver som borger kan få servicefradrag for) ved at fratrække den skattemæssige værdi af et servicefradrag.
Ankestyrelsen er blevet opmærksom på, at Landsskatteretten i en afgørelse af 7. maj 2019 har udtalt, at skatteyderen ikke kan få fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 D, hvis skatteyderen ikke selv har afholdt udgifter til befordringen, men derimod modtaget en skattefri ydelse til dækning af de afholdte udgifter.
Ankestyrelsen har således ikke grundlag for at fastholde den hidtidige praksis, der er offentliggjort i principmeddelelse 70-17, hvorefter muligheden for et skattemæssigt befordringsfradrag for personer med handicap efter skattelovgivningen først udnyttes, før en eventuel merudgift til kørsel mellem hjem og arbejde kan udmåles. Efter kontakt med Skatteministeriet er det desuden Ankestyrelsens opfattelse, at der heller ikke er grundlag for at fastholde den administrative praksis om, at der ved udmålingen af merudgifter til håndsrækninger er grundlag for at reducere merudgiftsydelsen med et skattemæssigt fradrag.
Ankestyrelsen vil korrigere principmeddelelse 70-17, så den er i overensstemmelse med den nye praksis, og orientere kommunerne om den ændrede praksis.
Borgere kan kontakte os
Borgere kan kontakte Ankestyrelsen eller kommunen, hvis de i forbindelse med afgørelser efter den hidtidige praksis ikke har kunnet opnå skattefradrag som hidtil forudsat.