Artikel: Inspiration til sagsbehandlingen om støtte til handicapbiler

Af fuldmægtig Laura Steenbuch Krabbe

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1, 2017. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter februar 2017.

Der er stor forskel på, hvor lang tid det tager de forskellige kommuner at behandle sagerne om støtte til handicapbil. I 2015 brugte den hurtigste kommune i gennemsnit lidt under 12 uger. 81 uger var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos langsomste kommune.

En undersøgelse skal nu – via de gode eksempler – give kommuner med lang sagsbehandlingstid mulighed for at lære af kommuner med kort sagsbehandlingstid. Ankestyrelsen har undersøgt sagsbehandlingen efter servicelovens § 114 om støtte til køb af handicapbil.

Interviews og gode eksempler

I undersøgelsen har vi interviewet ledere og sagsbehandlere i seks af landets kommuner. De har delt ud af de gode erfaringer; erfaringer, som andre kommuner kan lade sig inspirere af, og som derfor kan være med til at skabe kortere sagsbehandlingstider og mere kvalitet i afgørelserne.

Her kommer vi med eksempler fra undersøgelsen:

Sundhedsfaglige kompetencer i bilteamet

Sagsbehandlere med sundhedsfaglige kompetencer i teamet er en rigtig god ide - for eksempel ergoterapeuter eller fysioterapeuter.

Det giver nemlig teamet større og hurtigere indsigt i ansøgerens funktionsnedsættelse. Kvaliteten i behandlingen af sagen bliver højere, og sagsbehandlingstiden mindre, fordi sagsbehandlerne ikke skal bruge tid på eksterne samarbejdspartnere til for eksempel at vurdere ansøgerens gangfunktion.

Tidlig screening af sager om påtegning i kørekortet

I nogle tilfælde betyder ansøgerens funktionsnedsættelse, at personen kun kan køre bil på forsvarlig vis, hvis bilen er indrettet til at kompensere for funktionsnedsættelsen – en såkaldt særlig indretning. I de tilfælde laver politiet en påtegning i personens kørekort. Når der er ventetid på at få lavet påtegninger hos politiet, betyder det, at kommunens sagsbehandling bliver længere.

Derfor er der flere kommuner, der tidligt i forløbet vurderer, om der vil være behov for, at politiet laver påtegninger. Hvis der er behov for det, kan kommunen sætte politiet i gang hurtigt, så kommunens sagsbehandling og politiets arbejde kan ske samtidig.

I en enkelt kommune screener de allerede, når borgeren henvender sig først gang. I andre kommuner sker det blot hurtigt efter, at ansøgningen er modtaget.

Kørselsdagbog

Kommunerne beder ansøgerne om at udfylde et kørselsskema. Det hjælper med at give kommunen overblik over, hvilke ærinder ansøgeren har behov for at køre til og hvor ofte. I en enkelt kommune har kørselsskemaet karakter af en kørselsdagbog, hvor ansøgeren angiver præcist, hvor langt og til hvilke ærinder vedkommende har kørt i en afgrænset periode.  

Ved at udfylde en kørselsdagbog får ansøgeren mulighed for at forberede sig bedre før samtalen med sagsbehandleren. Det gør samtalen bedre og mere effektiv.

Kørselsdagbogen gør desuden kommunen i stand til at vurdere sagen mere kvalificeret. Det kan i sidste ende spare tid, fordi kommunen kan afgøre ansøgningen mere præcist fra starten og måske undgår at behandle sager igen, hvor ansøgeren har fået afslag.

God praksis er ikke det samme alle steder

Kommunerne har forskellige oplevelser af, hvordan de bedst organiserer og tilrettelægger arbejdet. Derfor viser undersøgelsen også modstridende opfattelser af, hvad der fungerer.   

I nogle kommuner oplever sagsbehandlerne eksempelvis, at det kan spare tid, at de giver opgaver med økonomiske beregninger til administrative medarbejdere. Det giver dem mulighed for hver især at koncentrere sig om de områder, hvor de har deres kernekompetencer.

I andre kommuner oplever sagsbehandlerne, at det giver en effektiv sagsbehandling, at de selv varetager hele sagsbehandlingen, inklusive de økonomiske beregninger. Det giver dem nemlig mulighed for at rådgive ansøgeren om de økonomiske aspekter af sagen, så de ikke skal henvise ansøgeren til en anden medarbejder i kommunen.

Det er op til den enkelte kommune at vurdere, hvilke anbefalinger som vil virke bedst i netop deres kommune.

Hele undersøgelsen

Læs mere om kommunernes anbefalinger i ”Ankestyrelsens undersøgelse af seks kommuners gode erfaringer med behandling af sager om støtte til køb af bil efter serviceloven”

Undersøgelsen er bestilt af det tidligere Social- og Indenrigsministerium (nu Børne- og Socialministeriet).