Ankestyrelsen genoptager nogle sager om førtidspension og ressourceforløb
Reglerne om førtidspension blev lempet den 1. juni 2018, men vi har ved en fejl i en kort periode ikke brugt dem i alle relevante sager. Derfor genoptager vi et mindre antal sager.
Vi har ved en fejl ikke brugt de nye regler om førtidspension og ressourceforløb i perioden fra den 1. til den 6. juni 2018. Det retter vi op på ved at genoptage de ganske få sager, hvor det kan have betydning.
Vi kontakter selv de borgere, der skal have genoptaget deres sager.
Reglerne om førtidspension og ressourceforløb blev lempet den 1. juni i år.