Er en kugledyne et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab?
Når en borger søger om et redskab, skal kommunen vurdere, om det er et hjælpemiddel i lovens forstand, eller om det skal betragtes som et behandlingsredskab. Og særligt afgrænsningen til sundhedssektoren kan volde problemer.
Derfor har Ankestyrelsen lavet en vejledning – en såkaldt praksisbeskrivelse – som en hjælp til kommunerne i de sager.
Praksisbeskrivelsen gennemgår regler og praksis. Og den giver eksempler på gode afgørelser og begrundelser fra de mange sager, vi ser, når borgerne klager.
Praksisbeskrivelsen kan læses fra ende til anden for at få overblik over området. Og sagsbehandlere kan i det daglige arbejde slå op i trin-for-trin-vejledningen.
Ankestyrelsens praksisbeskrivelse om hjælpemidler og behandlingsredkaber
Artikel i Nyt fra Ankestyrelsen – ”Hjælpemidler og behandlingsredskaber – hjælp til kommunerne”