Gå til indhold

Om handicaptillæg

En studerende, der har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som medfører meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde, kan have ret til handicaptillæg

Afgørelsen af, om en studerende har ret til handicaptillæg, beror på et skøn, hvori der indgår flere elementer, herunder bl.a. funktionsnedsættelsens art og grad og tidligere og nuværende erhvervsarbejde.

Det er en betingelse for at have ret til handicaptillæg, at den studerende har en eller flere varige funktionsnedsættelser.

Hvis funktionsnedsættelsen ikke pr. definition er varig, må det vurderes, om funktionsnedsættelsen i det konkrete tilfælde er varig i SU-lovens forstand. Efter ankenævnets praksis anses en funktionsnedsættelse, der ikke allerede ved sin debut kan anses for kronisk, for varig i SU-lovens forstand, hvis den har haft eller vil få en varighed på omkring et år.

Det er yderligere en betingelse, at den varige funktionsnedsættelse medfører meget betydelige begrænsninger i den studerendes evne til at påtage sig erhvervsarbejde. Hvis den studerende har flere varige funktionsnedsættelser, skal der foretages en vurdering af, hvordan de tilsammen må antages at påvirke erhvervsevnen.

Vurderingen af funktionsnedsættelsens betydning for evnen til at varetage erhvervsarbejde foretages ud fra en vurdering af arten og graden af funktionsnedsættelsen. Vurderingen heraf foretages primært ud fra lægelige oplysninger og oplysninger om arbejde. Den studerendes egne oplysninger om gener og symptomer indgår i det omfang, de har støtte i sagens lægelige materiale.

Hverken styrelsen eller ankenævnet er bundet af lægelige vurderinger om, hvorvidt den studerende kan varetage erhvervsarbejde. I de lægelige vurderinger indgår ofte også sociale forhold, som ikke indgår i det skøn, som skal foretages efter SU-lovens regler.

Den omstændighed, at det fremgår af de lægelige oplysninger i sagen, at der kan ske en forværring af arten og graden af funktionsnedsættelsen, kan ikke i sig selv føre til, at den studerende er berettiget til handicaptillæg. Hvis den studerende senere i sit studieforløb skulle opleve en forværring af sin funktionsnedsættelse, vil den studerende kunne søge om handicaptillæg på ny.

Hvis den studerende har fået lægeligt anbefalet, men har afvist at modtage, behandling, kan det betyde, at den studerende ikke har ret til handicaptillæg.

Det er i den forbindelse en forudsætning, at det lægefagligt er tilkendegivet, at behandlingen vil kunne have betydning for funktionsnedsættelsens indflydelse på den studerendes evne til at varetage erhvervsarbejde, og at den studerende aktivt har takket nej til at modtage behandling. I en sådan situation vil det ikke uden behandlingen være muligt at foretage en vurdering af funktionsnedsættelsens eller funktionsnedsættelsernes indflydelse på den studerendes evne til at varetage erhvervsarbejde.

Det bemærkes dog, at hvis afvisningen af behandlingen skyldes, at denne indebærer en betydelig risiko for den studerendes liv eller førlighed, hvis behandlingen medfører betydelige bivirkninger, eller hvis den studerende tidligere har modtaget samme behandling uden effekt, vil afvisningen af behandling ikke have betydning for den studerendes ret til handicaptillæg.

At den varige funktionsnedsættelse medfører meget betydelige begrænsninger i den studerendes evne til at påtage sig erhvervsarbejde betyder, at funktionsnedsættelsen skal have så betydelige følger, at det stort set ikke er muligt for den studerende at påtage sig erhvervsarbejde i nævneværdigt omfang. Det er dog ikke et krav, at det skal være umuligt for den studerende at have et studiejob i noget som helst omfang.

En studerende vil kunne have ret til handicaptillæg på trods af det forhold, at han/hun aktuelt har et studiejob. Det forudsætter dog, at der er tale om arbejde af ikke-nævneværdigt omfang, men også at det findes sandsynliggjort at funktionsnedsættelsen medfører, at den studerende ikke vil kunne arbejde i større omfang.

Det er en konkret vurdering, hvornår arbejde er af nævneværdigt omfang. Styrelsen vejleder på deres hjemmeside om, at man som studerende ikke vil have ret til handicaptillæg, hvis man er i stand til at arbejde 5-6 timer om ugen. Ankenævnet har i et vist omfang tilsluttet sig styrelsens praksis.

De 5-6 timers arbejde om ugen kan eventuelt være henlagt til weekender eller ferier, dog således at den studerende forudsættes at kunne arbejde på fuld tid i ferierne. Det er en forudsætning for, at den studerende kan henvises til at arbejde på fuld tid i længere ferier, at der på det relevante studie er længere ferier.

Oplysninger om den studerendes arbejde forud for ansøgningstidspunktet kan indgå ved vurderingen af, om en studerende har ret til handicaptillæg.

Det gælder navnlig, hvor arbejdsophøret ikke skyldes den studerendes funktionsnedsættelse, men andre forhold, og at der i tiden efter arbejdets ophør ikke er sket en forværring i arten og graden af funktionsnedsættelsen.

Hvis den studerende efter det oplyste er ophørt i arbejdet på grund af funktionsnedsættelsen, ses der på arbejdets karakter i forhold til funktionsnedsættelsen. Det vurderes i den forbindelse, om den studerende ud fra sagens øvrige oplysninger vil være i stand til at varetage andre typer af arbejde, evt. med skånehensyn eller i mindre omfang.

Det er et krav, at der er en direkte sammenhæng mellem de meget betydelige begrænsninger i erhvervsevnen og funktionsnedsættelsen. Det betyder, at en studerende ikke vil være berettiget til handicaptillæg, hvis det, at den studerende ikke kan varetage erhvervsarbejde ved siden af studiet, skyldes andre forhold, eksempelvis at den studerende har børn og derfor ikke har samme frihed til at påtage sig et studiejob, eller at studiet i almindelighed er så tidskrævende, at det vil være vanskeligt at finde tid til et studiejob.

Det indgår heller ikke vurderingen, om den studerende eventuelt har lang transporttid til og fra studiet, eller om den studerende har øgede udgifter som følge af funktionsnedsættelsen, f.eks. til medicin eller anden behandling, ligesom det ikke indgår i vurderingen, om den studerende som følge af sin funktionsnedsættelse må bruge mere tid på studiet end sine medstuderende.

Den studerende vil i nogle tilfælde kunne ansøge om SPS (specialpædagogisk støtte), hvis vedkommendes funktionsnedsættelse medfører, at den studerende har vanskeligheder i forbindelse med sin varetagelse af studiet, og hvis vanskelighederne kan afhjælpes af de hjælpemidler og støtteordninger, der udbydes via SPS-ordningen.

Det er ankenævnets opfattelse, at det forhold, at der er bevilget SPS, ikke er af betydning for vurderingen af, om den studerende har ret til handicaptillæg. De to støtteformer tildeles på to forskellige grundlag. Handicaptillæg tildeles til studerende under hensyn til manglende erhvervsevne, og SPS tildeles som kompenserende støtte til gennemførelse af uddannelse.

Sidst opdateret 25.10.2024

Ring: 33 41 12 00 man-tirs og tors-fre kl. 9-15. Onsdag lukket

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring