Artikel:Kommunerne kan blive bedre til at styrke indsatsen over for unge kriminelle
Af fuldmægtige Mette Hvidtfeldt og Hanne Østergaard
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, april 2014.
I alle tre undersøgelser er de hyppigste årsager til, at vi vurderer, at de afgørelser, som kommunerne har truffet, ikke er i overensstemmelse med lovgivningen:
- at reglerne om udarbejdelse af en foreløbig handleplan ikke er overholdt, herunder at 7-dages fristen ikke er overholdt
- at reglerne om udarbejdelse af en kriminalitetshandleplan ikke er overholdt
- at kommunen burde have iværksat foranstaltninger tidligere
- at kommunen burde have reageret på tidligere underretninger
Undersøgelserne har desuden vist, at kommunerne kun i 14 ud af de 74 sager, hvor en ung har været varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller har afsonet, har givet tilbud om udslusning.
Tre rapporter og en opsamlingsrapport
Resultaterne er offentliggjort i tre rapporter samt en opsamlingsrapport. Opsamlingsrapporten giver et samlet overblik over undersøgelserne med fokus på undersøgelsesmetoden, regler på området, karakteristika i de undersøgte sager og undersøgelsernes vigtigste resultater.
Hvor kommunerne skal sætte ind
På baggrund af Ankestyrelsens vurderinger af sagerne i de tre undersøgelser, har der været grundlag for at komme med følgende anbefalinger til kommunerne ved behandlingen af
sager om kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge:
- kommunerne afdækker barnets eller den unges og familiens samlede vanskeligheder og behov
- kommunerne handler hurtigt og iværksætter de nødvendige foranstaltninger (tidlig indsats)
- kommunerne vurderer løbende barnets eller den unges og familiens behov og om de iværksatte foranstaltninger er tilstrækkelige
- kommunerne inddrager barnet eller den unge og dennes netværk i sagsforløbet
- kommunerne er opmærksomme på reglerne vedrørende tilbud om udslusning til unge under 18 år, der har afsonet frihedsstraf, været varetægtsfængslet eller været anbragt i varetægtssurrogat
- kommunerne er opmærksomme på muligheden for at få rådgivning fra VISO om indsatser til at forebygge kriminalitet blandt børn og unge
Ankestyrelsens gennemgang af sagerne
Ankestyrelsens tre undersøgelser var en del af en ændring af serviceloven, som trådte i kraft den 1. juli 2010, og som indebar en styrkelse af indsatsen over for kriminelle børn og unge.
Over tre år har Ankestyrelsen hver måned fået en liste fra Rigspolitiet med oplysninger om 25 tilfældigt udvalgte børn og unge, som var mistænkt for at have begået voldskriminalitet, anden alvorlig kriminalitet eller gentagen kriminalitet. Rigspolitiet trak oplysningerne fra de ugentlige lister, som de sender til hver enkelt kommune om børn og unge, der i den forudgående uge er mistænkt for at have begået de nævnte kriminelle handlinger.
To måneder efter Ankestyrelsen modtog listerne fra politiet, blev kommunerne bedt om at sende en kopi af sagens akter til Ankestyrelsen. Fra en sag var oprettet skulle Ankestyrelsen inden for 8 uger beslutte, om sagen skulle mødebehandles.
Efter Ankestyrelsens afslutning af den enkelte sag blev forskellige oplysninger registreret i et måleskema, der dannede grundlag for de tre rapporter.
Særligt fokus på handleplaner
De regler om kriminelle unge, der særligt har været i fokus ved vurdering af sagerne, handler om udarbejdelse af kriminalitetshandleplaner og foreløbige handleplaner. I disse planer, skal kommunen tage stilling til, hvad der her og nu skal gøres for at hindre, at et barn eller en ung begår ny kriminalitet. Desuden skal kommunerne udarbejde en plan for en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til barnet eller den unge.
Derudover har der været fokus på, at kommunerne skal give den unge et tilbud om udslusning i forbindelse med løsladelse af unge under 18 år, der har afsonet frihedsstraf, været varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat. Formålet med indsatsen er at undgå, at de pågældende unge falder tilbage i den kriminelle løbebane, finder tilbage til et negativt miljø eller på anden vis kommer ind i en negativ udvikling efter løsladelsen.
Reglerne fremgår af servicelovens § 57 c, stk. 1-3.
Hvad er ”anden alvorlig kriminalitet” og ”en foreløbig handlingsplan”?
Reglerne på området medfører visse udfordringer i sagsbehandlingen. For eksempel er vurderingen og afgrænsningen af begrebet ”anden alvorlig kriminalitet” vanskelig. Derudover er det vanskeligt at afgrænse, hvad der udgør en foreløbig handleplan.
Ankestyrelsen har gennem de tre rapporter forsøgt at bidrage til disse afgrænsninger. Dels gennem beskrivelser af en lang række konkrete situationer, hvor børn eller unge har været mistænkt for at have begået et kriminelt forhold. Dels ved at beskrive, hvornår der efter Anke-styrelsens opfattelse foreligger en foreløbig handleplan.
Temadage
Ankestyrelsen vil i maj 2014 i samarbejde med Socialstyrelsen og VISO holde tre temadage for kommunale sagsbehandlere og faglige ledere. Her vil resultaterne af de tre rapporter og op-samlingsrapporten blive præsenteret og drøftet. Socialstyrelsen og VISO vil desuden orientere om deres initiativer på det kriminalpræventive område.
Indsatsen fortsætter
Ankestyrelsens opgave med at gennemgå kommunernes indsats på området for unge kriminelle skal fortsætte - indtil videre frem til den 30. juni 2016. Det skal sikre, at den aktuelle og relevante viden om indsatsen over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge fortsat vil være tilgængelig for kommunerne.