Artikel:Hvordan fastsætter man tab af erhvervsevne når den, der har haft en arbejdsskade, rejser til udlandet?
Af fuldmægtig Ann-Sofie Kristiansen
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, april 2014.
Arbejdsskadesikringsloven siger, at skadelidte har ret til et tab af erhvervsevne, hvis vedkommende på grund af skaden har fået nedsat sin evne til at tjene penge med mindst 15 procent. Det handler om at yde økonomisk kompensation for det tab, som skadelidte har fået på grund af den nedsatte evne til at tjene penge ved arbejde. I alle tre sager slår vi fast, at der skal foretages en skønsmæssig vurdering.
EU-borgere behandles ens
Vi lever i en tid, hvor mennesker nemt kan rejse til udlandet for at arbejde. Særligt har danskere store muligheder for at nyde godt af arbejdstagerens frie bevægelighed på grund af vores medlemskab af EU.
Den praksis, vi melder ud i den seneste principafgørelse, betyder, at alle EU-borgere, som er sikret efter arbejdsskadesikringsloven, vil blive behandlet ens - uanset statsborgerskab. Principafgørelsen sikrer, at den danske indtjeningsevne uden arbejdsskaden bliver sammenlignet med den danske indtjeningsevne med arbejdsskaden.
Den frie bevægelighed, som er et grundlæggende princip inden for EU-retten, vurderer Ankestyrelsen ikke, at principafgørelserne er hindrende for.
Tre slags sager
De tre sager handler om:
- En dansker, flytter til et land uden for EU efter en arbejdsskade.
- En udlænding, flytter til et land uden for EU efter en arbejdsskade.
- En dansker flytter til et land inden for EU efter en arbejdsskade.
Sagen om stilladsarbejderen, der blev dykkerinstruktør
En stilladsarbejder kom til skade med sit højre fodled og revaliderede sig til dykkerinstruktør. Han flyttede til Fjernøsten, hvor han fik arbejde på fuld tid.
Det betød en betydelig lønnedgang i forhold til, hvad han kunne have tjent uden arbejdsskaden i Danmark.
Vi fastslog i denne sag, at skadelidtes faktiske lønnedgang ikke skyldes arbejdsskadens følger, men derimod lønniveauet for dykkerinstruktører i Fjernøsten. Tabet af erhvervsevnen skulle derfor fastsættes skønsmæssigt.
Sagen om den filippinske kvinde, der kom til skade med sit knæ
En filippinsk kvinde, der arbejdede på et dansk indregistreret skib, fik en skade i sit knæ og kunne herefter ikke tage et lignende arbejde på et skib. Hun flyttede derefter til Filippinerne.
Skadelidte skal i den situation have vurderet sit tab af erhvervsevne ud fra forholdene i det land, hvor hun har taget ophold.
I afgørelsen var vi opmærksomme på, at indtjeningen før ulykken, sammenlignet med mindstelønnen i hjemlandet, betød en betydeligt indtjeningsmæssig nedgang. Det vurderede vi ikke som en direkte følge af arbejdsskaden, men som en direkte konsekvens af forskellen på lønniveauet i de to lande. Tabet af erhvervsevnen skulle derfor fastsættes skønsmæssigt.
Der er lagt sag an mod Ankestyrelsen, og vi afventer fortsat sagens udfald.
Sagen om slagteriarbejderen, der flyttede til Tyskland
En dansker stoppede som slagteriarbejder, da han på grund af sit arbejde havde pådraget sig en sygdom i begge håndled (dobbeltsidig karpaltunnelsyndrom). Han uddannede sig til levnedsmiddelteknikker, fik arbejde i Tyskland og udrejste fra Danmark.
Vi vurderede, at selvom Tyskland er et EU-land, og måske på mange måder kan sammenlignes med Danmark, så kan vi ikke sammenligne hans faktiske indtjening i Tyskland, med hvad han kunne have tjent i Danmark, hvis han ikke havde pådraget sig sygdommen. Det skyldes blandt andet, at Tyskland har et lavere lønningsniveau og andre leveomkostninger end de danske.
Ved fastsættelsen af tab af erhvervsevne i denne situation skal der foretages en hypotetisk vurdering af, hvad skadelidte kunne tjene i et tilsvarende job i Danmark i forhold til, hvad han kunne have tjent i Danmark uden arbejdsskaden.
Tab af erhvervsevne - lovgrundlag
Hvis tilskadekomne ikke længere kan tjene det samme efter en arbejdsskade som før skaden, har han/hun mulighed for at få erstatning for tab af erhvervsevne. Erstatningen skal kompensere for den nedsatte evne til at tjene penge ved arbejde.
Indtægtstabet skal som udgangspunkt være 15 procent eller mere. Ved vurderingen ser man på, hvad tilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var sket, Denne indtjening sammenholdes med, hvad tilskadekomne burde kunne tjene med skadens følger.