Nye principafgørelser fra Ankestyrelsen juni 2014
Ankestyrelsens afgørelse i en række sager om arbejdsskade
Minimumskrav til personskade
I overensstemmelse med Højesterets praksis har Ankestyrelsen truffet afgørelse i fire konkrete sager om den nedre grænse for, hvornår en personskade er omfattende nok til, at den kan anerkendes som en arbejdsskade.
Tilfælde, hvor en person har pådraget sig et blåt mærke eller tilsvarende bagatelagtige skader, kan ikke anerkendes som arbejdsulykker i lovens forstand.
Transport mellem arbejdsstedet og midlertidigt logi
Hovedreglen om, at skadelidte ikke er dækket af arbejdsskadeloven under transport mellem arbejdsstedet og bopælen, gælder også for udstationerede medarbejdere, når de færdes mellem arbejdsstedet og det midlertidige logi. Det skyldes, at personen ved en udstationering har etableret et midlertidigt hjem ved stedet for udstationeringen.
Skadelidte er ikke omfattet af loven, hvis han af private årsager tager fra det midlertidige logi eller forlader den sædvanlige rejserute. Han er heller ikke omfattet, hvis han kommer til skade under private handlinger.
Skadelidte er dog omfattet af loven ved ud- og hjemrejse i forbindelse med påbegyndelse og afslutning af udstationeringen.
Arbejdsulykker og forudbestående gener
Forudbestående sygdomme har ikke betydning for spørgsmålet om anerkendelse af en ulykke. Som hidtil kan en forværring af en forudbestående sygdom anerkendes.
Sikrede skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en forværring af en kronisk lidelse i et omfang, der i sig selv udgør en personskade. Har sikrede forudbestående gener for eksempel i knæ, ryg og skulder, kan der opstå akutte forværringer selv ved mindre belastninger. Hændelserne kan således være udløsende i forhold til en forbigående forværring i en allerede svækket legemsdel, alene fordi sikrede havde en forudbestående skade. Hændelserne skal være egnede til at medføre en personskade i lovens forstand.
Samspillet mellem arbejdsskadeloven og lov om social service
Den personkreds, som arbejdsskadeloven sikrer, omfatter ikke forældre, der har modtaget erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på grund af pasning af et sygt barn i hjemmet. Det afgørende er, at der ikke er tale om et ansættelsesforhold mellem kommunen og forælderen i denne situation.
Erhvervsevnetab efter overgang til efterløn
Hvis en tilskadekommen efter en arbejdsskade overgår til efterløn, kan vedkommende have ret til erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden helt eller delvist er årsag til overgangen til efterløn.
Ankestyrelsen har i principafgørelse U-6-07 taget stilling til fire sager om dette spørgsmål. I nogle tilfælde er der oplysninger om, at tilskadekomne før arbejdsskaden havde mere eller mindre faste planer om at overgå til efterløn. Dette kan tale for, at overgangen til efterløn er sket uafhængigt af arbejdsskaden med den konsekvens, at der så ikke er ret til erstatning for tab af erhvervsevne, uanset arbejdsskadens art og omfang.
Ankestyrelsen har i endnu to konkrete sager taget stilling til sammenhængen mellem en arbejdsskade og overgangen til efterløn.
Ankestyrelsens afgørelse i to sager om merudgifter
Udgifter til kost
Udgifter til kost kan efter en konkret vurdering dækkes efter reglerne om merudgifter ved børn med handicap, hvis der er tale om nødvendige merudgifter som følge af barnets funktionsnedsættelse. Det er således en forudsætning for dækning af udgifter til kost, at der er sandsynliggjorte nødvendige udgifter, som overstiger de udgifter, som familier med ikke-handicappede børn normalvis har. Desuden skal udgifterne være en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse.
Forældres brug af ekstra tid på tilberedning af maden samt støtte under måltiderne medfører ikke merudgifter til kost, selv om tidsforbruget er en følge af barnets funktionsnedsættelse.
Merudgifter eller tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barn under lærerlockout
Et pasningsbehov, der udelukkende opstår som følge af strejke eller lockout på en skole eller fritidsordning, medfører ikke ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller merudgifter.
Men udgifter til pasning af et barn under en lærerlockout eller strejke kan efter en konkret vurdering dækkes efter reglerne om merudgifter, hvis pasningsbehovet er en følge af barnets funktionsnedsættelse.
Når barnet har en alder, hvor forældre normalt ikke vil have udgifter til pasning, kan der være tale om en merudgift ved forsørgelsen af barnet i hjemmet, som forældre med ikke-handicappede børn på samme alder ikke har.
Samtlige nye principafgørelser fra Ankestyrelsen
33-14 om arbejdsskade - ulykkesbegrebet - minimumskrav til personskadens omfang - U.2014.452H
34-14 om arbejdsskade - arbejdets forhold - transport - udstationering
35-14 om arbejdsskade - ulykke - arbejdets forhold - færdsel på arbejdsstedet - til og fra arbejde
36-14 om arbejdsskade - ulykke - forudbestående lidelser
38-14 om arbejdsskade - efterløn - erhvervsevnetab - årsagssammenhæng
39-14 om merudgifter - kost - større arbejdsbyrde
40-14 om merudgifter - tabt arbejdsfortjeneste - lockout - strejke - barnets alder - pasningsbehov
Kasserede principafgørelser
Ankestyrelsen kasserer løbende principafgørelser, som ikke gælder for nye sager.
Vi har kasseret følgende principafgørelser:
- U-10-00 erstattes af 37-14
- 265-09 erstattes af 36-14
- 256-09 erstattes af 40-14