Fejl i hver fjerde afgørelse om tilskud til hjælp i hverdagen
En del borgere har på grund af en sygdom eller et handikap nedsat funktionsevne. Det betyder, at de for eksempel har brug for at vaske ekstra meget eller har ekstra udgifter til kørsel.
Der kan også være behov for medicin eller en særlig diæt. De borgere har mulighed for at søge om hjælp til at dække de ekstra udgifter for at klare hverdagen -også kaldet merudgifter.
Ankestyrelsen har i en ny praksisundersøgelse gennemgået 75 afgørelser fra 15 kommuner. Styrelsen har især set nærmere på kommunernes vurdering af, om ansøgere til merudgifter er en del af den gruppe, der har ret til ydelsen eller ej.
Fejl i 23 procent af sagerne
Gennemgangen viste, at der var fejl i 23 procent af afgørelserne.
Undersøgelsen viser med andre ord, at 77 procent af afgørelserne var rigtige. De sidste 23 procent ville til gengæld blive ændret eller sendt tilbage til kommunerne til ny vurdering, hvis der var blevet klaget over afgørelserne.
Kommunerne laver flest fejl i de komplekse sager. Det kan for eksempel være, når en person har et mere sammensat sygdomsbillede og derfor flere former for nedsat funktionsevne.
Det går til gengæld nemmere for kommunerne i de ukomplicerede sager. Et eksempel er, når en borger med diabetes søger om at få dækket sine ekstra udgifter til diæt eller medicin. I den slags sager kommer kommunerne ofte frem til den rigtige afgørelse om tilskud til merudgifter.
Flere anbefalinger til kommunerne
Ankestyrelsen kommer i den nye undersøgelse med en række anbefalinger til kommunerne, så de bliver bedre til at komme frem til den rigtige afgørelse. Kommunerne skal blandt andet sørge for, at sagerne er ordentligt belyst, før der bliver truffet en afgørelse.
Det skal også tydeligt fremgå, hvilke paragraffer kommunerne har brugt i afgørelsen, og kommunerne skal være bedre til at begrunde afslag på tilskud.
Cirka 12.000 voksne fik i 2012 udbetalt støtte for nedsat funktionsevne.