Artikel: Ulykkesbegrebet og de grønlandske arbejdsskaderegler

Af fuldmægtig Stine Wiggers Hermansen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5, 2016. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter november 2016.

En ny principafgørelse afklarer ulykkesbegrebet, når tilskadekomne er omfattet af de grønlandske arbejdsskaderegler, hvor retten til dagpenge er en ydelse efter loven. 

I sagen var vi enige med Center for Arbejdsskader i Grønland i, at hævelse, hudafskrabning og smerter i venstre læg kunne anerkendes som en arbejdsskade. Vi lagde vægt på, at tilskadekomne som følge af skaden havde været uarbejdsdygtig i to dage.

Ankestyrelsens principafgørelse 61-16 om anerkendelse - personskade - dagpenge - lov om arbejdsskadesikring i Grønland

Forskel på Danmark og Grønland

På den måde adskiller de grønlandske arbejdsskaderegler sig fra de danske. Vi slog i en principafgørelse fra 2014 fast, at der er en nedre grænse for, hvornår en personskade har et omfang, der gør, at den kan anerkendes som en arbejdsskade.

I principafgørelsen tager vi stilling til minimumskravene til en personskades omfang efter Højesterets dom af den 8. november 2013 (U. 2014.452H). Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadeloven.  

Dommen og principafgørelsen fastslår, at forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, normalt ikke vil være en personskade i lovens forstand. Tilskadekomne skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en kronisk lidelse i et omfang, der i sig selv udgør en personskade. Men grønlandsk ret er altså anderledes.

I principafgørelse 33-14 har vi taget stilling til minimumskravene til en personskades omfang i overensstemmelse med Højesterets dom.

Ankestyrelsens principafgørelse 33-14 om arbejdsskade - ulykkesbegrebet - minimumskrav til personskadens omfang - U. 2014.452H

De grønlandske arbejdsskaderegler

Tilskadekomne har efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland ret til dagpenge, hvis arbejdsskaden medfører fuld eller delvis uarbejdsdygtighed. Det er en betingelse, at der foreligger dokumentation for, at tilskadekomne er eller har været uarbejdsdygtig som følge af en arbejdsskade.

Lov om arbejdsskadesikring i Grønland

Den tilskadekomnes ret til dagpenge indtræder den første hele arbejdsdag efter arbejdsskaden og ophører den dag, hvor den pågældende er arbejdsdygtig. Det gælder, uanset om vedkommende undlader at genoptage arbejdet eller raskmelde sig. Retten til dagpenge er således ikke betinget af sygeperiodens længde udover en dag eller skadens omfang, hvis sygeperioden i øvrigt er en følge af arbejdsskaden.

En ydelse, der ikke findes i den danske arbejdsskadelov

Der er tale om en ydelse efter de grønlandske arbejdsskaderegler, som ikke findes i den danske arbejdsskadelov. Grønland har ikke et system som i Danmark, hvor man kan få sygedagpenge, hvis man bliver sygemeldt fra sit arbejde.

Hvis tilskadekomne efter en anmeldt ulykke har været uarbejdsdygtig i mindst én dag, vil han eller hun miste sit indtægtsgrundlag i den periode, hvis ulykken ikke bliver anerkendt som en arbejdsskade. 

Fortolkningen af personskadebegrebet i vores principafgørelse 33-14 ville medføre, at tilskadekomne efter de grønlandske regler ikke har ret til dagpenge, selvom der foreligger dokumentation for uarbejdsdygtighed.

Det er altså en undtagelse fra vores praksis i principafgørelse 33-14, når en personskade kan anerkendes som arbejdsskade efter de grønlandske arbejdsskaderegler, selvom skaden ikke kræver behandling og går over af sig selv. Der er nemlig tale om to forskellige regelsæt. Retten til dagpenge er en ydelse efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland, men ikke i Danmark.