Artikel:Dansk studerende var omfattet af arbejdsskadeloven under praktikophold i Norge
Af fuldmægtig Gitte Møller Fischer
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, maj 2014.
En dansk kvinde modtog SU under uddannelsen som ergoterapeut på et dansk uddannelsessted. Praktikken, som er en obligatorisk del af uddannelsen, valgte hun, at gennemføre på et hospital i Norge. Under selve praktikken kom hun til skade med højre skulder.
Kvinden anmeldte skaden til de norske myndigheder, der afviste at behandle anmeldelsen efter norsk lovgivning. Arbejdsskadestyrelsen ville heller ikke behandle en anmeldelse, men Ankestyrelsens principafgørelse slår nu fast, at den studerende var omfattet af arbejdsskadeloven. Arbejdsskadestyrelsen vil derfor nu vurdere, hvorvidt der er tale om en ulykke i arbejdsskadesikringslovens forstand.
Danske eller norske regler?
Lov om arbejdsskadesikring bygger på et territorialprincip. Det betyder, at skader, der opstår under arbejdet for en dansk arbejdsgiver, er omfattet af loven. Det betyder samtidigt, at skader, der opstår under arbejdet for en udenlandsk arbejdsgiver i et andet land, ikke er omfattet af de danske regler.
Grunden til, at de norske myndigheder afviste at den studerendes anmeldelse kunne behandles efter norsk lovgivning, var, at hun ikke var medlem af den norske Folketrygden under praktikopholdet. Den norske Folketrygden er et obligatorisk, nationalt forsikringssystem.
Den studerende var under praktikken fortsat tilmeldt folkeregisteret i Danmark. Det må således lægges til grund, at kvinden havde bopæl i Danmark.
Nordisk Konventions regler om lovvalg medfører, at den studerende, som var i Norge som en del af en uddannelsespraktik, var omfattet af den danske arbejdsskadelov. Da hun altså er omfattet af de danske arbejdsskaderetlige regler, kunne hun anmelde hændelsen som en arbejdsskade i Danmark.
Mere information om skader
Ankestyrelsen har i en artikel fra september 2012 belyst problemstillingen om lovvalget i sager, hvor skaden sker i udlandet eller blandt udlændinge. Artiklen svarer således på hvilket lands regler der gælder, når en dansker kommer til skade ved arbejder i udlandet eller når f.eks. en polak kommer til skade ved arbejdet i Danmark.
Nyt fra Ankestyrelsen nr. 6, 2012.
Læs også principafgørelse 116-12, som omhandler spørgsmålet om, hvorvidt det er dansk lovgivning, der finder anvendelse på en skade, der er opstået under arbejdet for en arbejdsgiver i et andet EU-medlemsland.
Studerende og arbejdsskadeloven
Som udgangspunkt er studerende ikke sikret efter arbejdsskadeloven, fordi der ikke er et ansættelsesforhold mellem den studerende og uddannelsesstedet.
Imidlertid kan studerende blive omfattet af arbejdsskadeloven, hvis
- uddannelse er godkendt som støtteberettiget efter lov om statens uddannelsesstøtte og
- hvis den studerend deltager i praktik, som vedkommende skal deltage i efter uddannelsesplanen, og som skolen eller uddannelsesinstitutionen formidler eller godkender inden for rammerne af uddannelsen.
Nordisk konvention
Nordiske myndigheder skal behandle nordiske borgere lige. Det følger af Nordisk Konvention af 18. august 2003 om social sikring.
Danmark og Norge har ved bekendtgørelsen af Nordiske Konvention forpligtet sig til i vis udtrækning at anvende rådsforordningen 883/2004 (tidligere 1408/71). Rådsforordningen vedrører reglerne om koordinering af de enkelte medlemsstaters lovgivning for vandrende arbejdstagere. Forordningen kan i dette tilfælde ikke bruges til at bestemme hvilket lands lovgivning, der skal anvendes, fordi forordningens regler kun gælder for arbejdstagere - ikke for uddannelsessøgende. Forordningens princip om, at en vandrende arbejdstager kun kan få ydelser efter ét lands lov kan dog benyttes - man kan altså ikke opnå social sikring for samme hændelse i to lande.
Nordisk konvention er blevet til som en ekstra beskyttelse for andre end arbejdstagere, det vil sige personer, som krydser landegrænser for at deltage i et praktikophold som en del af et uddannelsesforløb.
Nordisk Konvention er således et supplement til rådsforordning 883/4 om vandrende arbejdstagere.
Ifølge Nordisk konventionens artikel 5 er ”personer, som ikke er eller har været arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i forordningens forstand, omfattet af lovgivningen i det nordiske land, hvor de har bopæl”.
Bestemmelsen henviser altså til, at personer, der ikke er eller har været arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, er omfattet af lovgivningen i det nordiske land, hvor de har bopæl.