Nye principafgørelser fra Ankestyrelsen sommer 2016

Ankestyrelsen har afgjort principielle sager inden for det kommunale område.

08.09.2016

Om merudgifter, håndsrækninger, udmåling og flytning til ny bolig

Kommunen skal efter serviceloven yde kompensation til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne for de merudgifter, som er en konsekvens af funktionsnedsættelsen.

De udgifter til håndsrækninger, som også andre borgere har i samme alder og livssituation, men uden nedsat funktionsevne, kan ikke dækkes som merudgifter.

Læs principafgørelse 28-16

Om kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, fejludbetaling. indtægter og social begivenhed

Borger skal ikke leve af en fejludbetaling, der skal tilbagebetales, når fejludbetalingen ikke skyldes borgers handlinger, og borger har gjort opmærksom på fejludbetalingen.

Det sker, at en borger fra en arbejdsgiver, SU-styrelsen eller lignende får udbetalt penge ved en fejl og at disse penge skal tilbagebetales. Hvis udbetalingen ikke skyldes borgers handlinger, og borger har gjort udbetaler opmærksom på fejlen, kan borger ikke henvises til at leve af de fejludbetalte penge. Borger vil være berettiget til hjælp og kan betale beløbet tilbage. Dette forudsætter, at borger faktisk betaler beløbet tilbage til tiden. Sker det ikke, kan hjælpen bortfalde fra ansøgningsdatoen og der kan blive tale om et tilbagebetalingskrav.

Læs principafgørelse 29-16

Arbejdsskadesikringslovens bestemmelse om forældelse gælder for alle krav på ydelser i anledning af en arbejdsskade.

Højesteret har fastslået, at arbejdsskadesikringslovens bestemmelse om forældelse (§ 36) gælder for alle krav på ydelser i anledning af en arbejdsskade. Rækkevidden af de særlige forældelsesregler i arbejdsskadesikringsloven er derfor ikke begrænset til de krav, som vedrører arbejdsulykker indtrådt efter 1. januar 2004.

Det betyder, at der gælder en frist på fem år for krav på erstatning eller godtgørelse i anledning af en arbejdsskade. Den tre-årige forældelsesfrist i forældelsesloven finder derfor ikke anvendelse på disse krav.

Spørgsmålet om forældelse af krav på erstatning og godtgørelse efter tidligere gældende arbejdsskadelove afgøres derfor også efter arbejdsskadesikringslovens § 36 og forældelsesloven, jf. henvisningen i § 36, stk. 2-5

Læs principafgørelse 30-16

Om hjælp efter aktivlovens § 82 til sygebehandling, overvægt og coaching

Der kan ydes hjælp efter aktivlovens § 82 til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet, og de øvrige betingelser for hjælp er opfyldt.

Der skal være tale om behandling af en sygdom, før der kan siges at være tale om en sygebehandling i aktivlovens forstand. Der kan som udgangspunkt kun ydes hjælp til sygebehandling, hvis der er tale om behandling hos en autoriseret behandler.

Overvægt kan ifølge sundhedsstyrelsen ikke anses for at være en sygdom. Behandling heraf kan derfor ikke i sig selv anses for at være sygebehandling i aktivlovens forstand.

Der kan ikke ydes hjælp til betaling af coachingsamtaler. En coach er ikke en autoriseret sundhedsperson, og der findes lignende behandlingsformer, der udføres af autoriserede sundhedspersoner, som eksempelvis autoriserede psykologer.

Læs principafgørelse 31-16

Om forbrugsgoder, sædvanligt indbo, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, tørretumblere, mikrobølgeovne, almindelige køkkenmaskiner og robotstøvsugere

Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Kommunen yder også støtte til køb af forbrugsgoder, når betingelserne for støtte til hjælpemidler er opfyldt.

Forbrugsgoder omfatter produkter, som bliver fremstillet og forhandlet bredt med henblik på normalt forbrug hos befolkningen i almindelighed.

Der kan ikke ydes støtte til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Som sædvanligt indbo anses forbrugsgoder, der er almindeligt udbredte, og som kan findes i ethvert hjem, der måtte ønske det.

Ankestyrelsen finder, at vaskemaskiner, opvaskemaskiner, tørretumblere, mikrobølgeovne og almindelige køkkenmaskiner er forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo.

Læs principafgørelse 32-16

Om fodpleje, fodbehandling, personlig pleje og sundhedslovgivningen

Kommunen skal tilbyde personlig hjælp og pleje til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Dette omfatter også fodpleje.

Når der derimod er tale om behandling, skal udgifterne dækkes efter sundhedslovgivningen og ikke efter serviceloven. Dette gælder fx også fodbehandling. Servicelovens regler om dækning af merudgifter kan ikke anvendes, når der er tale om fodpleje eller fodbehandling.

Læs principafgørelse 33-16

Om merudgifter til voksne og tabt arbejdsfortjeneste

Borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få dækket nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.

En person, der er omfattet af personkredsen efter servicelovens bestemmelser om nødvendige merudgifter, kan ikke få dækket tabt arbejdsfortjeneste, der kan opstå i forbindelse med fx kontroller på hospitalet, som en merudgift.

Det er ikke tilsigtet, at bestemmelsen om nødvendige merudgifter skulle dække et indtægtstab, men kun en merudgift. I bemærkningerne til lovforslaget fra 1996 er det præciseret, at det ikke er hensigten, at der skal kunne gives tabt arbejdsfortjeneste til voksne i forbindelse med fravær fra arbejdet pga. egen funktionsnedsættelsen. Bestemmelsen er alene tiltænkt børn med nedsat funktionsevne, hvor der kan være et behov for, at det er mor eller far, der passer barnet i hjemmet.

I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsen, at borgeren ikke kunne få dækket et eventuelt løntab i forbindelse med kontroller på hospitalet, idet tabt arbejdsfortjeneste ikke er omfattet af reglen om dækning af merudgifter til voksne.

Læs principafgørelse 34-16

Om merudgifter, personkreds, medicinsk behandling, akut livstruet og umiddelbar risiko for væsentlig og varig nedsættelse af funktionsevnen

Kommunen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Når kommunen skal vurdere om en borger, der er i løbende medicinsk behandling, er berettiget til merudgifter, skal vurderingen som hovedregel foretages på grundlag af den funktionsnedsættelse, som kan konstateres hos borgeren, når borgeren tager sin medicin.

Der gælder dog en undtagelse hertil, hvis ophør med behandlingen enten vil være, akut livstruende eller medføre en umiddelbar risiko for væsentlig og varig nedsat funktionsevne. Hermed forstås også situationer, hvor den medicinske behandling efter en konkret og individuel vurdering er livsnødvendig for borgeren. Borgeren skal i disse situationer vurderes uden hensyntagen til den medicinske behandling.

Læs principafgørelse 35-16

Om forbrugsgoder, sædvanligt indbo og 2-hjulet el-cykel

Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis betingelserne herfor er opfyldt. 

Kommunen yder også støtte til køb af forbrugsgoder, når betingelserne for støtte til hjælpemidler er opfyldt.

Forbrugsgoder omfatter produkter, som bliver fremstillet og forhandlet bredt med henblik på normalt forbrug hos befolkningen i almindelighed.

Der kan ikke ydes støtte til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Som sædvanligt indbo anses forbrugsgoder, der er almindeligt udbredte, og som kan findes i ethvert hjem, der måtte ønske det.

Efter Ankestyrelsens vurdering må 2-hjulede el-cykler i dag anses som almindeligt udbredte produkter, der kan findes i ethvert hjem, der måtte ønske en 2-hjulet el-cykler.

Ankestyrelsen har derfor i en konkret sag vurderet, at der ikke kunne ydes støtte til køb af 2-hjulet el-cykel efter reglerne om forbrugsgoder.

Læs principafgørelse 36-16

Om særlig støtte til børn og unge, forældrepålæg og konkrete handlepligter

Hvis der er risiko for, at et barns eller den unges udvikling er i fare, og dette skyldes, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit ansvar, skal kommunen meddele forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg.

Forældrepålæg skal præcist angive de handlepligter, som forældrene pålægges

Et forældrepålæg skal angive en eller flere konkrete handlepligter, som er egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer.

Det er en betingelse for at modtage børn og ungeydelse, og for at barnet eller den unge medregnes ved beregningen af boligstøtte, at forældremyndighedsindehaveren overholder forældrepålægget.

Derfor er det nødvendigt, at handlepligterne er beskrevet så præcist og konkret, at forældremyndighedsindehaveren nøjagtig ved, hvad han/hun skal gøre for ikke at få økonomiske sanktioner.

Læs principafgørelse 37-16

Om mellemkommunal refusion for kommunens udgifter til førtidspension

Det følger af retssikkerhedsloven, at opholdskommunen har ret til refusion for udgifter til førtidspension i op til 6 år fra det tidspunkt, hvor pensionisten er fraflyttet den kommune, der tilkendte pensionen. Refusion efter andre regler kan udskyde denne ret.

Det følger også af retssikkerhedsloven, at den oprindelige opholdskommune har den overordnede forpligtelse til at yde refusion, når denne kommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til borgerens ophold i fx et botilbud i opholdskommunen.

Hvis de to refusionsbetingelser er opfyldt samtidigt, vil det refusionsforhold, der først er etableret, skulle afvikles først.

Ankestyrelsen har behandlet tre konkrete sager.

Læs principafgørelse 38-16

Om sygedagpenge, raskmelding, passivitet, ferie, arbejdsgivers partsstatus, partshøring og refusion

Når en borger raskmelder sig til kommunen, er udgangspunktet, at pågældende ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Kan borger ikke genoptage arbejde som oprindeligt meddelt, skal borger rette henvendelse til kommunen for at korrigere oplysningen om raskmelding. Det skal senest ske den dag, hvor arbejdet skulle have været genoptaget. Ved senere henvendelse skal det vurderes konkret, om raskmeldingen står ved magt grundet passivitet. Ved vurderingen heraf kan sygdommens karakter tillægges vægt, herunder om manglende henvendelse skyldes sygdommen.

Skyldes raskmeldingen til kommunen alene afholdelse af ferie, kan sygedagpengeudbetalingen genoptages fra dagen efter endt ferie, hvis borger fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter ferieafholdelsen. Der indtræder ikke en ny arbejdsgiverperiode efter endt ferie. Der er ikke ret til udbetaling af sygedagpenge under ferie, fordi det ikke er sygdom, der afholder borger fra arbejdsmarkedet i perioden, men derimod ferien.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en medarbejders sygefravær og får udbetalt refusion, har status som part i sagen om refusion af sygedagpenge. Kommunen skal derfor partshøre arbejdsgiver om forhold, der får retlig betydning for arbejdsgiver og dennes ret til refusion.

Læs principafgørelse 39-16

Om kontanthjælp, afsoning og løbende boligudgifter

Når den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, skal kommunen undersøge, om den indsattes boligbehov kan dækkes på anden måde end ved hjælp til de løbende boligudgifter, f.eks. ved fremleje eller ved at der på anden måde sikres den indsatte en bolig ved løsladelsen. Kommunen skal foretage en konkret undersøgelse af, om den indsattes boligbehov ved løsladelsen kan dækkes på anden måde end ved hjælp til boligudgifterne. Det indebærer, at der skal være tale om en reel undersøgelse, som skal være relevant i forhold til den enkelte indsattes situation.

Læs principafgørelse 40-16

Om kontanthjælp, uddannelseshjælp, sanktion, undladelse af at registrere jobsøgningsaktiviteter, fastsat frist og vejledning

Kommunen kan give en sanktion og nedsætte hjælpen, hvis borgeren ikke har registreret jobsøgningsaktiviteter.

Det er en forudsætning for denne sanktion, at kommunen har fastsat en frist for registrering af jobsøgningsaktiviteter, og at kommunen samtidig med fastsættelsen af fristen har vejledt borgeren skriftligt om konsekvensen, hvis fristen ikke overholdes.

Fristen for registrering af jobsøgningsaktiviteter skal være konkret og præcist beskrevet og skal fremgå af "Min side" på Jobnet.

Læs principafgørelse 41-16

Om særlig støtte, beregning af nettoboligudgift, deling af nettoboligudgifter og ejerbolig

Særlig støtte efter aktivlovens § 34 beregnes på grundlag af ansøgerens faktiske nettoboligudgift. Hvis en ansøger har fælles husførelse med andre personer, deles den samlede nettoudgift for boligen som udgangspunkt ligeligt mellem parterne.

Der kan ske fravigelse fra udgangspunktet om ligedeling, hvis en ligedeling konkret vurderes at være urimelig. Dette vil være tilfældet, hvor den samlede nettoboligudgift er meget høj, og hvor der tillige er betydelige forskelle mellem parternes indtægter.

Der er dermed ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om ligedeling af den samlede nettoboligudgift alene fordi boligen ejes af den person, ansøgeren har fælles husførelse med.

Ved beregning af den samlede nettoboligudgift til ansøgerens bopæl indgår udgift til afdrag på lån fratrukket værdien af skattefradrag for ejeren af boligen, også når ejeren af boligen ikke ansøger om eller modtager hjælp. Det har således ved beregningen af nettoboligudgiften ikke betydning, at den eller de personer, som ansøgeren har fælles husførelse med, ejer boligen. Den udgift, som ansøgeren, der ikke ejer boligen, afholder, udgår ikke afdrag på lån, men må sidestilles med almindelig husleje.

Læs principafgørelse 42-16

Om beregning af særlig støtte, ansøgningsmåned, tidspunkt for hjælp og ingen forholdsmæssig nedsættelse

Særlige støtte, der udbetales i slutningen af en måned, skal i modsætning til integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp ikke nedsættes forholdsmæssigt svarende til den periode, hvor borgeren har stået til rådighed i ansøgningsmåneden (venteperioden).

Dette skyldes, at den særlige støtte ikke skal dække den løbende forsørgelse, men de konkrete boligudgifter, der bliver afholdt i den efterfølgende måned.

Læs principafgørelse 43-16

Om førtidspension, invaliditetsydelse, hvilende førtidspension og mellemste eller højeste førtidspension

Ankestyrelsen har behandlet to konkrete sager principielt, hvor borgere med invaliditetsydelse søgte at få ydelsen konverteret til førtidspension.

Kommunen havde afvist at tage stilling til førtidspension i de to sager. Invaliditetsydelsen var tilkendt efter reglerne fra før 1. januar 2003. På tilkendelsestidspunktet havde kommunen vurderet, at borgerne var berettiget til enten mellemste eller højeste førtidspension.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviste sagerne til kommunen.

Kommunen skulle først tage stilling til borgernes ansøgning efter reglerne om hvilende førtidspension og derefter tage stilling til, om borgerne skulle have mellemste eller højeste førtidspension, hvis de opfyldte kravene om at få den hvilende pension genoptaget.

Læs principafgørelse 44-16

Om samvær, bortfald af samvær, bopælsforælders ferie og ferie- og helligdagsperioder

Når forældre går fra hinanden, kan de aftale løbende samvær og feriesamvær mellem barnet og den forælder, som barnet ikke bor hos (samværsforælder). Hvis forældrene ikke kan blive enige, kan samværsforælderen søge om samvær i Statsforvaltningen.

Det fastsatte eller aftalte samvær bortfalder kun, når forældrene har aftalt det, eller når statsforvaltningen, Ankestyrelsen eller fogedretten har truffet afgørelse om bortfald af samvær.

Sideløbende med dette gælder, at et barn har ret til ferie med begge forældre, og at den forælder, som barnet bor hos (bopælsforælderen), har ret til at planlægge sin ferie med barnet i de ferieperioder, hvor barnet ikke har feriesamvær med en samværsforælder.

Læs principafgørelse 45-16

De kasserede principafgørelser

Ankestyrelsen kasserer løbende principafgørelser, som ikke gælder for nye sager.

Vi har kasseret følgende principafgørelser:

  • 189-11 erstattes af 29-16
  • 173-12 erstattes af 30-16
  • O-23-97, O-93-97, O-6-99, A-6-02, A-26-02, A-39-02, A-46-02 og A-26-07 erstattes af 31-16
  • 5-15 erstattes af 32-16
  • 53-09 erstattes af 33-16
  • C-55-03 erstattes af 34-16
  • O-66-98. C-29-04, C-6-06, C-16-06, 56-09 og 56-14 erstattes af 35-16
  • C-25-06 erstattes af 36-16
  • D-3-01 erstattes af 39-16
  • O-9-97 erstattes af 42-16
  • N-16-06, N-1-08 og 148-11 er kasseret, da der er kommet nye regler på området.

Ankestyrelsen udsender nu nyhedsbrev om principafgørelser hver gang, vi har offentliggjort cirka ti principafgørelser.

 

Sidst opdateret 27.09.2016