Når arbejdsskaden medfører ganske specielle ulemper
Af fuldmægtig Anders Christensen
Ved vurderingen af det varige mén er udgangspunktet, at ulemperne ved en skade må bedømmes ens uanset erhverv, alder, køn, indtægt med videre, da ulempen ved en bestemt skade grundlæggende anses for at være den samme for forskellige mennesker. Det følger imidlertid af lovforarbejderne til arbejdsskadesikringsloven, at der i særlige tilfælde er mulighed for at fravige méntabellens udgangspunkt.
Méntabellens udgangspunkt er, at ulemperne ved en skade vurderes ens. Vurderingen af det varige mén sker derfor som udgangspunkt uafhængigt af, om den tilskadekomne på grund af arbejdsskaden må opgive et aktivt liv med triatlon og crossfit i hverdagen, eller om den tilskadekomne allerede forud for arbejdsskaden levede et liv uden de store fysiske udfoldelser i fritiden. Det skyldes, at almindelige ulemper i den personlige livsførelse er indeholdt i méntabellen og i skønsmæssige fastsættelser i henhold til méntabellen.
Ankestyrelsens praksiskoordinerende rolle
Der er mulighed for at fravige méntabellens udgangspunkt, hvis skaden har betydet et specielt afbræk i den tilskadekomnes livsførelse, som det fremgår af lovforarbejderne. Hverken loven, lovens forarbejder eller retspraksis giver imidlertid nogen anvisning på, hvad arbejdsskademyndighederne kan lægge vægt på ved denne vurdering.
I lovgivningen er der ofte rum for fortolkning af loven, og i disse tilfælde er myndighedernes praksis et udtryk for retsanvendelsen i den daglige administration. Ankestyrelsen er som andre offentlige myndigheder underlagt lighedsprincippet og skal behandle ensartede sager ens. Forståelsen af ”et specielt afbræk i den tilskadekomnes livsførelse” er derfor blevet udviklet i den administrative praksis gennem flere enkeltafgørelser, der viser et bestemt mønster.
Her kommer Ankestyrelsens rolle som overordnet praksiskoordinerende myndighed til udtryk, idet Ankestyrelsen med sine principmeddelelser bidrager til at sikre en ensartet og korrekt behandling af borgernes sager. En principmeddelelse er en bindende retskilde, som førsteinstansen skal anvende, når de træffer afgørelse i tilsvarende sager.
Og hvad er så et ganske specielt afbræk i den daglige livsførelse?
Det fremgår af den vejledende méntabel, at det kun er i helt særlige tilfælde, hvor skaden har givet ganske specielle ulemper i den personlige livsførelse som følge af tab af særlige færdigheder, at der er grundlag for at fravige méntabellen.
Ankestyrelsen har tidligere fastslået, at der ikke var grundlag for at fravige méntabellens udgangspunkt i en sag, hvor en professionel håndboldspiller var kommet til skade med sit knæ. Det skyldes, at der ikke kan gives tillæg til det varige mén for tab af særlige færdigheder i forbindelse med ulemper i udførelsen af tilskadekomnes erhverv, idet de erhvervsmæssige begrænsninger bliver kompenseret gennem eventuel erstatning for tab af erhvervsevne.
I den nye principmeddelelse 38-22 har Ankestyrelsen behandlet en konkret sag, der illustrerer hvilke momenter, der kan indgå i vurderingen af, om arbejdsskaden har givet ganske specielle ulemper i den personlige livsførelse som følge af tab af særlige færdigheder.
I sagen mistede den tilskadekomne ringfingeren på sin dominante hånd som følge af en arbejdsskade. Tilskadekomne var døv og havde tegnsprog som modersmål. Tilskadekomne var afhængig af at kunne anvende tegnsprog for at kunne kommunikere, herunder blandt andet med sin ægtefælle, som også var døv. Tilskadekomne gjorde gældende, at tabet af ringfingeren havde svækket evnen til at kommunikere på tegnsprog.
Da tilskadekomne var afhængig af at kunne bruge tegnsprog vurderede Ankestyrelsen, at tilskadekomne havde pådraget sig en ganske speciel ulempe i den personlige livsførelse, som var at sidestille med et tab af en særlig færdighed. Derudover var der tale om en begrænsning, der rakte ud over en påvirkning af blot den erhvervsmæssige udøvelse. På den baggrund var der grundlag for at fravige méntabellens udgangspunkt og give et tillæg i méngraden.
Arbejdsskademyndighederne kan blandt andet inddrage følgende i vurderingen af, om en arbejdsskade har medført sådanne ganske specielle ulemper:
- Udgør ulempen en begrænsning i tilskadekomnes personlige livsførelse?
- Er der særlige forhold, herunder for eksempel sociale forhold eller en forudbestående sygdom/handicap, der gør, at tilskadekomnes personlige livsførelse bliver særligt påvirket af tabet af en bestemt færdighed?
- Medfører arbejdsskaden specielle ulemper, hvorved tilskadekomne får sværere ved eller mister evnen til at bruge en færdighed?
Oplistningen i principmeddelelsen er ikke udtømmende. Det er altid en konkret vurdering i hvert enkelt sag, hvor andre relevante forhold også bliver inddraget.