Gå til indhold

Klag til nævnet

Nævnet behandler klager over afgørelser fra tre underinstanser. Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Udbetaling Danmark og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Hvordan skal du klage?

Det skal fremgå af den afgørelse, som du har fået, om du kan klage til ankenævnet.

Hvis du vil klage til ankenævnet, skal du sende din klage til den myndighed, der har afgjort din sag. Du skal følge klagevejledningen i den afgørelse, du vil klage over.

Du skal ikke sende din klage direkte til ankenævnet. Det forlænger nemlig sagsbehandlingstiden.

Når myndigheden, som har afgjort din sag, modtager din klage, gennemgår den sagen igen. Medmindre myndigheden nu giver dig fuldt medhold i din klage, sender myndigheden din klage og øvrige oplysninger videre til ankenævnet sammen med en udtalelse.

Hvad er klagefristen?

En klage skal være modtaget i ankenævnet eller underinstansen senest fire uger efter, du har modtaget afgørelsen.

Det er dit ansvar, at klagen kommer rettidigt frem. Nævnet afviser klager, der er modtaget for sent.

Ankenævnet har dog mulighed for at se bort fra overskridelse af klagefristen. Det kan ske op til seks måneder efter, du har modtaget afgørelsen, og hvis overskridelse af fristen af særlige grunde er undskyldelig.

Sidst opdateret 31.05.2021

Ring: 33 41 12 00 man-tirs og tors-fre kl. 9-15. Onsdag lukket

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring