En kommunes anvendelse af digitale byportaler

Statsforvaltningen har i en konkret sag taget stilling til hjemmelsgrundlaget og lovligheden af en kommunes faktiske anvendelse af og opkrævning af betaling for benyttelse af 6 digitale byportaler opstillet på vejareal. Udtalelsen er ikke kun relevant for den pågældende kommune, men kan også være det for andre kommuner.

En forening havde henvendt sig til det kommunale tilsyn i Statsforvaltningen og anmodet om Statsforvaltningens stillingtagen til en kommunes anvendelse af digitale byportaler.

Det er Statsforvaltningens opfattelse, at de i sagen omhandlede dispositioner i en kommune, hvor der på vejareal er opstillet 6 digitale byportaler, som kommunen leaser, er omfattet af vejlovens § 80, stk. 1.

Endvidere er det Statsforvaltningens opfattelse, at en kommunes mulighed for som vejmyndighed at opkræve betaling for brug af vejarealet er udtømmende reguleret i vejlovens § 80, stk. 2.

Det er herefter Statsforvaltningens opfattelse, at en lang række af de spots, som i 2015 har været vist på den pågældende kommunes digitale byportaler opsat på vejareal, jf. vejlovens § 80, stk. 1, har haft et forretningsmæssigt øjemed, hvorfor det har været i overensstemmelse med vejlovens § 80, stk. 2, at kommunen for disse spots har opkrævet betaling.

Statsforvaltningen har på baggrund af sagens oplysninger lagt til grund, at den pågældende kommune alene har opkrævet et beløb til dækning af de direkte og indirekte omkostninger, hvilket er i overensstemmelse med fortolkningen af betalingsbestemmelsen i vejlovens § 80, stk. 2.

Herudover er det Statsforvaltningens opfattelse, at en kommune ikke lovligt kan opkræve betaling af andre for benyttelse af reklameplads på de digitale byportaler opsat på vejareal, jf. vej-
lovens § 80, stk. 1, når benyttelsen ikke sker i forretningsmæssigt øjemed. Såfremt en kommune ønsker at anvende de omhandlede byportaler til spots, hvor dette ikke sker i forretningsmæssigt øjemed, sådan som dette begreb skal forstås i medfør af vejlovens § 80, stk. 2, vil der således ikke være hjemmel til opkrævning af betaling herfor, heller ikke i form af dækning af de udgifter, der er forbundet med byportalerne.

Det bemærkes, at vejloven og fortolkningen heraf, herunder afgrænsningen af begrebet ”i forretningsmæssigt øjemed” i lovens § 80, stk. 2, henhører under Vejdirektoratet, som også har afgivet udtalelser til Statsforvaltningen i forbindelse med behandlingen af sagen.

Læs hele udtalelsen her

Sidst opdateret 31.03.2017