Oplysningsgrundlaget for løsarbejdere i sygedagpengeloven
Af fuldmægtig Niclas Friis Hay
Retten til sygedagpenge er blandt andet betinget af, at den sygemeldte opfylder beskæftigelseskravet. Hvis den sygemeldte ikke opfylder beskæftigelseskravet, er der ikke grundlag for at udbetale sygedagpenge, uanset sygdommens karakter.
I 2019 omgjorde Ankestyrelsen en stor procentdel af sygedagpengesager vedrørende beskæftigelseskravet i forhold til kommunen. Mange af disse sager blev omgjort på grund af et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag i forhold til vurderingen af løsarbejdere i sygedagpengelovens forstand.
Ved løsarbejdere forstås personer med kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold, hvor ansættelsens ophør som regel er aftalt på forhånd. En løsarbejder betragtes kun som ansat i de perioder, hvor pågældende faktisk er i beskæftigelse hos arbejdsgiveren. Dermed er der ikke tale om en uafbrudt, løbende ansættelse.
Beskæftigelseskravet er sværere at opfylde for en løsarbejder, da løsarbejderens tilknytning til arbejdsmarkedet er afbrudt i de perioder, hvor løsarbejderen ikke er i ansættelse eller står til rådighed for arbejdsmarkedet i sin arbejdsløshedskasse. Der fokuseres i det følgende på beskæftigelseskravet i forhold til kommunen som lønmodtager og dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse efter sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.
Faktaboks:
For at opfylde beskæftigelseskravet i forhold til kommunen som lønmodtager, skal den sygemeldte være i aktuel beskæftigelse. Derudover skal den sygemeldte have været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste seks afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst fem af disse måneder været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned. Endelig må den sygemeldte ikke have ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold.
For at opfyldte beskæftigelseskravet i forhold til kommunen som dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, skal den sygemeldte være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der ville træde i stedet for, såfremt uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt.
Løsarbejder i sygedagpengelovens forstand
Begreberne vikar og løsarbejder blandes ofte sammen, men en vikar er ikke nødvendigvis en løsarbejder efter sygedagpengelovens regler. Kommunen er forpligtet til at foretage en egentlig vurdering af, om den sygemeldte kan anses for at være løsarbejder i sygedagpengelovens forstand.
Når kommunen skal vurdere, om den sygemeldte er løsarbejder, kan kommunen undersøge de forhold, der regulerer den sygemeldtes tilknytning til arbejdsgiveren. Tilknytningen kan for eksempel være reguleret af en ansættelseskontrakt eller jobordre.
Det taler for, at det er en løsarbejder i sygedagpengelovens forstand, hvis der ikke er aftalt en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid og et opsigelsesvarsel. Det taler også for, at det er en løsarbejder, hvis arbejdsgiveren ikke er forpligtet til at tilbyde vagter, ligesom arbejdstageren heller ikke har pligt til at påtage sig tilbudte vagter.
Der kan også lægges vægt på, hvordan og hvor langt ud i fremtiden arbejde planlægges, herunder om arbejdstageren tilkaldes ved et akut opstået behov, for eksempel i forbindelse med andet personales sygdom eller lignende. Vi henviser til Ankestyrelsens principmeddelelse 100-15.
Kommunen kan ikke nøjes med at bruge arbejdsgivers oplysninger, når denne for eksempel anmelder den sygemeldtes fravær. Kommunen har pligt til at undersøge sagen nærmere.
Aktuel beskæftigelse
Selvom den sygemeldte er løsarbejder, udelukker det ikke, at løsarbejderen er i en aktuel beskæftigelse ved sin sygemelding. Løsarbejderen vil være i aktuel beskæftigelse, hvis løsarbejderen har arbejdet sidste arbejdsdag før første fraværsdag og skulle have været på arbejde på den første fraværsdag.
Hvis løsarbejderen er i en aktuel beskæftigelse på første fraværsdag, må kommunen undersøge, om løsarbejderen opfylder timekravet og ikke har ret til sygedagpenge fra sin arbejdsgiver for samme periode og beskæftigelsesforhold.
Dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse
Det er ikke tilstrækkeligt for at opfylde beskæftigelseskravet, at løsarbejderen er medlem af en arbejdsløshedskasse. Der sondres mellem, om løsarbejderen er formelt eller materielt berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.
Har løsarbejderen ikke inden sin sygemelding stået til rådighed for arbejdsmarkedet og modtaget arbejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen, så er udgangspunktet, at pågældende alene er formelt berettiget til arbejdsløshedsdagpenge ved sin sygemelding. Løsarbejderen vil dermed ikke opfylde beskæftigelseskravet. Vi henviser til Ankestyrelsens principmeddelelse 63-12.
EKSEMPEL:
Kim blev den 1. januar 2020 ansat som løsarbejder i sygedagpengelovens forstand. Kim havde haft fire vagter i januar 2020, fem vagter i februar 2020 og én vagt i marts 2020. Kim blev sygemeldt fra den 18. marts 2020. Kim skulle ikke have været på arbejde den 18. marts 2020, og Kim var derfor ikke i en aktuel beskæftigelse. Kim ville have haft ret til supplerende arbejdsløshedsdagpenge forinden sin sygemelding, men Kim valgte ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når han ikke havde en vagt. Kim modtog derfor ikke supplerende arbejdsløshedsdagpenge, selvom han var medlem af en arbejdsløshedskasse og i øvrigt opfyldte betingelserne herfor. Kim var derfor alene formelt berettiget til arbejdsløshedsdagpenge ved sin sygemelding fra den 18. marts 2020. Kim opfyldte derfor ikke beskæftigelseskravet.
Såfremt Kim inden sin sygemelding havde stået til rådighed for arbejdsmarkedet og modtaget supplerende arbejdsløshedsdagpenge, så ville Kim have været materielt berettiget til arbejdsløshedsdagpenge ved sygemeldingen fra den 18. marts 2020. I så fald ville Kim opfylde beskæftigelseskravet.
Kommunen må dog undersøge, om løsarbejderen har haft så mange løntimer forinden sin sygemelding, at pågældende ikke ville have været berettiget til supplerende arbejdsløshedsdagpenge. Hvis det er tilfældet, så har løsarbejderen ikke frasagt sig retten til supplerende arbejdsløshedsdagpenge og vil dermed kunne opfylde beskæftigelseskravet. Dette gælder, selvom pågældende ikke har meldt sig ledig i sin arbejdsløshedskasse. Kommunen må derfor undersøge løsarbejderens løntimer forinden sygemeldingen.
FAKTABOKS:
Efter reglerne kan et fuldtidsforsikret medlem kun få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, hvis medlemmets ret til dagpenge i en måned udgør mindst 14,8 timer. Et deltidsforsikret medlem kan kun få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, hvis medlemmets ret til dagpenge i en måned udgør mindst 12 timer. Vi henviser til Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge § 4. Derfor må et fuldtidsforsikret medlem højst have 145,53 løntimer for at have ret til supplerende arbejdsløshedspenge. Et deltidsforsikret medlem må højst have 118 løntimer for at været berettiget til supplerende arbejdsløshedsdagpenge.