Kommunerne bruger sjældent lokalt fastsatte serviceniveauer i afgørelser

I en ny praksisundersøgelse undersøger Ankestyrelsen, hvordan kommunerne bruger muligheden for at fastsætte serviceniveauer og inddrage økonomiske hensyn, når de træffer afgørelser om hjælp efter serviceloven.

20.02.2014

Kommunerne har i 93 procent af sagerne foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp, herunder af borgerens funktionsevne og/eller særlige sociale problemer.

Kun i lidt over hver tredje af de sager (29 ud af 99), som undersøgelsen bygger på, har kommunen anvendt et fastsat serviceniveau eller inddraget økonomiske hensyn.

I 12 af de 99 sager har kommunen henvist til serviceniveauet i begrundelsen for afgørelsen. I størstedelen af disse sager (10 ud af 12) har kommunen foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens behov i forhold til det fastsatte serviceniveau.

Faglige og økonomiske hensyn

Endelig viser undersøgelsen, at faglige og økonomiske hensyn kun er afvejet i forhold til hinanden i 4 ud af de 99 undersøgte sager.

De 99 sager, som undersøgelsen bygger på, stammer fra ni kommuner, der har oplyst, at de har indført eller ændret serviceniveauer efter en præcisering af serviceloven den 1. september 2012.

Sagerne handler om to ydelsesområder, nemlig socialpædagogisk bistand og midlertidigt ophold i botilbud.

Få en realistisk forventning

Et af formålene med at fastsætte serviceniveauer er, at borgeren kan få et indtryk af niveauet for den hjælp, kommunen kan tilbyde - og dermed få en realistisk forventning om hvilken hjælp, borgeren kan forvente at få.

Undersøgelsen viser imidlertid, at det ikke er så udbredt at orientere borgeren om kommunens serviceniveauer, også selvom kommunen har henvist til serviceniveauet i afgørelsen.

Ankestyrelsen anbefaler derfor, at kommunerne, der anvender serviceniveauet i afgørelsen, i højere grad søger at gøre serviceniveauet tilgængeligt for borgeren.

Læs praksisundersøgelsen

Sidst opdateret 08.03.2016