Artikel: Landsretsdom om tab af erhvervsevne i arbejdsskadesager ændrer ikke Ankestyrelsens praksis

Af chefkonsulent Jens-Jørn Hansen 

Reglerne for erstatning ved arbejdsskade

Hvis en arbejdsskade har nedsat den tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, har tilskadekomne ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Det fremgår af lovens ordlyd, at der ikke gives erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 procent. 

Det fremgår dog af forarbejderne til bestemmelsen, at formålet med en nedre grænse på 15 procent var at sikre, at administrationen kunne afvise omfattende behandling af et stort antal udokumenterbare krav om erstatning for bagatelagtige beløb som følge af mindre arbejdsskader. 

Det fremgår også, at det ikke var hensigten med grænsen på 15 procent at udelukke erstatning, når der var tale om indtægtstab af nogen betydning som følge af arbejdsskaden. Hvis indtægtsnedgangen var klar og varig, ville der blive givet erstatning for tab af erhvervsevne på mindst 15 procent. I overensstemmelse hermed har Ankestyrelsen fastlagt en praksis i principmeddelelserne U-19-04, 15-14 og 14-20. 

Af principmeddelelse 14-20 fremgår det blandt andet, at der ved vurderingen af, om et indtægtstab er blivende (varigt) skal foretages en bedømmelse af, om den tilskadekomne fremover har udsigt til en væsentlig højere indtjening.  I den vurdering indgår særligt tilskadekomnes funktionsbegrænsninger som følge af arbejdsskaden og i hvilket omfang, de hindrer den tilskadekomne i at skaffe sig indtjening fremover. 

I den konkrete sag var den tilskadekomne visiteret til et midlertidigt fleksjob og havde dokumenteret en lønnedgang på 14,2 procent, mens tilskadekomne var ansat i det tidsbegrænsede fleksjob. 

Ankestyrelsen vurderede, at der var dokumenteret et blivende indtægtstab af nogen betydning. Tilskadekomne havde derfor ret til en erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent. 

Landsrettens afgørelse

Ved Østre Landsrets dom af 15. marts 2021 blev Ankestyrelsen dømt til at anerkende, at en borger havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent efter en arbejdsskade. Borgeren var i fleksjob både på grund af arbejdsskaden og andre forhold. 

Borgeren og Ankestyrelsen var enige om, at borgerens lønnedgang i fleksjobbet var mindre end 15 procent, men borgeren mente, at hun havde ret til erstatning alligevel. 

Ankestyrelsen havde vurderet, at borgerens indtægtstab ikke var tilstrækkeligt stort til at kunne medføre en erstatning på 15 procent. 

Hverken lovens forarbejder eller Ankestyrelsens principmeddelelser udtaler sig om en nedre grænse for størrelsen af den indtægtsnedgang, der kan give ret til erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent. Det gør landsretsdommen heller ikke. 

Landsretten nåede frem til, at borgeren havde ret til erstatning, selv om borgerens indtægtsnedgang var mindre end 15 procent. 

Landsretten fandt det godtgjort, at indtægtsnedgangen som følge af arbejdsskaden var varig, og lagde vægt på kommunens afgørelse om fleksjob på grund af en væsentlig og varig reduktion af borgerens arbejdsevne og på de øvrige oplysninger om borgerens helbredsforhold. 

Landsretten vurderede også, at der var tale om en indtægtsnedgang ”af nogen betydning”. 

Ankestyrelsens kommentar til dommen 

Ankestyrelsen tager dommen til efterretning. Det er vores vurdering, at landsretten har foretaget en konkret vurdering af denne borgers forhold, og at Ankestyrelsens praksis ikke tilsidesættes. De elementer, der indgår i landsrettens vurdering, er også de elementer Ankestyrelsen efter praksis inddrager i sin vurdering.