Forside » Om Ankestyrelsen » Artikler om Ankestyrelsen » Undersøgelser » Artikel: Sociale tilbud og plejefamiliers erfaringer med socialtilsynet

Artikel: Sociale tilbud og plejefamiliers erfaringer med socialtilsynet

Ankestyrelsen har undersøgt socialtilsynet set med de sociale tilbuds og plejefamiliernes øjne. Generelt er der tilfredshed, men også plads til forbedring.

Af fuldmægtig Maj Bjerre og fuldmægtig Lotte Karlsgaard Thost

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, 2018. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter juni 2018.

Generelt er både sociale tilbud og plejefamilier tilfredse med socialtilsynet, og sammenlignet med 2015 er tilfredsheden steget. Der er dog også plads til forbedring; blandt andet beskriver flere sociale tilbud og plejefamilier udfordringer med kvalitetsmodellens temaer og emnet økonomi. Læs mere om det senere i artiklen. Det er heller ikke alle tilbud, der oplever, at socialtilsynet er med til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene. Det viser Ankestyrelsens undersøgelse af erfaringer med socialtilsynet set med de sociale tilbuds og plejefamiliernes øjne.

Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med plejefamilier og sociale tilbud såsom opholdssteder, døgntilbud, botilbud, misbrugsbehandlingstilbud, krisecentre og forsorgshjem.

En samlet evaluering

Undersøgelsen er en del af en samlet evaluering af socialtilsynet, som Børne- og Socialministeriet har bestilt. Den er således en opfølgning på midtvejsevalueringen fra 2016 med tal fra 2015 om hvordan plejefamilie og sociale tilbud oplever samarbejdet med socialtilsynet og dets bidrag til tilbuddenes kvalitet. Det er relevant at undersøge, fordi tilsynet skal styrke kvaliteten og styre økonomien i tilbuddene. Det skal ske både gennem en systematisk kontrol af kvaliteten i tilbuddene og i en dialog med tilbuddene om at fastholde og udvikle kvaliteten.

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 3062 plejefamilier og 1334 sociale tilbud i slutningen af sidste år. I undersøgelsen sammenligner vi med tallene fra 2015.

Socialtilsynet blev oprettet i 2014 for at give et kvalitetsløft til offentlige og private tilbud, der hjælper udsatte og handicappede borgere.  Det nye tilsyn skulle være et mere professionelt og uafhængigt tilsyn end tidligere.

Tilfredshed med tilsynsbesøget og samarbejdet med socialtilsynet

Blandt de sociale tilbud og plejefamilier er der stor tilfredshed både med forløbet før og efter besøget - og samarbejdet med tilsynet generelt. Tilfredsheden er lidt mere udbredt blandt de sociale tilbud, og plejefamiliernes tilfredshed er lidt mere udbredt i 2017 sammenlignet med 2015.

Både sociale tilbud og plejefamilier oplever, at de i høj grad er informeret om processen før socialtilsynets besøg. De ved også, hvilke oplysninger socialtilsynet spørger efter. Tilfredsheden med forløbet før besøget er blevet mere udbredt, og de fleste oplever, at der er overensstemmelse mellem samtalerne med den tilsynsførende og det, som bliver skrevet i tilsynsrapporten.  

Oplevelsen af den tilsynshørende som lydhør, velforberedt og anerkendende er blevet mere udbredt i 2017 sammenlignet med 2015. Generelt er der også en udbredt opfattelse af, at tilsynsførende er fagligt kompetente i både 2015 og 2017.  Flere sociale tilbud og plejefamilier nævner dog, at deres oplevelse af de tilsynsførende er forskellig fra gang til gang.

Fortsat udfordringer med kvalitetsmodellens temaer og emnet økonomi

Kvalitetsmodellen er den ramme, som socialtilsynet tager udgangspunkt i, når de vurderer kvaliteten af et tilbud. Kvalitetsmodellen har syv temaer, som hver indeholder mål. Socialtilsynet vurderer ud fra forskellige indikatorer, om tilbuddene lever op til målene for hvert tema. Temaerne handler blandt andet om, hvor godt tilbuddet støtter borgeren i forhold til:

  • uddannelse
  • beskæftigelse
  • sociale kompetencer
  • selvstændighed.

En del af temaerne er også, om tilbuddet har en faglig kompetent ledelse og klarer den daglige drift kompetent.

Flere plejefamilier og sociale tilbud efterlyser, at kvalitetsmodellen i højere grad bliver målrettet det enkelte tilbud og dets målgruppe. Erfaringen er nemlig, at de bliver bedømt lavt på områder, som de ikke selv har indflydelse på. Eksempler er, at handleplanen ikke er udleveret fra den anbringende kommune. Det kan også være, at der mangler forældresamarbejde, selvom der er tale om et anonymt anbringelsessted, så forældrene ikke kan inddrages.

Økonomi var tidligere et tema, der indgik i kvalitetsmodellen. I dag er økonomi et selvstændigt emne, som kvaliteten af tilbuddet vurderes ud fra. Sammenlignet med 2015 oplever færre tilbud i 2017, at socialtilsynets vurdering af tilbuddets økonomi er sigende i forhold til kvaliteten af tilbuddet.

Behov for mere konkrete forslag

Der er fortsat mange tilbud, der oplever, at socialtilsynet ikke har peget på konkrete områder, hvor tilbuddet kunne fastholde eller udvikle kvaliteten. Hovedparten af de sociale tilbud og plejefamilier, som oplever, at tilsynet har peget på konkrete udviklingsområder, finder dog tilsynets anbefalinger anvendelige.

Tilsynsbesøget er ikke i alle tilfælde udbytterigt sammenholdt med de anvendte ressourcer

I undersøgelsen har vi bedt tilbuddene vurdere, om det sidste tilsyn var udbytterigt sammenholdt med de ressourcer, de bruger på besøget. 16 procent af plejefamilierne og 28 procent af de sociale tilbud oplever, at det sidste tilsyn ikke i tilstrækkelig grad var udbytterigt set i forhold til ressourcerne.

Flere tilbud oplever, at de bruger mange ressourcer særligt på at indsamle oplysninger inden tilsynsbesøget.  Andre påpeger, at tilsynet har haft for meget fokus på kontrol og for lidt på udvikling af tilbuddet, og nogle mener, at den tilsynsførende ikke var tilstrækkelig faglig kompetent.

Læs hele undersøgelsen

Læs om evalueringen af tilsynsreformen

Sidst opdateret 08.06.2018