Nye principafgørelser fra Ankestyrelsen
Ankestyrelsen har truffet afgørelse i principielle sager om sanktioner på kontanthjælp og uddannelseshjælp
Aktivloven opregner udtømmende, hvilke hændelser der kan medføre en sanktion
Uddannelses- eller kontanthjælp er borgerens forsørgelsesgrundlag. Når en kommune giver en borger en sanktion for manglende overholdelse af rådighedsreglerne, kan det have stor betydning for borgerens og dennes families økonomiske situation. Navnlig kan en afgørelse om sanktion, der strækker sig over tid, være velfærdstruende for borgeren og familien.
Der skal derfor være sikker hjemmel i loven for at sanktionere en konkret hændelse.
Aktivlovens §§ 36-44 opregner udtømmende, hvilke hændelser der kan medføre fradrag i, nedsættelse, ophør eller tilbagebetaling af uddannelses- eller kontanthjælp.
Det betyder, at kommunen ikke kan give en sanktion, hvis hændelsen ikke er nævnt i §§ 36-44.
Principafgørelsen tager blandt andet stilling til sanktioner i forhold til ophør uden grund.
En jobparat kontanthjælpsmodtager skal være tilmeldt Jobnet og løbende tjekke sine jobforslag
Manglende tjek af jobforslag, der skyldes borgerens egne forhold, medfører sanktion i form af fradrag i hjælpen.
For at en kommune kan give en sanktion, er det en betingelse, at borgeren forud for afmeldingen har fået skriftlig vejledning om, at der vil komme fradrag i hjælpen på grund af manglende tjek af jobforslag.
Principafgørelsen beskriver nærmere reglerne om sanktion i form af fradrag og kommunens vejledningspligt.
Uddannelsespålæg
Et uddannelsespålæg til en uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager skal indeholde oplysninger om indsatsen og aktiviteterne.
Uddannelsespålægget og dets tre trin - forslag til kompetencegivende uddannelse, ansøgning om optagelse på uddannelse og påbegyndelse af uddannelse - danner rammen om indsatsen for den uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtager.
Uddannelsespålægget skal indeholde oplysninger om borgerens:
- uddannelsesønsker og planer for tilbud, test og andre aktiviteter, der understøtter det relevante trin i uddannelsespålægget og dermed fremdrift i forhold til uddannelsesmålet,
- aftalte tilbud og tests,
- frist for uddannelsespålæggets trin,
- ansvar for tilmelding til tilbud, test og andre aktiviteter, som påhviler den unge,
- tidspunkt for påbegyndelse af aftalte tilbud, test og andre aktiviteter, og
- ansvar og dato for opfølgning.
Uddannelsespålægget skal være udarbejdet sammen med borgeren. Uddannelsespålægget skal være drøftet med borgeren ved en samtale.
Principafgørelsen fortæller om, at en kommune skal afgive tilbud i uddannelsespålægget, og at udarbejdelse og revision af et uddannelsespålæg er garantiforskrifter.
Sanktion når borger udebliver fra tilbud
Når en aktivitetsparat ydelsesmodtager er udeblevet fra et tilbud, skal en kommune altid vurdere, om der er andre rimelige grunde end de i loven udtrykkeligt nævnte, der kan føre til, at borgeren ikke skal have en sanktion.
Det overordnede formål med sanktionsreglerne er at sikre, at kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtageren står til rådighed, bl.a. for de indsatser, der skal til for at bringe borgeren i arbejde eller uddannelse.
Sanktionsreglerne gælder som udgangspunkt for alle kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere. Sanktionsreglerne skal dog altid ses i lyset af, at der er forskel i rådighedspligten for de forskellige målgrupper. Der er derfor også forskel i de rimelige grunde, en borger kan have til f.eks. at udeblive fra tilbud.
Når en aktivitetsparat ydelsesmodtager er udeblevet fra et tilbud efter loven om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen altid vurdere, om borgeren havde en rimelig grund til at udeblive.
Principafgørelsen vejleder om denne vurdering.
Afgørelse om sanktion
En kommune skal have udtømt alle rimelige muligheder for personlig kontakt med en aktivitetsparat ydelsesmodtager om grunden til at udeblive fra tilbud, inden kommunen træffer afgørelse om sanktion.
Ankestyrelsen har truffet følgende afgørelser i principielle sager om tilbud efter serviceloven til borgere med nedsat funktionsevne
Ændring af aktivitets- og samværstilbud
En kommune var ikke berettiget til at nedsætte en borgers aktivitets- og samværstilbud fra fire dage til tre dage om ugen. Kommunens begrundelse lød, at borgeren kunne beskæftige sig selv og havde mulighed for at indgå i sociale fællesskaber og deltage i botilbuddets aktiviteter og arrangementer. Kommunen havde undladt at undersøge, om der var aktiviteter i botilbuddet, og i hvilket omfang borgeren kunne deltage i aktiviteterne.
Et aktivitets- og samværstilbud kan reduceres, hvis borgerens behov for aktivitet og samvær fortsat dækkes ved den ændrede bevilling.
Principafgørelsen tager stilling til formålet med aktivitets- og samværstilbud og til spørgsmålet om nedsættelse af tilbuddets omfang.
Ændring af tilbud om beskyttet beskæftigelse
Kommunen var ikke berettiget til at nedsætte en borgers tilbud om beskyttet beskæftigelse fra fire til tre dage om ugen med begrundelsen, at borgeren kan passe sig selv eller bruge sit aktivitets- og samværstilbud i et større omfang.
Ligesom i principafgørelsen ovenfor om aktivitetstilbud behandler Ankestyrelsen her spørgsmålet om formålet med beskyttet beskæftigelse og betingelserne for, at omfanget af tilbuddet kan nedsættes.
Samtlige nye principafgørelser fra Ankestyrelsen
85-14 om kontanthjælp - uddannelseshjælp - sanktioner - uddannelsesophør
87-14 om uddannelseshjælp - uddannelsespålæg - revision - sanktion - garantiforskrift - ugyldighed
88-14 om kontanthjælp - uddannelseshjælp - sanktioner - rimelig grund - personlig kontakt
89-14 om aktivitets- og samværstilbud - formål - omfang - funktionsevne
90-14 om beskyttet beskæftigelse - erhvervspræget formål - nedsættelse - funktionsevne
Kasserede principafgørelser
Ankestyrelsen kasserer løbende principafgørelser, som ikke gælder for nye sager.
Vi har kasseret følgende principafgørelser:
A-1-05 erstattes af 85-14