Ankestyrelsen behandler fortsat svar fra AC Børnehjælp

Sagsbehandlingen af AC Børnehjælps svar til Ankestyrelsen er stadig i gang.

29.01.2014

Ankestyrelsen er endnu ikke klar til at give en indstilling om AC Børnehjælp.

Den 22. januar 2014 modtog styrelsen svar på den agterskrivelse, AC Børnehjælp har fået. Det var vurderingen, at Ankestyrelsen ville være en uge om at gå svaret igennem og derpå komme med en indstilling til social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen.

Ankestyrelsen er stadig i gang med at behandle svaret fra AC Børnehjælp. Der er derfor endnu ikke truffet beslutning om en indstilling.

Der kommer en indstilling til ministeren, når Ankestyrelsen har set nærmere på de forskellige muligheder for AC Børnehjælp og adoptanter.

Sidst opdateret 29.01.2014