Artikel:Hver tredje plejefamilie er motiveret for at adoptere deres plejebørn
Af fuldmægtige Jeanette Larsen og Samuel Nielsen
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1 marts 2014.
I undersøgelsen kan du også læse om adoptanters og plejefamiliers viden om deres barns biologske forældre, hvordan kontakten og samværet er, og hvad det betyder i det daglige. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer til både adoptanter og plejeforældre og interview med tre plejefamilier.
Grunde til at ønske adoption
Der er flere grunde til, at plejefamilierne vil adoptere deres plejebarn. De fleste fortæller, at en vigtig grund er den tætte relation, de har fået til deres plejebarn især i de tilfælde, hvor de har haft plejebarnet, siden det var spædt. En lige så stor del af plejefamilierne giver som grund, at de ønsker at skabe kontinuitet og stabilitet under deres plejebarns opvækst. En plejefar fortæller således:
”Jeg var i tvivl om, jeg kunne knytte mig så meget til et plejebarn. I dag er det næsten pinligt, at jeg har tænkt den tanke. Netop fordi jeg betragter Daniel lige så meget som vores, som de to andre børn, som vi har. Der er ingen forskel. Børn har åbenbart en sugeevne af en eller anden art – man kommer til at holde af dem” (Plejefar).
Motiverede, men også forbeholdne
Selvom hver tredje plejefamilien er motiverede for en adoption, viser undersøgelsens kvalitative del, at der også er forbehold over for at adoptere plejebørn. Der er særligt tre forbehold, der nævnes:
- De biologiske forældre vil ikke bortadoptere til trods for, at plejebarnet gerne vil adopteres. Her venter plejeforældrene eksempelvis til, at deres plejebarn er myndigt.
- Bekymring for, om den kommunale støtte, som plejebarnet og plejeforældre får, falder bort. En plejemor forklarer:
”Lige nu hvor Daniel har det skidt med alle de her tvangstanker og er i behandling, han sover også dårligt og ligger i vores seng – på mange måder er det ligesom gået tilbage. Så længe at det er sådan, så er vi ikke tjent med, at han skal adopteres – selvom vi gerne vil adoptere ham på et tidspunkt. Vi er også bange for, at vi ikke får den nødvendige hjælp. Når man er plejebarn, så har man mulighed for at få hjælp og støtte. Familieambulatoriet har været rigtig gode med råd og vejledning. Jeg har også fået supervision til at håndtere moren og adfærdsmæssige problemer med Daniel. Alt sådan noget er lagt ud fra starten af – men hvad sker der, når vi så adopterer? Får vi så den nødvendige hjælp? Jeg har hørt, at børnene kommer i kø med alle de såkaldte normale børn, så vi får ikke hjælpen så hurtigt” (Plejemor).
- Endelig er det af betydning, at plejevederlaget ophører ved en adoption samtidig med, at familien fortsat har et barn med behov for særlig støtte. Plejefamilierne efterlyser mere vejledning fra kommunen og Statsforvaltningen for at opnå en større forståelse af de juridiske og økonomiske konsekvenser ved at adoptere.
Samtidig viser undersøgelsen også, at et flertal af adoptanter og plejeforældre ikke kender til muligheden for at adoptere uden samtykke.
Anbefalinger om særlig fokus på praksis
På baggrund af undersøgelsens resultater bør kommunerne og Statsforvaltningen i højere grad indtænke følgende anbefalinger i praksis, når børn og unge anbringes i en familiepleje:
- Større afklaring blandt plejefamilier om, hvordan de ændrede regler om adoption uden samtykke skal forstås.
- Øget vejledning om eventuelle juridiske og økonomiske konsekvenser ved at adoptere et plejebarn.
- Øget vejledning om mulighederne for støtte til både barnet og plejefamilie, når der gennemføres en adoption.
- Kommunen bør anbringe små børn hos plejeforældre, der er indstillet på at adoptere, hvis der er en formodning om, at anbringelsen senere kan ende med en adoption med eller uden samtykke.
Grunde til ikke at ønske adoption
De to tredjedele, der ikke ønsker at adoptere deres plejebarn, fortæller, at det blandt andet skyldes, at plejebarnet har brug for den støtte, kommunen tilbyder i forbindelse med anbringelsen – en støtte, der kan falde bort ved en adoption. Flere plejefamilier angiver også, at de biologiske forældre ikke er interesseret i at bortadoptere. En væsentlig grund er også, at plejefamilierne ønsker at bevare en professionel relation til deres plejebarn.
Åbenhed om barnets biologiske forældre
Undersøgelsen viser også, at vidensniveauet om de biologiske forældre generelt er større blandt plejeforældre end blandt adoptanter. For eksempel er plejeforældrene mere informeret om de biologske forældres fysiske og psykiske tilstand end adoptanterne.
Tilsvarende er kontakten til og samværet med barnets biologiske forældre mere udbredt blandt plejefamilierne end blandt adoptanterne. Hovedparten af plejeforældrene oplever kontakten og samværet som overvejende positiv.
Hovedparten af både adoptanter og plejeforældre karakteriserer forholdet til deres barn som meget åbent, og de taler om forhold, der rør sig i det daglige - blandt andet om barnets biologiske forældre. Et flertal af adoptanter og plejeforældre er tilfredse med de informationer, de har fået om barnets biologiske forældre.
Undersøgelsens baggrund og design
I 2009 vedtog Folketinget en række ændringer af adoptionsloven, hvor adgangen til at adoptere et barn uden samtykke blev udvidet. Ved samme lejlighed blev der afsat midler til en undersøgelse af, hvordan adoptivbørn trives i Danmark. Undersøgelsen her er finansieret af disse midler.
Alle adoptanter og plejeforældre, der har adopteret eller fået et barn i pleje i henholdsvis 2006 og 2011, er blevet kontaktet. 431 adoptanter (56 %) og 181 plejeforældre (30 %) har besvaret et spørgeskema, mens et andet spørgeskema om plejefamiliernes motivation for at adoptere deres plejebarn er sendt til i alt 181 plejefamilier, hvoraf 69 % har svaret.
Ankestyrelsen har i en tidligere undersøgelse belyst området adoption uden samtykke set fra et myndighedsperspektiv.
- Læs undersøgelse af Adoption uden samtykke (2011)
- Læs undersøgelse af Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn (2013)