Højesteret slår fast, at pædagogs sygdom ikke er en erhvervssygdom
En pædagog fik en psykisk sygdom efter beskyldninger om upassende opførsel og arbejdsgiverens reaktion på beskyldningerne. Sygdommen er dog ikke en arbejdsskade, slår Højesteret fast i en dom.
Pædagogen blev af flere omgange beskyldt for at have opført sig upassende overfor børn. Det fik arbejdsgiveren til at bede pædagogen følge de regler, som andre pædagoger også skulle følge. Pædagogen blev syg efter forløbet, og sagen har været behandlet af Ankestyrelsen, landsretten og Højesteret.
I sin dom slår Højesteret fast, at pædagogens psykiske sygdom ikke kan anerkendes som en erhvervssygdom. Sygdommen opstod på grund af arbejdsgiverens håndtering af beskyldningerne og er ifølge dommen ikke opstået på grund af arbejdet som pædagog.
Arbejdsgiverens reaktion på beskyldningerne er ifølge dommen ikke for vidtgående, og pædagogens sygdom kan derfor ikke anerkendes som en erhvervssygdom.