Klagenævnet for Specialundervisning har i 2020 behandlet flere sager med børn, der gennem længere tid ikke har været i skole
Af specialkonsulent Helene Steen
Klagenævnet for Specialundervisning behandler klager over kommunale afgørelser om specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne.
Klagenævnet for Specialundervisning har udgivet årsrapporten for 2020. Årsrapporten giver et overblik over klagenævnets arbejde i årets løb og viser blandt andet, at nævnet også i år har behandlet flere sager med børn, der gennem længere tid ikke har været i skole og fortsat ikke er i skole, mens sagen behandles i klagenævnet. Børnene har ofte haft reduceret skoleskema i en længere periode forud for, at de helt er holdt op med at komme i skole.
I 2020 har nævnet afgjort 265 sager, hvor borgerne har fået en afgørelse om det påklagede undervisningstilbud. Størstedelen af sagerne vedrører klager over specialundervisning i folkeskolen.
Udvalgte emner på folkeskoleområdet
Klagenævnet udvælger hvert år nogle emner til belysning af nogle af de problematikker, der har været i sagerne.
Børn med reduceret skema, højt fravær eller som slet ikke kommer i skole
Som i de tidligere år har der også i 2020 været sager, hvor barnet har haft reduceret skoleskema, og derfor ikke har fulgt resten af klassens fulde skoleskema. I de sager ses det ofte, at barnet reagerer på og virker overstimuleret og belastet af at gå i skole på fuld tid. Skolen og forældrene er som konsekvens heraf blevet enige om, at barnet ikke skal følge et fuldt skoleskema i en periode. I nogle sager reagerer barnet kun, når det er hjemme, og i de tilfælde er det alene på forældrenes foranledning, at der er sket en reduktion af barnets skoleskema.
Reduktion af undervisningstiden over en længere periode kan ikke træde i stedet for visitation af eleven til et relevant specialundervisningstilbud. Undervisningstiden kan kun nedsættes efter reglerne i specialundervisningsbekendtgørelsens § 12, stk. 3.
I sager, hvor børn har et højt fravær, eller hvor barnet slet ikke kommer i skole, er der ofte blevet iværksat forskellige tiltag for i endnu højere grad at kunne imødekomme barnets behov og skærme det fra eventuel overstimulering i løbet af skoledagen. I de sager, klagenævnet modtager, har disse tiltag ikke i tilstrækkelig grad medført en stabil skolegang. Problematikken har ofte stået på i en længere periode, og barnet kommer næsten ikke eller slet ikke i skole.
Det er i disse sager yderst relevant, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har været inddraget, så sagen indeholder en aktuel beskrivelse af barnets vanskeligheder og en professionel vurdering af barnets samlede behov i et undervisningstilbud. I beskrivelsen skal det fremgå, hvilke specialpædagogiske tiltag og foranstaltninger, der er nødvendige for, at barnet kan genoptage sin skolegang uden efterfølgende belastende reaktioner hjemme.
I de tilfælde, hvor klagenævnet ikke kan få et tydeligt billede af barnets aktuelle vanskeligheder og undervisningsbehov ud fra sagens oplysninger, herunder hvad der ligger til grund for, at barnet ikke har en stabil skolegang på fuldt skema, kan klagenævnet være nødt til at hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen.
Den pædagogisk-psykologiske vurderings (PPV) betydning for sagerne
Kommunen skal som forvaltningsmyndighed oplyse en sag tilstrækkeligt, inden den afgør sagen. Hvis en sag ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan nævnet ikke vurdere barnets eller den unges undervisningsbehov. Det kan være tilfældet, hvis der ikke er udarbejdet en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV), hvis denne er meget mangelfuld, eller hvis den er flere år gammel.
Den pædagogisk-psykologiske vurdering (PPV) sikrer, at barnets behov for særlig støtte er vurderet af sagkyndige. PPV’en og forslag til foranstaltninger giver kommunen et sagligt og solidt grundlag for at træffe afgørelse om specialundervisning.
PPV’en skal indeholde en aktuel og grundig beskrivelse af barnet og de ressourcer og vanskeligheder, barnet har. Der bør i den forbindelse være en beskrivelse af barnets faglige, personlige og sociale udvikling eller en beskrivelse af manglen på samme.
PPV’en skal forholde sig til de faglige vurderinger og beskrivelser, som er på sagen fra eksempelvis psykiatrien samt inddrage skole, lærere og forældres udsagn. Under hensyn til alder bør barnets synspunkter også inddrages ved udarbejdelsen af en PPV. Relevante fagpersoner som fx læsevejleder skal ligeledes inddrages ved udarbejdelsen, så man sikrer, at det samlede billede af barnets vanskeligheder og behov bliver beskrevet. Den bør herudover beskrive de faglige indsatser, der har været iværksat i klassen og på skolen samt forholde sig til barnets nuværende situation og behov i undervisningstilbuddet.
Endelig bør PPV’en komme med en vurdering af, hvad barnets undervisningsbehov er fremadrettet, og hvordan man kan sikre barnets faglige og sociale udvikling og trivsel.