Artikel: Hvornår er en ulykke en arbejdsskade?

Af ankechef Lone Reuter Strömgren

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 6, 2016. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter december 2016.  

Højesteret har siden arbejdsskadereformen i 2004 afsagt tre domme, som har betydning for praksis for anerkendelse af en ulykke som en arbejdsskade. De seneste domme fra den 9. november 2016 handler om de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen skal vurdere, om en hændelse er årsag til en personskade.

Ankestyrelsen vurderer, at der med disse domme er sket nogle præciseringer i forhold til den praksis, vi hidtil har fulgt. Vi er opmærksomme på, at andre har fortolket dommen væsentlig mere vidtgående. For at undgå misforståelser vil vi i denne artikel fortælle om vores tolkning af dommen, ligesom vi fremlægger Kammeradvokatens notat om dommen.

Vi er også i gang med at lave nye principafgørelser, der belyser, hvordan dommen præciserer praksis.

Konkret bedømmelse af beviser

I dommene fra den 9. november 2016 kigger Højesteret nærmere på, hvad der skal til for at få anerkendt en arbejdsskade. Det gør Højesteret ud fra en konkret bedømmelse af beviserne.

I den ene dom er en mand på arbejde og sidder på hug for at folde et affaldsnet. Hans fod glider, han får overbalance og falder forover. Så får han ondt i ryggen; noget han ikke har haft før, og efter nogle uger får han konstateret en diskusprolaps og degenerative forandringer i ryggen.

Byretten var enig med Ankestyrelsen i, at manden ikke havde fået en arbejdsskade,

Landsretten fandt, at manden ikke havde en rask ryg før for hændelsen. Og derfor var det hændelsen, der medførte, at han fik en diskusprolaps og vedvarende rygsmerter.

Højesteret var ikke enig i landsrettens vurdering. Højesteret afviste, at han havde fået en diskusprolaps af at glide og falde forover, men anerkendte, at han havde fået vedvarende rygsmerter af det.

I den anden dom er en kvinde på arbejde ved et transportbånd. En af kasserne på båndet sætter sig fast, og hun rækker ud efter den for at få den fri. Så får hun ondt i ryggen; noget hun ikke har haft før. Hun har vedvarende rygsmerter og går til forskellige behandlinger og tager smertestillende medicin.

Byretten fandt, at kvindens vedvarende rygsmerter var en arbejdsskade.

Landsretten og Højesteret var enig med Ankestyrelsen i, at kvinden ikke havde fået en arbejdsskade. Kvinden havde fået akut ondt i ryggen da hun rakte ud efter kassen, men smerterne ville være gået over af sig selv også selv om hun ikke havde fået behandling. Kvinden havde ikke fået en arbejdsskade fordi hændelsen ikke var egnet til at forårsage vedvarende smerter i ryggen.

Vi vurderer, at Højesteret med dommene siger, at det ikke nødvendigvis er lettere for en tilskadekommen, der allerede har en sygdom inden ulykken, at godtgøre en årsagssammenhæng. Det er ikke nødvendigvis nok, at en hændelse er egnet til at medføre en skade i en legemsdel, der er svækket i forvejen. Det afhænger af en konkret vurdering af de lægelige beviser.

Hvad er en personskade?

Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, er normalt ikke en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand. Det var resultatet af en højesteretsdom fra 2013 (UfR 2014.452H).

Her har Højesteret altså defineret lovens personskadebegreb og sagt, at der er en nedre grænse for hvilke skader omfattet af loven. 

En forkert bevægelse, der giver ondt i ryggen, er kun er egnet til at medføre akutte smerter, som går over af sig selv. Disse smerter er ikke en personskade, der er omfattet af loven.

Personskadebegrebet er altså et juridisk og ikke et lægeligt begreb, om end der indgår lægelige elementer i vurderingen.

Betyder det noget, om den tilskadekomne får behandlinger for skaden?

Hvis den tilskadekomne får behandling efter at have fået ondt, skal myndighederne vurdere om behandlingerne er helbredende, eller om de kun er lindrende for den tilskadekomnes symptomer. Ville smerterne/generne alligevel være gået over af sig selv uanset behandlingerne? I den vurdering spørger vi ofte lægekonsulenter til råds.

Det er derfor ikke afgørende, om den tilskadekomne får behandling eller ej.  Det er ikke en holdbar retstilstand, at tilskadekomne er bedre stillet, hvis han får behandling, der ikke er nødvendig for helingen, end hvis han ikke gør.

Hvad betyder det, at tilskadekomne har haft symptomer før? 

Den tilskadekomne kan bevise, at han har en personskade, der kan anerkendes, ved at godtgøre, at

• hændelsen har betydet, at han vedvarende har fået mere ondt eller
• han har fået andre vedvarende smerter/gener ud over dem, der er en følge af den kroniske sygdom, han allerede havde.

At den tilskadekomne har haft symptomer før, udelukker ikke, at han kan få anerkendt en forværring. Men på den anden side stiller vi heller ikke mindre krav til beviset for årsagssammenhængen.

Principafgørelser om  forudbestående sygdomme:

• Ankestyrelsens principafgørelse 2-09 om arbejdsskade - ulykke - forudbestående sygdom - pludselig hændelse - påvirkning - personskade - årsagssammenhæng
• Ankestyrelsens principafgørelse 173-11 om arbejdsskade - ulykke - anerkendelse - forudbestående - men
• Ankestyrelsens principafgørelse 36-14 om arbejdsskade - ulykke - forudbestående lidelser

Andre sygdomme i den skadede legemsdel

Der kan være tilfælde, hvor den tilskadekomne også har andre sygdomme i den skadede legemsdel, som ikke har givet symptomer, før hændelsen udløste dem. Det kan for eksempel dreje sig om slidgigt. Her kan vi afvise at anerkende sagen, hvis

• disse andre sygdomme har et omfang og en udbredelse, der med sikkerhed ville have givet smerter/gener, uanset om hændelsen var sket eller
• hvis personskadebegrebet ikke er opfyldt.

Vi supplerer vores praksis

For præcist at vurdere Højesterets dom har Ankestyrelsen bedt Kammeradvokaten om et notat. Kammeradvokaten mener ligesom Ankestyrelsen, at Højesteret ikke er uenig i vores praksis, som vi vil supplere som følge af Højesterets domme. I begyndelsen af 2017 kommer der flere principafgørelser om ulykkesbegrebet. 

Kammeradvokatens notat om dommen