Artikel: Børnegrupper for adopterede børn er en succes
Af adoptionskonsulenterne Martin Spanner Neubauer, Kristine Nielsen og chefkonsulent Anita Berner.
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 1, 2016.
Det er noget særligt at være sammen med jævnaldrende, der forstår, hvad det vil sige, at være adopteret på en helt anden måde end både kammerater og familie. At give denne mulighed til adopterede børn og unge er en af grundtankerne bag ideen om børnegrupperne. Og de to første gruppeforløb på Sjælland sidste år har vist, at børnene er meget glade for konceptet.
Gruppeforløbet
Gruppeforløbet består af otte gange af to timers varighed. Deltagerne er inddelt efter alder, så spredningen er så lille som mulig. Der er et fast program med gruppesnak, opgaver, hygge og leg. Hver gang har sit eget adoptionsspecifikke tema. Det skal skabe plads til, at deltagerne får delt nogle af de tanker og følelser, som knytter sig til at være adopteret.
Tankerne og følelserne kan illustreres ved følgende udsagn: ”Jeg er blevet forladt af mine forældre, Jeg ligner ikke min danske familie, Jeg tænker på, om jeg mon har biologiske søskende, Jeg tænker på, hvordan mine biologiske forældre ser ud, om de lever og om de har det godt, Jeg tænker på, om mine biologiske forældre måske har beholdt andre børn, men ikke mig, Jeg tænker på, hvorfor? Jeg tænker på, om de tænker på mig?”
Eksempler på adoptionsspecifikke temaer, som adoptionskonsulenterne introducerer ved gruppemøderne, er: ”Min livshistorie, Tanker og følelser om at være adopteret, Om at høre til - forholdet til venner, familie og skole og At leve med sin særlige historie”.
Gruppeforløbet er tænkt som en måde, hvor de adopterede børn lærer sig selv og deres særlige udfordringer at kende. Forløbet hjælper altså børnene med at udvikle deres identitet – en identitet som er udfordret og kompliceret af børnenes historie.
Grupperne er et sted hvor børnene - sammen med jævnaldrende - finder strategier til at møde disse udfordringer og acceptere deres særegenhed. Det sker ved at børnene får hjælp til at åbne sig og dele nogle af de ofte diffuse følelser og tanker, som mange ellers ville holde for sig selv – måske hele livet. Pludselig forstår barnet noget af det, der tidligere har været frustrerende eller har skabt en følelse af at være anderledes, forkert eller ikke at høre til. Og den forståelse kan give mulighed for at agere på nye måder.
Først og fremmest føler deltagerne sig ikke så alene eller anderledes, når de i gruppen hører, at andre har det på samme måde. Det er spændende, hvad de andre har gjort og gør i situationer, de selv synes er svære.
Adoption fylder meget for mange i hverdagen
Mange af børnene siger i starten, at de ikke har gjort sig så mange tanker om det at være adopteret, men ved at være sammen med andre adopterede børn på samme alder, opdager de pludselig, hvor meget det egentlig fylder hos dem i hverdagen.
Næsten dagligt bliver mange konfronteret med, at de er adopterede. I skolen kan det være uskyldige spørgsmål som ”kender du din rigtige mor og far?” eller ”kan du huske børnehjemmet?”. Men det kan også være kommentarer af mere mobberagtig karakter som ”har du været for meget i solen?” eller ”du har overskæg, og du er en pige!?” Det kan være vanskeligt at tackle.
Svære situationer
Der kan være områder, hvor adopterede børn er ekstra sårbare. Det kan for eksempel være, når der sker forandringer i livet og når der skal ske skift fra én aktivitet til en anden. Der kan være særligt behov for tryghed i situationer, hvor andre børn ikke har det behov. Det kan eksempelvis være svært at håndtere skift af lærere i skolen eller at lave aftaler med veninder eller venner og finde ud af, hvad du skal gøre, for at det bliver en god oplevelse.
I hjemmet bliver mange mindet om deres baggrund lige på det tidspunkt, hvor de har et skænderi med mor eller far, og følelserne kører af sporet: Er jeg nu virkelig også deres 1. prioritet, eller fik de bare mig, fordi de ikke kunne få deres egne børn?
Nye grupper på vej
Ankestyrelsens børnegrupper henvender sig til børn og unge i skolealderen og inddeles efter alder. Grupperne oprettes afhængigt af det antal ansøgninger, Ankestyrelsen har modtaget på de forskellige alderstrin og inden for et geografisk område. Ankestyrelsen starter i 2016 flere børnegrupper både på Sjælland og i Jylland.
Læs mere om indhold og tilmelding (link) (åbner i nyt vindue)
Det siger deltagerne
”Man finder ud af, at man ikke er den eneste, der har problemer med at være adopteret… Man kan både grine og græde sammen, og her får man nye venner.” (pige på 14 år).
”Det er dejligt at komme ud med alle de følelser, man går rundt med. I børnegruppen kan man sige alt…. Man glæder sig til hver gang, man skal derhen, og jeg ville ønske, at det varede længere.” (pige på 13 år).
”Vi er virkelig blevet overraskede over, hvor begejstret og engageret han har været for børnegruppen og for, hvor meget det betød at have et fællesskab omkring det at være adopteret. (forældre til dreng på 11 år).
”På en eller anden måde har han sluttet fred med sig selv og sin adoptionssituation efter forløbet i børnegruppen. Det at vide, at andre er i samme situation som ham selv, har været befriende at få talt om og sat ord på.” (forældre til dreng på 12 år).