Ankestyrelsen og Shejar Chhaya

TV2 dokumentaren ”De danske børn fra Indien” kan give anledning til en række spørgsmål om adoption fra børnehjemmet Shejar Chhaya og en undersøgelse, som Ankestyrelsen satte i værk i 2014. Her kan du se vores svar.

Kort om forløbet

2005 AC Børnehjælp afbryder samarbejdet med Shejar Chhaya pga. manglende udvikling i kvaliteten i arbejdet.
2014 Medieomtale af problemer med adoptioner fra Shejar Chhaya fra 2004 til 2008.
2014 Ankestyrelsen iværksætter undersøgelse af danske adoptionssager fra børnehjemmet i perioden fra 2004-2005

Har vi gjort nok i sagen?

Vores muligheder for som tilsynsmyndighed at vurdere, om der har været uregelmæssigheder eller uetiske forhold hos en dansk organisations tidligere samarbejdspartner er begrænsede, når samarbejdet - som i dette tilfælde - er ophørt for flere år siden.

Vi vurderer, at vi med undersøgelsen i 2014 opfyldte vores rolle som tilsynsmyndighed.

Vi bad AC Børnehjælp om at sende os alle sager om børn, som AC Børnehjælp havde hjemtaget fra børnehjemmet fra 2004 til 2005.
AC Børnehjælp afbrød samarbejdet med Shejar Chhaya i 2005, og vi bad derfor i 2014 om flere oplysninger om baggrunden for afbrydelsen.
Vi bad AC Børnehjælp om at kontakte børnehjemmet for at undersøge mulighederne for at skaffe dokumenter om børnenes frigivelse til adoption.
AC Børnehjælp kontaktede lederen af børnehjemmet telefonisk med opklarende spørgsmål i forhold til børnenes baggrundspapirer. AC Børnehjælp oplyste også, at kontakten med børnehjemmet havde været vanskelig.
AC Børnehjælp undersøgte derfor sagerne nærmere med bistand fra den advokat, der havde stået for processerne ved Mumbai High Court. Vi fik oplyst, at frigivelsesdokumenter i Indien blev anset for fortrolige, at de tilhørte domstolen, der havde afgjort sagen, og at de hverken var tilgængelige for indiske eller andre myndigheder, hvilket ikke er usædvanligt.

Vi havde ikke grund til at betvivle oplysningerne.

Vi fik ikke henvendelser fra familier eller adopterede om mistanke om, at der var foregået uregelmæssigheder i deres adoptionssag.

På baggrund af gennemgangen af sagerne og de øvrige oplysninger vurderede vi, at der ikke umiddelbart var sket noget ulovligt i sagerne.

Kan de adopterede få hjælp til at finde flere oplysninger?

Den formidlende organisation (DIA) står for at hjælpe de adoptivfamilier, der ønsker at søge efter oplysninger om de adopteredes baggrund, hvis de har adopteret gennem Glemte Børn, AC Børnehjælp eller DanAdopt.

Ankestyrelsen kan som udgangspunkt alene hjælpe med at vejlede de adopterede og deres familier om, hvor i afgiverlandet de kan rette henvendelse, hvis de adopterede eller adoptivfamilierne har en mistanke om, at der er sket uregelmæssigheder i behandlingen af deres sag i afgiverlandet.

Hvorfor kan de adopterede få udleveret flere oplysninger i sagerne end de danske myndigheder?

I adoptionssager vil der altid være flere oplysninger om de adopterede i afgiverlandet, end modtagerlandet har behov for og skal have udleveret i forbindelse med behandlingen af adoptionssagen. Det er afgiverlandet, der beslutter, hvilke yderligere dokumenter der kan udleveres til den adopterede. Eksempelvis kan myndigheden i afgiverlandet vægte hensynet til de biologiske forældres ønske om anonymitet højere end den adopteredes ret til at kende sit ophav.

De dokumenter, som de adopterede og deres familier kan få, når de rejser til afgiverlandet, er afgiverlandets dokumenter, som Ankestyrelsen ikke har råderet over.

Hvis de adopterede ønsker at finde yderligere oplysninger om deres baggrund, kan de kontakte DIA, som kan rådgive dem.

Hvorfor beslutter vi i 2014 at undersøge AC Børnehjælps samarbejde med det indiske børnehjem Shejar Chhaya?

Flere medier havde i 2014 omtalt, at der havde været problemer på børnehjemmet Shejar Chhaya i perioden 2004 til 2008. Vi besluttede os for at finde ud af, hvad der mere præcist var foregået.

AC Børnehjælp havde samarbejdet med børnehjemmet. Derfor bad vi AC Børnehjælp om at sende os alle sager på børn, som AC Børnehjælp havde hjemtaget fra børnehjemmet fra 2004 til 2005, hvor samarbejdet ophørte.

Hvorfor afbrød AC Børnehjælp samarbejdet med børnehjemmet?

AC Børnehjælp afbrød samarbejdet i 2005 med Shejar Chhaya. AC Børnehjælp afbrød efter det oplyste ikke samarbejdet på grund af mistanke om uregelmæssigheder i konkrete sager. Samarbejdet blev opsagt, fordi børnehjemmet ikke ville samarbejde om at udvikle kvaliteten i arbejdet; blandt andet ved løbende at informere om sagerne og få bedre dokumentation, større gennemskuelighed og uddybende informationer om børnenes baggrund. AC Børnehjælp havde også påpeget, at personalet skulle videreuddannes, og at der skulle ske en bedring i plejen af børnene. AC Børnehjælp oplevede ikke den efterspurgte udvikling og forbedring.

Vi undersøger i 2014 adoptionen af 30 børn til Danmark fra børnehjemmet i perioden 2004-2005 – hvad kom der ud af det?

Vi vurderede, at der ikke umiddelbart var sket noget ulovligt i sagerne, og at AC Børnehjælp ikke havde handlet i strid med de akkrediteringsvilkår, de havde. Den konklusion kom vi frem til efter en gennemgang af AC Børnehjælps sager fra Shejar Chhaya fra 2004 til 2005.

Vi bad også organisationen om at undersøge mulighederne for at skaffe dokumenter om børnenes frigivelse til adoption. De dokumenter lå ikke på sagerne, men det var på det tidspunkt heller ikke et krav. AC Børnehjælp undersøgte sagerne nærmere og gjorde rede for, at frigivelsesdokumenter i Indien blev anset for fortrolige. Dokumenterne tilhørte domstolen, der havde afgjort sagen om adoption. Dokumenterne var hverken tilgængelige for indiske eller andre myndigheder.

Derfor fandt vi samlet set ikke grund til at gøre mere, og vi fik heller ingen henvendelser fra involverede parter om, at der var foregået noget forkert.

Hvorfor kontakter vi ikke adoptivforældre og adoptanter i 2014?

Det er en del af Ankestyrelsens arbejde at gennemgå adoptionssager. Det gjorde vi også ved undersøgelsen i 2014. Vi indhenter sagerne fra den formidlende organisation, som vi fører tilsyn med; ikke fra adoptivforældrene.

Ankestyrelsen overvejer i hver eneste sag, om der er særlige forhold der gør, at vi skal orientere de omfattede personer om, at vi behandler deres oplysninger.

Hvad er Ankestyrelsens rolle?

Ankestyrelsen skal føre tilsyn med adoptionsformidlingen til Danmark og med, at en formidlende adoptionsorganisation overholder Haagerkonventionen om international adoption og anden lovgivning.

Ankestyrelsens tilsyn gælder altså organisationens aktive samarbejder.

Hvis vi som led i tilsynet får oplysninger, der giver anledning til, at vi reagerer, kan vi blandt andet afslå at godkende et samarbejde eller godkende et eksisterende samarbejde igen. Vi kan også afslå at lade en konkret sag om adoption fortsætte, og vi kan bede organisationen eller relevante myndigheder om flere oplysninger.

Når det gælder internationale adoptioner, kan Ankestyrelsen som centralmyndighed også blive opmærksom på, at der kan være foregået uregelmæssigheder ved formidlingen fra et tidligere og nu afsluttet samarbejde.

Der er ikke internationale eller danske regler eller køreplaner for, hvordan myndigheder skal håndtere den slags situationer, men ISS (International Social Service) opfordrer dog myndigheder til at bistå og støtte den adopterede, adoptivfamilien og den biologiske familie.

Hvis vi bliver opmærksomme på den slags sager, vil vi forsøge at få oplysninger og vurdere, hvad vi kan gøre. Det gælder både som centralmyndighed og i vores rolle med at føre tilsyn.

Hvis vi får en henvendelse om uregelmæssigheder i en konkret sag fra en familie eller en adopteret, vil vi vejlede og hjælpe den pågældende med at få kontakt til den eller de relevante myndigheder i afgiverlandet for at få flere oplysninger om deres adoption og eventuelle. uregelmæssigheder.

Har reglerne ændret sig?

Ankestyrelsen har begrænsede muligheder i sager, hvor adoptionen er gennemført i f.eks. 1980’erne eller 00’erne. Her kan det være svært for os at afklare, om der kan have været uregelmæssigheder eller uetiske forhold ved den udenlandske samarbejdspart.

Det er en meget ulykkelig situation, hvis børn er blevet bortadopteret på urigtigt grundlag. Derfor er der i dag meget faste regler og procedurer for den internationale adoptionsformidling for at beskytte barnet og vejlede den biologiske familie.

Adoptionsformidlingen til Danmark var tidligere underlagt helt andre regler end i dag, og der var ikke nødvendigvis de samme dokumenter i sagerne, som i dag. Og heller ikke den samme grad af kontrol.

I både Indien og i Danmark er der i dag sket store ændringer i adoptionsformidlingen. I Indien er der indført ny lovgivning, en centralisering af adoptionsformidlingen og mere kontrol og tilsyn med børnehjemmene.

I Danmark blev der med ændringen af adoptionsloven den 1. januar 2016 også indført et skærpet tilsyn med adoptionsformidlingen til Danmark. Det er derfor i dag altid de danske myndigheder, der vurderer, om en adoption kan fortsætte i sager om matchning af et barn fra et andet land.

I dag modtager den danske formidlende organisation og de danske myndigheder i sager om matchning af et barn fra Indien kopi af de indiske myndigheders afgørelse om frigivelse af barnet til adoption.