Nye principafgørelser fra Ankestyrelsen slut 2015
Økonomisk hjælp til tandbehandling
Kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager visse ydelser efter aktivloven, fx ydelser svarende til uddannelseshjælp og kontanthjælp. Dette fremgår af aktivlovens § 82a.
Kommunen yder desuden tilskud til udgifter til tandbehandling til personer, som ikke har økonomisk mulighed for at afholde udgiften, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet. Dette fremgår af aktivlovens § 82.
Principafgørelsen beskriver reglerne for hjælp til tandbehandling.
Jobafklaringsforløb
En sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter reglerne i sygedagpengeloven, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse ved ophør af sygedagpengene.
Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen om udbetaling af sygedagpenge i 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, har også ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Uarbejdsdygtighed
Vurderingen af uarbejdsdygtighed efter reglerne om jobafklaringsforløb følger reglerne om uarbejdsdygtighed i sygedagpengeloven. Vurderingen er således den samme.
Fortsat døgnophold hos plejefamilie efter den unge er fyldt 18 år
Kommunen kan træffe afgørelse om, at en ung, der har været anbragt i en plejefamilie indtil det fyldte 18. år, kan blive boende hos plejefamilien. Det er et krav, at den unge har en betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og hjælpen er af væsentlig betydning for den unges behov for støtte.
Støtten skal bidrage til en god overgang til voksenlivet, og der skal være fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste boform. Det er en betingelse, at plejefamilien er egnet i den nye periode.
Vurderingen af, om en plejefamilie er egnet til at varetage den unges støttebehov, skal tage udgangspunkt i, om der mellem den unge og plejefamilien er skabt en sådan familiær relation, som kan være en støtte for den unge under dennes forberedelse til voksentilværelsen.
En person med en psykisk funktionsnedsættelse kan få støtte i form af en servicehund som hjælpemiddel
En borger med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få støtte til hjælpemidler, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.
En servicehund kan udgøre hjælpemiddel til en person med en psykisk funktionsnedsættelse.
Ved vurderingen af om væsentlighedskriteriet er opfyldt, kan der lægges vægt på blandt andet helbredsmæssige forhold, sociale forhold, hjælpemidlets betydning for muligheden for at leve et liv som andre på samme alder og i samme livssituation, og om der eventuelt kan findes andre måder at kompensere for funktionsnedsættelsen på.
Har kommunen iværksat andre former for hjælp eller støtte, skal virkningen heraf vurderes, forinden der træffes afgørelse om bevilling af en servicehund til en person med psykisk funktionsnedsættelse.
Kugle- eller kædedyne som hjælpemiddel
En person med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få støtte til hjælpemidler, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.
Hvis formålet med det ansøgte derimod er at forbedre funktionsevnen eller forebygge yderligere forværring af funktionsevnen som et alternativ til anden behandling, skal det ansøgte betragtes som et behandlingsredskab. Der kan ikke ydes hjælp til behandlingsredskaber efter servicelovens regler.
En kugle- eller kædedyne kan være et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel. Afgørelsen heraf beror på, hvilke behov brugen af dynen skal afhjælpe og vil altid bero på en konkret og individuel vurdering af lidelsens karakter og omfang. En kugle- eller kædedyne kan bevilges til varigt brug i hjemmet, hvis tilstanden ikke kan afhjælpes ved den øvrige behandling.
Kommunernes mangelfulde vejledning kan få betydning for Udbetaling Danmarks afgørelser
Opstår der spørgsmål, om en borger har fået tilstrækkelig vejledning eller bistand i kommunen om kontante ydelser og økonomiske tilskud på Udbetaling Danmarks sagsområde, skal Udbetaling Danmark tage stilling til betydningen heraf i forbindelse med sagens afgørelse. Dette gælder alle spørgsmål om mangelfuld vejledning eller bistand, dvs. også fra tiden før ydelsesområderne overgik til Udbetaling Danmark.
Principafgørelsen beskriver kommunens vejledningspligt og mulige konsekvenser af manglende vejledning. Endvidere beskrives kommunens udvidede vejledningspligt i forhold til borgere, der har særligt brug for hjælp.
Barselsdagpenge ved adoption
Adoptivforældre, som adopterer flere børn samtidigt, har ikke ret til mere fravær med barselsdagpenge end ved adoption af et barn. Det samme gør sig gældende ved flerbørnsfødsler.
Ansættelsesaftale om fleksjob
Det er ikke en betingelse for at få etableret et fleksjob, at den ansatte i fleksjob giver kommunen en kopi af den aftale, der er indgået mellem den ansatte i fleksjob og arbejdsgiveren.
Fastholdelsesfleksjob
Det er en betingelse for bevilling af fleksjob på hidtidig arbejdsplads (fastholdelsesfleksjob), at personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Den pågældende skal også opfylde betingelserne for fleksjob.
Principafgørelsen beskriver kravene til den skriftlige aftale og kommunens vejledningspligt.
Seniorførtidspension
Personer, som højst har 5 år til folkepensionsalderen, og som har en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, har en særlig mulighed for at ansøge om seniorførtidspension.
Principafgørelsen fortæller om betingelserne for at få seniorførtidspension.
Sygedagpenge
Beskæftigelseskravet for sygemeldte vikarer og løsarbejdere
I en konkret sag opfyldte borgeren ikke kravet om aktuel beskæftigelse på første sygedag, da borgeren måtte anses som løsarbejder. Borgeren havde sidste arbejdsdag to dage før første sygedag, og der var ikke planlagt yderligere vagter. Da borgeren ikke opfyldte kravet om aktuel beskæftigelse, var det ikke nødvendigt at tage stilling til, om timekravet var opfyldt.
Supplement til Højesterets dom om sygedagpenge
Følgende tre principafgørelser supplerer principafgørelse 75-15:
Kommunen skal foretage en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, inden sygedagpengeudbetalingen ophører som følge af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1. Afgørelsen om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen skal derfor træffes inden udløbet af sygedagpengeperioden.
Hvis Ankestyrelsen hjemviser en afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1, til fornyet behandling med den retsvirkning, at kommunens afgørelse bliver ugyldig, vil udbetalingen af sygedagpenge først kunne standses, når der træffes en gyldig afgørelse.
Der er ikke hjemmel til at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1, jf. § 27, stk. 1.
Inden en kommune kan standse udbetalingen af sygedagpenge, skal der træffes en gyldig afgørelse herom, medmindre der i sygedagpengeloven er hjemmel til at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft eller afgørelsen efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger kan tillægges tilbagevirkende kraft.
Socialtilsynet skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de tilbud, der er angivet i lov om socialtilsyn
Tilbuddet skal være godkendt for at indgå i den kommunale forsyning. Det betyder, at en kommune ikke kan visitere borgere til tilbuddet, medmindre det er godkendt af socialtilsynet.
Der gælder særlige krav om vedtægter og i visse tilfælde til sammensætning af bestyrelsen, når private tilbud, der er organiseret som et interessentskab, skal godkendes.
Socialtilsynet kan i forbindelse med godkendelsen fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse for fortsat godkendelse. Socialtilsynet kan knytte frister til et vilkår.
Betingelser for bevilling af tilskud til tandbehandling
Kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager visse ydelser efter aktivloven, fx ydelser svarende til uddannelseshjælp og kontanthjælp. Dette fremgår af aktivlovens § 82a.
Hvis udgiften til et samlet behandlingsforløb overstiger 10.000 kr., skal kommunen forhåndsgodkende, at der ydes tilskud efter aktivlovens § 82a. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet.
Kommunen yder desuden tilskud til udgifter til tandbehandling til personer, som ikke har økonomisk mulighed for at afholde udgiften, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet. Dette fremgår af aktivlovens § 82.
Betingelser for bevilling af tilskud til tandbehandling- en behandling skal være nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet
Kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter aktivloven svarende til uddannelseshjælp og kontanthjælp. Dette fremgår af aktivlovens § 82a.
Hvis udgiften til et samlet behandlingsforløb overstiger 10.000 kr., skal kommunen forhåndsgodkende, at der ydes tilskud efter aktivlovens § 82a. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet.
Kommunen yder desuden tilskud til udgifter til tandbehandling til personer, som ikke har økonomisk mulighed for at afholde udgiften, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet. Dette fremgår af aktivlovens § 82.
Kravet om, at en behandling skal være nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet, vil ifølge lovbemærkningerne til aktivlovens § 82 a som hovedregel være opfyldt, hvis behandlingsbehovet er dokumenteret i et behandlingsoverslag fra ansøgers tandlæge.
Det er derfor ikke tilstrækkeligt til at fravige ovennævnte udgangspunkt, at kommunens tandlægekonsulent er uenig med ansøgers tandlæge og vurderer, at en anden og billigere behandling kan dække ansøgers behov.
Det er kommunens ansvar, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse om hjælp til tandbehandling efter aktivlovens § 82 og § 82a. Det er derfor også kommunen, der skal sikre, at der er tilstrækkelige oplysninger i sagen til, at det kan vurderes hvilken behandling, der er nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet. Kommunen skal begrunde det konkret, hvis der ikke ydes hjælp til hele den ansøgte tandbehandling.
Hvem kan klage over kommunens afgørelse om magtanvendelse efter serviceloven?
Serviceloven indeholder en række bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Formålet med bestemmelserne er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige.
Pårørendes klage over en kommunes afgørelse om ikke at godkende fastspænding med stofseler af en borger med demens kan ikke realitetsbehandles i Ankestyrelsen.
Den klageret, som pårørende eller en værge er tillagt i serviceloven er ikke en selvstændig klageret, men alene en afledt klageret. Pårørende eller værge kan derfor kun klage, hvis det kan antages, at borger selv ville have gjort det, hvis vedkommende havde været i stand til at klage.
Da formålet med servicelovens bestemmelser om magtanvendelse er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige, findes en klageadgang for pårørende eller en værge, hvor kommunen har afslået at godkende fastspænding med stofseler, at stride mod formålet med magtanvendelsesbestemmelserne.
Aktuel opholdskommune skal behandle en hjemvist sag
Der skal altid være en kommune, som har pligt til at yde borgeren hjælp. Det er et grundlæggende princip, der sikrer, at borgeren får den nødvendige hjælp i tide og ikke risikerer at blive henvist fra myndighed til myndighed.
Efter retssikkerhedsloven er det opholdskommunen, der har pligt til at yde hjælp.
Det er borgerens aktuelle opholdskommune, der har den stedlige kompetence til at behandle en sag, efter at den er blevet hjemvist. Dette gælder også selvom hjemvisningen er sket til den tidligere opholdskommune, som traf den afgørelse, som efterfølgende er blevet hjemvist.
Magtanvendelse – betingelser for flytning uden samtykke
Flytning uden samtykke kan efter servicelovens regler kun finde sted, når det er absolut påkrævet for, at borgeren kan få den nødvendige hjælp, og hjælpen ikke kan gennemføres i borgerens hidtidige bolig. Det er desuden en betingelse, at borgeren ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger, og at borgeren udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og det vil være uforsvarligt ikke at sørge for en flytning.
Merudgifter ved den daglige livsførelse
En kommune skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Forhøjet husleje som følge af nedsat funktionsevne kan dækkes som en nødvendig merudgift.
Behovet for merudgifter vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.
Udgifter til hurtigtvirkende kulhydrater til regulering af lavt blodsukker kan efter en konkret vurdering medregnes i nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse
Kommunen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Udgifter til hurtigtvirkende kulhydrater til regulering af lavt blodsukker kan efter en konkret vurdering indgå ved beregning af nødvendige merudgifter til en person med diabetes type 1.
Beregning af borgerens nødvendige merudgifter til hurtigtvirkende kulhydrater skal foretages på baggrund af en konkret vurdering af borgerens behov for hurtigtvirkende kulhydrater. Kommunen kan i den forbindelse tage udgangspunkt i prisen for druesukker i pulverform.
Kasserede principafgørelser
Ankestyrelsen kasserer løbende principafgørelser, som ikke gælder for nye sager.
Vi har kasseret følgende principafgørelser:
- 21-09 erstattes af 90-15
- C-7-01 og C-7-08 erstattes af 94-15
- B-2-02 erstattes af 95-15
- 12-11, D-14-07, D-13-07, D-22-06, 49-10 og 117-09 erstattes af 100-15
- D-1-06 erstattes af 102-15
- D-7-98 og 181-11 erstattes af 103-15
- C-45-01 erstattes af 107-15
- C-1-02 erstattes af 109-15
- 192-09 og 113-13 erstattes af 110-15
- 102-10 erstattes af 111-15
- 21-12 kasseres, da reglerne er ændret (lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.)
Ankestyrelsens søgeside for principafgørelser
Ankestyrelsen udsender nyhedsbrev om principafgørelser hver gang, vi har offentliggjort cirka ti principafgørelser