Forside » Arbejdsskader » Artikler om arbejdsskade » Ydelser » Artikel: Overgang fra fleksjob til ledighedsydelse – årsagen har betydning

Artikel: Overgang fra fleksjob til ledighedsydelse – årsagen har betydning

En tilsyneladende enkel paragraf i arbejdsskadesikringsloven har i praksis vist sig at volde mange problemer, som ingen havde forudset. En dom fra Østre Landsret har fået Ankestyrelsen til at ophæve en principafgørelse på området.

Af chefkonsulent Niels-Henrik Dam

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nummer 2, 2019. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter april 2019.

Arbejdsskadesikringslovens § 17a beskriver, hvordan man fastsætter erhvervsevnetabet til en tilskadekommen, som efter en arbejdsskade er blevet tilkendt fleksjob.

Skift mellem ledighedsydelse og fleksjob

Et spørgsmål, som paragraffen for eksempel ikke siger noget om, er situationen, hvor den tilskadekomne én eller flere gange skifter mellem ledighedsydelse og ansættelse i fleksjob. Kan den tilskadekomne få taget sagen op igen og beregnet en ny erstatning, hvis han - efter at have været ansat i et fleksjob i en periode - overgår til ledighedsydelse?

I principafgørelserne 247-10 og 248-10 slog Ankestyrelsen fast, at der ved hvert skifte fra fleksjob til ledighedsydelse, og til nyt fleksjob, skal ske genoptagelse og ny beregning af erstatning for tab af erhvervsevne.

Personlige forhold og konjunkturer årsag til skiftet

I principafgørelserne var årsagen til skiftet fra fleksjob til ledighedsydelse ikke en følge af arbejdsskaden eller andre helbredsmæssige forhold. Årsagerne var for eksempel, at en virksomhed lukkede, og at den tilskadekomne ville skifte til et nyt fleksjob, men ikke kunne få det. Ændringerne skyldtes altså personlige forhold og konjunkturer.

Forsikringsselskabet i en af principafgørelsernes sager mente ikke, at der var hjemmel til at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse om erstatning. Derfor anlagde forsikringsselskabet sag mod Ankestyrelsen. Vestre Landsret gav dog Ankestyrelsen medhold.

En konkret helbredsmæssig grund til skiftet

Modsat personlige forhold og konjunkturer kan der være en konkret helbredsmæssig grund til, at en tilskadekommen må ophøre i et fleksjob. Det kan være, at en arbejdsskade, for eksempel en fodskade, har medført tilkendelse af fleksjob. Hvis borgeren så i sin fritid har fået en piskesmældslæsion i et trafikuheld, der gør at vedkommende må ophøre i fleksjobbet og overgå til ledighedsydelse. Hvad så?

I principafgørelse 58-15 havde Ankestyrelsen vurderet, at den tilskadekomne også i den situation havde ret til at få genoptaget sin sag og tilkendt den forhøjede erstatning.

Det blev ændret af Østre Landsret den 6. november 2017. Landsretten siger meget klart, at den almindelige bevisbyrderegel i arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, også gælder i denne situation. Principafgørelse 58-15 gælder således ikke mere, og er blevet ophævet.

Skyldes ændringen arbejdsskaden eller andre forhold?

Det betyder, at når en tilskadekommen overgår fra fleksjob til ledighedsydelse eller til et andet fleksjob skal arbejdsskademyndighederne vurdere, om ændringen skyldes arbejdsskaden, eller om den med overvejende sandsynlighed skyldes andre helbredsmæssige forhold.

Hvis ændringen med overvejende sandsynlighed skyldes andre helbredsmæssige forhold end arbejdsskaden, betyder det, at der ikke kan tilkendes yderligere erstatning som følge af ændringen.

Ankestyrelsen har vurderet, at vi fortsat kan opretholde den praksis, der følger af Vestre Landsrets dom og Ankestyrelsens principafgørelser 247-10 og 248-10.

Det betyder, at hvis en overgang fra fleksjob til ledighedsydelse ikke skyldes konkurrerende helbredsmæssige forhold, vil tilskadekomne fortsat have ret til yderligere erstatning for tab af erhvervsevne.

Hvis en overgang fra fleksjob til ledighedsydelse med overvejende sandsynlighed skyldes konkurrerende helbredsmæssige forhold, vil tilskadekomne ikke have ret til yderligere erstatning for tab af erhvervsevne.

Det fremgår af principafgørelse 5-19, der har afløst principafgørelse 58-15.

Domme

  • Vestre Landsrets dom er offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 2012.2755V
  • Østre Landsret af 6. november 2017. (FED 2017.29)
  • Østre Landsrets dom af 31. oktober 2017

 

Sidst opdateret 24.04.2019