Artikel: Hvornår kan en psykisk skade anerkendes som en arbejdsulykke?
Af fuldmægtig Maria Lindegaard Jacobsen og fuldmægtig Susanne Sloth
Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5, oktober 2015.
Det er ikke et krav, at hændelsen eller påvirkningen skal have medført en varig psykisk sygdom, men almindelige psykiske reaktioner er ikke omfattet af personskadebegrebet i arbejdsskadesikringsloven. Derfor kan almindelige psykiske reaktioner ikke anerkendes som en arbejdsskade. Herudover kræves det, at påvirkningen eller hændelsen skal have en vis styrke og karakter.
I foråret 2015 har Ankestyrelsen behandlet en række sager om anerkendelse af psykiske arbejdsskader som ulykker. I den forbindelse har Ankestyrelsen truffet tre principafgørelser.
Følgende kan blandt andet udledes af de tre principafgørelser
- der skal foreligge en psykisk sygdom eller behandlingskrævende psykiske symptomer, for at der kan være tale om en psykisk personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand
- der er en nedre grænse for personskadebegrebet i forhold til, hvilke psykiske sygdomme eller tilstande, der kan anerkendes som en ulykke. Et psykisk ubehag inden for en kortere tidsperiode er ikke en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand
- tilpasningsreaktioner er som udgangspunkt heller ikke en personskade med mindre der har været tale om en hændelse eller påvirkning af en vis alvorlig karakter, der har medført relevant behandling
- en psykisk skade kan være forårsaget af en fysisk påvirkning som eksempelvis vold, trusler og ulykker. Den kan også være forårsaget af en psykisk påvirkning, for eksempel uretmæssige beskyldninger, chikane eller mobning.
Det skal foretages en konkret vurdering
Almindelige psykiske reaktioner og tilpasningsreaktioner vil som udgangspunkt ikke kunne anerkendes, da de ikke anses som en personskade i lovens forstand. Der skal laves en konkret vurdering, hvor vi inddrager hændelsens/påvirkningens styrke, omfang og karakter.
Ikke alle psykiske tilstande er en personskade
Der findes forskellige psykiske sygdomme og tilstande. De hyppigst anmeldte sygdomme eller tilstande i relation til ulykker på arbejdet er:
- posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)
- uspecificeret belastningsreaktion
- tilpasningsreaktioner
- psykiske reaktioner i form af ubehag og psykisk chok.
De to første tilstande er som udgangspunkt omfattet af personskadebegrebet.
Tilpasningsreaktion derimod er en forbigående tilstand, og vil som udgangspunkt ikke være omfattet af personskadebegrebet, medmindre der er tale om en hændelse eller påvirkning af en vis alvorlig karakter, og der er tale om en behandlingskrævende tilstand.
Ankestyrelsen har tidligere slået fast, at også forbigående umiddelbare reaktioner kan anerkendes, hvis påvirkningen har haft en vis alvorlig karakter. I principafgørelse 26-09 anerkendte vi således en umiddelbar psykisk reaktion i form af en krisereaktion.
Læs Ankestyrelsens principafgørelse 26-09 om en krisereaktion efter chikane som en arbejdsskade
Vi vurderede, at hændelsen var ekstraordinært psykisk belastende og egnet til at medføre en psykisk belastning i form af en krisereaktion.
Almindelige psykiske reaktioner er ikke omfattet
Almindelige psykiske reaktioner – for eksempel vrede, sorg, chok og forskrækkelse - er ikke psykiske tilstande, der er omfattet af begrebet om personskade i arbejdsskadesikringsloven. At en hændelse eller påvirkning kan opfattes som ubehagelig og medføre en psykisk reaktion er således ikke i sig selv tilstrækkelig til at opfylde personskadebegrebet. Der er altså en nedre grænse.
Ankestyrelsen har i to nye principafgørelser 24-15 og 25-15 behandlet en række sager blandt andet til belysning af den nedre grænse for, hvornår en psykisk sygdom eller tilstand kan anerkendes som en arbejdsskade.
I principafgørelse 24-15 er der beskrevet to sager, der belyser spørgsmålet.
Den ene drejer sig om en operatør, der i forbindelse med sit arbejde var ved at blive trukket ind i en maskine. Vi anerkendte her en tilpasningsreaktion som en arbejdsskade.
Den anden sag drejede sig om en ergoterapeut, der på et demenscenter var udsat for et fysisk overgreb fra en psykisk syg og aggressiv beboer. Vi anerkendte her en uspecificeret belastningsreaktion.
I de to sager, som er omfattet af principafgørelse 25-15, drejede det sig om personer, som havde anmeldt mobning på arbejdet. Vi vurderede, at de angivne omstændigheder alene kunne medføre gener i form af kortvarig og forbigående psykisk ubehag. Ingen af de to tilskadekomne fik deres psykiske tilstande anerkendt som en arbejdsskade.
Fysiske påvirkninger
En psykisk skade kan forårsages både af fysiske og psykiske påvirkninger. Fysiske påvirkninger omfatter bl.a. vold i bred forstand og strækker sig fra de meget grove overfald med brug af våben til slag, spark, spyt, kradseri eller situationer, hvor den skadelidte får kastet ting efter sig.
Volden skal være rettet direkte mod skadelidte, og der skal være tale om en reel fare og et højt trusselsniveau. Det er ikke afgørende om skadevolderen er bevidst om sine handlinger.
Vold fra børn
I situationer med vold fra børn skal der mere til for at få anerkendt en arbejdsskade. Der er dog ingen fast aldersgrænse for, hvornår et barn bliver til en ung.
I principafgørelse 24-15 har Ankestyrelsen blandt andet taget stilling til to sager om vold fra en 6-årig dreng mod en pædagog og vold fra en 10-årig elev mod en lærer. I begge sager gav vi afslag på at anerkende ulykkerne som arbejdsskade.
Trusler
Truslerne skal være rettet mod skadelidte. I nogle tilfælde kan det være tilstrækkeligt, at man får truslerne genfortalt. Truslerne skal have en vis alvorlighed, men det er ikke afgørende for anerkendelse, om det er sandsynligt, at der bliver gjort alvor af truslen.
Samlet set vil det tale for en anerkendelse, at skadelidte har lidt fysisk overlast, at skadelidte reelt har været i fare for fysisk overlast eller har haft en reel oplevelse af at være i fare herfor, eller at skadelidte har oplevet at være ansvarlig for, om andre lider fysisk overlast.
Principafgørelse 24-15 omfatter også to sager, hvor den skadelidte har befundet sig i en situation, hvor vedkommende har frygtet for sit eget liv. I den ene sag afviste vi, at der var tale om en arbejdsskade, fordi skadelidte ikke reelt havde været i fare. Den anden ulykke anerkendte vi som en arbejdsskade, da der var tale om en voldsom og dramatisk hændelse, hvor skadelidte frygtede for sit liv.
Andre fysiske påvirkninger
Andre typer af fysiske påvirkninger kan for eksempel være hændelser, hvor skadelidte har været udsat for hændelser, der er oplevet som meget farlige og måske endda livstruende. Det kan eksempelvis være situationer, hvor skadelidte har været involveret i en trafikulykker eller hændelser, mens skadelidte har været udsendt som soldat.
Om der kan ske anerkendelse i disse tilfælde vil også afhænge af hændelsens styrke, omfang og karakter.
Psykiske påvirkninger
En psykisk skade kan som nævnt forårsages både af fysiske og psykiske påvirkninger. Psykiske påvirkninger kan blandt andet være uretmæssige anklager og beskyldninger om kriminelle handlinger. Skadelidte skal dog være frifundet, eller anklagen skal være frafaldet.
Tilfælde af mobning eller chikane vil i visse tilfælde kunne anerkendes som arbejdsskader, hvis der er tale om grovere tilfælde. Mobning fra overordnede vægter tungere end mobning fra ligestillede kolleger.
Principafgørelse 25-15 omfatter to sager, hvor de skadelidte havde anmeldt psykisk chok efter mobning på arbejdspladsen. De skadelidte havde efterfølgende fået stillet diagnoserne tilpasningsreaktion og uspecificeret belastningsreaktion. En lægefaglig vurdering sagde, at hændelserne alene medførte kortvarig og forbigående psykisk ubehag.
Det vil tale for en anerkendelse, at skadelidte har været udsat for subjektivt krænkende chikane. Omvendt taler det imod en anerkendelse, at skadelidte har haft en subjektiv oplevelse af frygt, der ikke understøttes af de faktiske forhold.
I principafgørelse 26-09 anerkendte vi en krisereaktion efter chikane som en arbejdsskade. Vi vurderede, at hændelsen var ekstraordinært psykisk belastende og egnet til at medføre en psykisk belastning.
Læs Ankestyrelsens principafgørelse 26-09 om en krisereaktion efter chikane som en arbejdsskade
Stress
Tilfælde, hvor der er anmeldt stress som følge af en hændelse, uden at der er stillet en psykiatrisk diagnose, kan ikke anerkendes som en arbejdsskade. Stress er alment kendt i befolkningen og opstår af mange årsager. Stress er således en påvirkning, og er derfor ikke en diagnose eller en sygdom.
Psykiske følger efter påvirkning i vidnesituation
Inden for arbejdsskadeområdet er der eksempler på afgørelser, hvor den sikrede har fået tilkendt erstatning efter at have været vidne til voldsomme begivenheder. En forudsætning for erstatning er, at den pågældende selv har haft en reel oplevelse af, at et fejltrin fra den pågældendes side kunne få fatale følger. Det gælder ikke blot for pågældende selv, men også for personer, der enten var direkte aktører eller vidner til hændelsen.
En vidnesituation, hvor en person oplever noget ubehageligt eller voldsomt, men ikke selv har været i direkte fare eller har haft indflydelse på situationen, er som udgangspunkt ikke egnet til at forårsage psykiske symptomer eller psykisk sygdom. Der kan dog være situationer, hvor der er tale om vold af særlig farlig karakter, og hvor skadelidte befinder sig tæt på.
Vi foretager en helhedsvurdering af den konkrete situations styrke, varighed og traumets karakter.
Principafgørelse 26-15 omfatter tre sager om psykiske belastninger som årsag til psykiske gener. Ingen af hændelserne blev anerkendt som arbejdsskader.