Artikel:Den nedre grænse på et dokumentret erhvervsevnetab er ikke absolut
Af fuldmægtig Eva Bay Christensen
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1, januar 2015.
I en principafgørelse fra 2004 fastslog vi, at den nedre grænse på et dokumenteret erhvervsevnetab på 15 % ikke er absolut. Borgeren kan godt få erstatning for tab af erhvervsevne på mindst 15 %, når der er et dokumenteret blivende indtægtstab som følge af arbejdsskaden, og når indtægtsnedgangen er af nogen betydning.
Berettigede skadelidte skal ikke udelukkes fra erstatning
I afgørelsen havde skadelidte en dokumenteret lønnedgang på 13,5 %, og blev alligevel tilkendt en erstatning for tab af erhvervsevne på 15 %. Vi slog altså fast, at den nedre grænse på 15 procent i lovens ordlyd, ikke havde til hensigt at udelukke i øvrigt berettigede skadelidte fra erstatning.
Gælder også flexjobbere
I den nye principafgørelse bliver princippet nu videreført til sager, hvor skadelidte er blevet tilkendt fleksjob, og derfor er omfattet af lovens § 17a. Her skal erstatningen fastsættes efter, hvad skadelidte ville have tjent, hvis arbejdsskaden ikke var sket, og det skal sammenholdes med skadelidtes løn i fleksjob. I den konkrete sag, havde skadelidte en lønnedgang på 13,4 %.
Det betyder, at hvis en skadelidt i fleksjob kan dokumentere et blivende indtægtstab, hvor indtægtsnedgangen er af nogen betydning, kan det medføre en erstatning, selvom lønnedgangen er mindre end 15 procent.
Årsagen er, at § 17a ikke indeholder nogle regler om en nedre grænse for størrelsen af det tab, som kan udløse erstatning. Derfor kan vi anvende den fortolkning, der fremgår af den første principafgørelse, til også at gælde ved fastsættelsen af erstatning efter § 17a.
Beregninger af en erstatning efter § 17a kan derfor godt betyde, at skadelidte kan have ret til erstatning, selvom lønnedgangen er under 15 procent.
Principafgørelse 15-14 om arbejdsskade – erhvervsevnetab - fleksjob