Artikel: Klagenævnet for Specialundervisning ændrede næsten hver fjerde af kommunernes afgørelser i 2015
Af specialkonsulent Charlotte Kirkeby
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, 2016.
Klagenævnet for Specialundervisning har udgivet årsrapporten for 2015. Den viser blandt andet, at nævnet ændrede 22 procent af kommunernes afgørelser. I 2014 var tallet 17 procent.
Nævnets enighed i kommunernes afgørelser om specialundervisning er faldet i forhold til 2014. I 2015 var nævnet enigt i 42 procent af kommunerne afgørelser. I 2014 var tallet 52 procent.
Klagenævnet for Specialundervisning behandler klager over kommunale afgørelser om specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne.
Afgørelser om ordblinde børn ændres oftest
Klagenævnet for Specialundervisning har især ændret kommunernes afgørelser i sager om undervisningstilbud til ordblinde børn. Her er kommunens afgørelse blevet ændret i 68 procent af sagerne. Nævnet har vurderet, at barnets behov ikke kunne tilgodeses i det undervisningstilbud, som kommunen har visiteret barnet til.
I alt har nævnet i 2015 behandlet 28 sager om ordblinde.
Ordblinde børn og særlige skoletilbud
I de sager, hvor afgørelsen er blevet ændret, har barnets klasse typisk været en almindelig folkeskoleklasse eller en specialklasse, som ikke har været målrettet børn med læsevanskeligheder. Nævnet har her vurderet, at skolens tilbud ikke har kunnet dække barnets behov. Det drejer sig nemlig typisk om børn med massive læse-, stave- og skrivevanskeligheder.
Barnet skal derfor undervises i et miljø, hvor underviserne har erfaring og viden om elever med læse-, stave- og skrivevanskeligheder. Barnet skal modtage kompetent, struktureret og individuelt tilrettelagt undervisning. Desuden skal barnet trænes til at bruge it-hjælpemidler, der kan kompensere for vanskelighederne, så de står mindst muligt i vejen for barnets faglige og personlige udvikling og trivsel.
Fritaget for fag og timer
Klagenævnet for Specialundervisning har i en række af sagerne om ordblinde børn set, at skolen har nedsat barnets antal af fag og timer. Det er sket, for at barnet kan gå i en almenklasse. Det er kun elever, der modtager specialundervisning, som kan blive fritaget for fag. En fritagelse for et fag forudsætter også, at eleven har usædvanligt store vanskeligheder i faget. Vanskelighederne skal være så store, at kommunen skønner, at det er uhensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i faget.
Endelig skal forældrene give samtykke til, at barnet kan blive fritaget fra fagene, og pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) skal inddrages.
Formelle fejl støt stigende
Årsrapporten viser, at der fortsat bliver flere sager med formelle fejl.
Der var formelle fejl i 78 procent af sagerne i 2015. Antallet af formelle fejl i sagerne har været støt stigende siden 2012.
De typiske fejl er mangelfulde begrundelser i afgørelserne eller slet ingen begrundelser. Det gør det svært for borgeren at forstå kommunens afgørelse, når der ikke er en forklaring på afgørelsen.
I afslaget skal der stå, hvad kommunen har lagt vægt på i vurderingen af, om barnet eller den unge har behov for specialundervisning eller er omfattet af målgruppen for en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).
I ungdomssagerne ses et generelt problem. Her oplyser kommunen, at den unge er omfattet af målgruppen for en STU, men den unge er ikke henvist til en ønsket uddannelsesinstitution. Her har en del kommuner ikke begrundet, hvorfor den unge ikke får medhold i den del af ansøgningen.
Ankestyrelsens sekretariat for Klagenævnet for Specialundervisning har drøftet problemet med Børne- og Kulturchefforeningen. Foreningen vil undersøge, hvad forvaltningerne kan gøre for at mindske antallet af fejl.
Forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014)
§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.
§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 11, stk. 2. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt, jf. §§ 15-15 b.
Om Klagenævnet for Specialundervisning
Klagenævnet for Specialundervisning består af en formand, to medlemmer fra Kommunernes Landsforening og to medlemmer fra Danske Handicaporganisationer. Formanden og medlemmerne er udpeget af undervisningsministeren.
Ankestyrelsen er sekretariat for nævnet.
Der var 289 borgere, der i 2015 klagede over specialundervisning til Klagenævnet for Specialundervisning. Nævnet afsluttede 284 sager, hvoraf de 199 blev realitetsbehandlet. Resten blev afvist, fordi nævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen, sagen blev sendt til genvurdering eller bortfaldt, for eksempel, fordi borgeren trak klagen tilbage.
Klagenaevnet.dk er nedlagt
Tidligere har Klagenævnet for Specialundervisning haft en hjemmeside på adressen www.klagenaevnet.dk.
Adressen er ikke mere gyldig – oplysningerne er flyttet til nævnets sider her på ast.dk.