Artikel:100-års-eftersyn af reglerne om ægtefællers økonomiske forhold
Af specialkonsulent og sekretær for Retsvirkningslovsudvalget Karin Kliem Dahlgaard
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2, marts 2015.
Udvalget har været på den svære opgave at komme med forslag til en helt ny lov om de økonomiske retsvirkninger af ægteskab. Loven skal være tidssvarende og samtidig sikre, at flest mulige ægtefæller ser reglerne som rimelige og retfærdige.
Den gældende lov stammer fra 1925, og der har kun været tale om småændringer siden da.
Hovedparten af betænkningens forslag fremsættes af et enigt udvalg, mens udvalget på nogle punkter er delt i et flertal og et eller flere mindretal.
Der er mange forslag i den 600 sider lange betænkning. Her følger udvalgte punkter.
Forskel på kortere- og længerevarende ægteskaber
Efter de gældende regler skal ægtefællernes formuer som udgangspunkt deles lige imellem dem ved separation, skilsmisse eller død.
Udvalget er enigt om, at udgangspunktet bør bevares, men at det i højere grad skal kunne fraviges. Formålet er at undgå resultater, der kan opfattes som urimelige.
Flertallet mener, at ligedeling af ægtefællernes formuer i længerevarende ægteskabet er den mest rimelige løsning – uanset hvad ægtefællerne ejede, da de blev gift. I korterevarende ægteskabet vil en fuldstændig ligedeling derimod kunne opfattes som urimelig.
Flertallet foreslår derfor en trinvis ligedeling, så hver ægtefælle ved separation eller skilsmisse inden for de første syv år af ægteskabet kan holde en del af formuen uden for deling. Forslaget er, at den del, der skal holdes uden for, bliver mindre for hvert år ægteskabet har varet.
Et mindretal foreslår en ordning, hvor ægtefællerne skal kunne holde værdien af det, de ejede da de blev gift, uden for delingen. Ejede en ægtefælle for eksempel 1 mio. kr. ved ægteskabets indgåelse kan den pågældende holde 1 mio. kr. uden for delingen. Det kan ske, uanset om aktiverne er steget eller faldet i værdi.
Et andet mindretal foreslår en ordning, hvor der blandt andet kan lægges vægt på, hvad ægtefællerne ejede ved ægteskabets indgåelse.
Arv og gaver skal kunne holdes uden for delingen
Efter de gældende regler vil arv og gaver indgå i delingen, medmindre arvelader eller gavegiver har bestemt, at arven eller gaven skal være modtagerens særeje.
Det kan i mange situationer virke urimeligt. Navnlig, hvis den ene ægtefælles forældre har bestemt, at arven skal være særeje, mens forældrene til den anden ægtefælle ikke har foretaget sig noget.
Udvalget er enigt om, at arv og gave i et vist omfang skal kunne holdes uden for delingen, men der er forskellige forslag til, hvordan ordningen skal udformes.
Større aftalefrihed
Udvalget foreslår en række præciseringer og udvidelser af de gældende regler om, hvilke aftaler ægtefæller kan indgå. Det handler blandt andet om særejeformer og om andre forhåndsaftaler om delingen af deres formuer ved ægteskabets ophør.
Formålet er at give ægtefæller større aftalefrihed og samtidig klargøre retstilstanden på de punkter, der har givet anledning til tvivl.
Større klarhed om hvilket lands lovgivning, der skal bruges
Hvis ægtefællerne har tilknytning til flere lande, kan det være uklart, hvilket lands lov, man skal følge. I dag er området kun lovreguleret for nordiske statsborgere, der flytter mellem de nordiske lande.
Udvalget foreslår en regulering af reglerne og af ægtefællers muligheder for at indgå aftale om, hvilken stats lovgivning, der skal finde anvendelse.
Forældede regler
I den gældende lovgivning er der en regel, der giver en ægtefælle mulighed for at foretage indkøb til husholdningen på kredit, så også den anden ægtefælle hæfter for gælden. Reglerne var lavet for at give den hjemmegående husmor muligheder for at opnå kredit. Udvalget foreslår disse regler ophævet.
Desuden foreslår udvalget blandt andet enkelte ændringer i reglerne om forsørgelsespligt.
Betænkningen – arbejdet og det videre forløb
Betænkningen er sendt i høring, og herefter skal udvalgets forslag diskuteres af de politiske partier.
Betænkningen fylder mere end 600 sider, og udvalget har arbejdet på den siden 2010. Ankestyrelsen har været sekretariat for udvalgets arbejde.
Læse mere om Retsvirkningslovsudvalget og find betænkningen.
Uddrag fra udvalgets kommissorium
”...Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens arbejde fra begyndelsen af 1900-tallet.
Den gældende lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningsloven) er fra 1925. Siden lovens gennemførelse er den kun ændret på enkelte punkter, og loven er således i sin grundstruktur stort set uændret. De materielle regler om ægtefællers formueforhold er alene ændret ved revisionen af reglerne om særeje i 1990 og revisionen af reglerne om ægtefællers pensioner i 2006. Disse ændringer berørte imidlertid ikke de grundlæggende regler om formueforholdene mellem ægtefæller.
Siden retsvirkningsloven blev gennemført i 1925, har samfundet udviklet sig væsentligt. Der er bl.a. sket betydelige ændringer i familiemønstret, ligesom der er sket en væsentlig stigning i skilsmissehyppigheden.
Udviklingen gør det aktuelt at overveje, om der er behov for at ændre reglerne om ægtefællers formueforhold med henblik på at tilpasse reglerne til de nuværende samfunds- og familieforhold.
Herudover giver også de ændringer, der er sket på det familieretlige område med den nye arvelov fra 2007 og reglerne om ægtefællers pensioner fra 2006, samt det arbejde, der pågår i Ægtefælleskifteudvalget, grundlag for at overveje en samlet revision af de materielle regler om ægtefællers formueforhold.
På den anførte baggrund har Justitsministeriet besluttet at nedsætte et udvalg, der skal foretage en samlet gennemgang af reglerne om ægtefællers formueforhold og overveje, om reglerne bør ændres..”