Gå til indhold

Ankestyrelsen København har fået ny adresse

Pladsen er blevet for trang i Amaliegade og på Borups Allé og derfor samles Ankestyrelsen København i lokaler på Teglholmsgade 3, 2450 København SV.

Fredag den 18. juli 2014 klokken 15:00 lukkede og slukkede Ankestyrelsen i Amaliegade efter mere end 40 år i de historiske bygninger. Også lokalerne på Borups Allé blev forladt denne dag, og alt blev flyttet over weekenden til Teglholmsgade 3.

Pladsmangel

Ankestyrelsen har længe oplevet et fysisk pladsproblem på adresserne i København. Det skyldes, at opgaverne er vokset over årene. Den seneste reform af klagestrukturen på det sociale område og beskæftigelsesområdet gjorde, at Ankestyrelsen nu behandler cirka 65.000 sager hvert år. Til sammenligning afsluttede vi i 2012 – altså inden reformen – lidt under 22.000 sager.

Mere samarbejde

De nye lokaler skaber plads for mere moderne arbejds- og mødeformer, og det, at medarbejdere sidder tættere på hinanden, vil fremme vidensdeling og nye samarbejdsformer.

Over 400 ansatte i København

Ankestyrelsen har i dag 540 ansatte, hvoraf cirka 120 er i Aalborg. Herudover har cirka 40 lægekonsulenter, 130 beskikkede medlemmer, dommere og medlemmer af de fire nævn deres gang i Ankestyrelsen. I dag behandler Ankestyrelsen cirka 60.000 sager årligt.

Der bliver fremover holdt ankemøder som blandt andet børneankemøder i både Aalborg og København.

Sidst opdateret 17.11.2020

Ring: 33 41 12 00 man-tirs og tors-fre kl. 9-15. Onsdag lukket

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring