Nye principafgørelser fra Ankestyrelsen december 2015
Socialtilsynets vilkår og påbud skal kunne opfyldes
Socialtilsynet skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de tilbud, der er angivet i lov om socialtilsyn. I forbindelse med en godkendelse kan socialtilsynet fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse for fortsat godkendelse. Ligeledes kan socialtilsynet træffe afgørelse om at udstede påbud, hvis overholdelse kan gøres til en betingelse for fortsat godkendelse.
I den konkrete sag kunne socialtilsynet ikke fastsætte et vilkår om, at plejefamiliens nuværende og fremtidige plejebørn ikke måtte have kontakt eller anden omgang med plejefamiliens tidligere plejebarn. Forhold af en sådan karakter skal i stedet indgå i vurderingen af, om plejefamilien fortsat kan godkendes som generelt egnet.
Socialtilsynets godkendelse - ikke hjemmel til vilkår om fravigelse
Der er ikke i lov om socialtilsyn indsat bemyndigelse til at fastsætte regler om, at der i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn kan fastsættes vilkår om fravigelse af godkendelsen som alternativ til en ændring af godkendelsen. § 6, stk. 3, i bekendtgørelse om socialtilsyn har således ikke hjemmel i loven. Der kan kun fastsættes en sådan bestemmelse i bekendtgørelsesform, hvis der er klar hjemmel hertil i loven. Bekendtgørelsen må således kun omhandle det, som loven giver mulighed for.
Ny praksis efter Højesterets dom om sygedagpenge
Udbetalingen af sygedagpenge kan først standses efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1, jf. § 27, stk. 1, når der er truffet en gyldig afgørelse.
Ansættelse af selvudpeget hjælper
En person, der modtager hjemmehjælp, kan vælge selv at udpege hjælperen efter servicelovens § 94. Den udpegede hjælper skal godkendes af kommunen.
Ankestyrelsen har behandlet en sag for at afklare, om den person, som borger ønsker som selvudpeget hjælper, skal ansættes fra ansøgnings- eller fra godkendelsestidspunktet.
En selvudpeget hjælper kan først ansættes fra det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende hjælper er godkendt.
Epilepsialarm som et hjælpemiddel eller som led i en behandling
Ankestyrelsen har behandlet to sager for at afklare, om en epilepsialarm skal betragtes som et hjælpemiddel eller som et led i behandling af epileptiske anfald.
Der kan ydes støtte til hjælpemidler, som har til formål at afhjælpe de varige følger af en nedsat funktionsevne, og som i væsentlig grad afhjælper en nedsat funktionsevne.
En epilepsialarm kan være et hjælpemiddel. Afgørelsen må bero på en konkret vurdering af lidelsens karakter og formålet med brugen af epilepsialarmen.
Der kan ikke ydes støtte efter serviceloven til behandlingsredskaber, som patienten forsynes med som led i behandling i sygehusvæsnet, eller som led i fortsættelse af den iværksatte behandling.
Ledsageordning til ansøger med nedsat psykisk funktionsevne som følge af en sindslidelse
Kommunen skal efter servicelovens regler tilbyde ledsagelse til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Der kan ikke gives afslag på ledsageordning alene med den begrundelse, at ansøger har en nedsat psykisk funktionsevne som følge af en sindslidelse. Kommunen skal i hvert tilfælde foretage en konkret og individuel helhedsvurdering af borgerens behov.
Vurdering af omfanget af hjælp fra et barn eller en ung i hjemmet
Borgere kan efter servicelovens § 100 få dækket udgifter til daglige håndsrækninger i form af snerydning, græsslåning, vinduespudsning, hækklipning og lignende.
Udmåling af nødvendige merudgifter til håndsrækninger forudsætter en helhedsvurdering af borgerens samlede situation. Kommunen skal i vurderingen inddrage, hvilken hjælp borgeren kan forvente fra borgerens netværk. Også børn forventes at deltage i opgaveudførelsen i hjemmet.
Principafgørelsen uddyber hvilke kriterier, der kan lægges vægt på ved vurderingen af omfanget af hjælp fra et barn eller en ung i hjemmet i forbindelse med håndsrækninger.
Hjælp efter serviceloven forudsætter lovligt ophold i Danmark
Personer, der opholder sig i Danmark uden et lovligt opholdsgrundlag, hører under lovgivningen på udlændingeområdet. Det betyder, at der for den persongruppe ikke er hjemmel til iværksætte foranstaltninger efter reglerne i serviceloven.
Sager der skal forelægges for børn og unge-udvalget
Kommunalbestyrelsen skal forelægge en sag for børn og unge-udvalget, hvis et barn eller en ung skal have samvær med en person, hvor der er formodning eller viden om, at personen har begået overgreb mod barnet eller den unge.
Afslag på beboerindskudslån
Ankestyrelsen har behandlet tre sager principielt for at præcisere, hvornår en bolig kan anses for at være fuldt tilfredsstillende, og der dermed kan gives afslag på at bevilge beboerindskudslån.
Efter boligstøtteloven skal kommunen yde lån til betaling af beboerindskud i lejligheder, når indkomstbetingelserne herfor er opfyldt.
Kommunen kan dog afslå at yde lånet blandt andet i den situation, hvor kommunen efter en samlet vurdering af ansøgerens personlige og økonomiske forhold finder, at ansøgeren ikke har behov for lånet, for eksempel hvis kommunen vurderer, at ansøgerens hidtidige bolig er fuldt tilfredsstillende.
Kommunen skal foretage en konkret rimelighedsvurdering, hvor der skal lægges vægt på boligens standard og størrelse i forhold til husstandens størrelse og sammensætning samt på særlige personlige forhold, der gør en flytning nødvendig.
Ansøgning om ressourceforløb
Når borgeren søger om en bestemt form for hjælp, f.eks. et ressourceforløb, skal kommunen på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede situation, herunder borgerens helbredsmæssige-, sociale og arbejdsmæssige forhold vurdere, om og i givet fald hvilken indsats der skal iværksættes.
Kommunen skal træffe afgørelse om retten til hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning.
Opholdskommune og førtidspension til anbragt 18-årig
Det er den aktuelle opholdskommune, der behandler og tilkender førtidspension for unge, hvor det er helt åbenbart, at borgeren skal have tilkendt pension ved sit fyldte 18. år. Dette gælder uanset, at det er en anden kommune, der efter serviceloven er handlekommune.
I tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, og den unge derfor skal have tilkendt pension ved det fyldte 18. år, er det handlekommunen, der har ansvaret for, senest 6 måneder før den unge fylder 18 år, at revidere handleplanen og med samtykke oversende sagen til den aktuelle opholdskommune, jf. servicelovens § 68, stk. 13. Den aktuelle opholdskommune har herved mulighed for at oplyse sagen, før den unge fylder 18 år, og træffe afgørelse om førtidspension, når den unge fylder 18 år.
Forskellige samlivsvurderinger efter aktivloven og pensionsloven
Der er en formodning for, at personer som er samlevende efter aktivloven, og hermed pålægges gensidig forsørgelsespligt, kun kan anses som reelt enlige efter pensionsloven, hvis særlige forhold taler for det.
En afgørelse om, at to personer er samlevende efter aktivloven, er ikke ensbetydende med, at personerne er samlevende efter pensionsloven.
Modtager af kontant-eller uddannelseshjælp flytter kommune
Der skal ikke påbegyndes et nyt visitationsforløb, når en person under 30 år, der er færdigvisiteret i en kommune, flytter til en anden kommune.
Det vil sige, at en person, der modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparat, bevarer den hidtidige ydelsessats ved flytning til en anden kommune. Det samme gælder for en ung, der er visiteret som aktivitetsparat og modtager aktivitetstillæg.
Beregning af erhvervsevnetab i forhold til fleksjob
Tab af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er i fleksjob, fastsættes på baggrund af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og den ydelse, som skadelidte får for fleksjobbet.
Ved beregningen af skadelidtes erhvervsevne skal der derfor lægges vægt på den løn, som skadelidte har i fleksjobbet, og ikke timetallet. Dette gælder uanset, at arbejdsprøvningen har vist, at skadelidte var i stand til at arbejde flere timer, end fleksjobaftalen lyder på.
Bevisvurdering
Det er den skadelidte, som har bevisbyrden for, at der er tale om en erhvervssygdom. Skadelidte skal således bevise, at sygdommen er til stede, og at den er forårsaget af den erhvervsmæssige belastning, som påberåbes.
Efter dansk ret er bevisvurderingen fri. Kravet til dokumentation for den erhvervsmæssige belastning kan ikke udelukkende baseres på direkte dokumentation, herunder direkte vidner. Dokumentationskravet kan lempes, hvis der ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder er knyttet en høj grad af troværdighed til skadelidtes oplysninger.
Principafgørelsen fastslår, at der ved vurderingen af, hvilken erhvervsmæssig belastning som skal lægges til grund, skal foretages en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger. Ved vurderingen indgår blandt andet forklaringer fra direkte og indirekte vidner, lægelige oplysninger om udsættelsen og eventuel anden skriftlig dokumentation.
I den konkrete sag anerkendte Ankestyrelsen skadelidtes uspecificerede belastningsreaktion som en erhvervssygdom.
Merudgifter og personkreds
En borger, som er i medicinsk behandling med blandt andet antibiotika på grund af sygdommen cystisk fibrose, kan være omfattet af personkredsen, som er berettiget til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Dette er tilfældet, når borgeren uden relevant medicinsk behandling vil være akut livstruet, eller i umiddelbar risiko for en væsentlig og varig nedsat funktionsevne. Reglerne er servicelovens § 100, stk. 1, jf. merudgiftsbekendtgørelsens § 1, stk. 1.
Kasserede principafgørelser
Ankestyrelsen kasserer løbende principafgørelser, som ikke gælder for nye sager.
Vi har kasseret følgende principafgørelser:
175-12 og 16-15 erstattes af 75-15
C-26-07, C-17-03, C-42-00 og C-15-99 erstattes af 78-15
C-31-15 erstattes af 89-15
Ankestyrelsens søgeside for principafgørelser
Ankestyrelsen udsender nyhedsbrev om principafgørelser hver gang, vi har offentliggjort cirka ti principafgørelser.