Arbejdsskadesager for veteraner med psykiske sygdomme
Af ankechef Annedorte Elklit Pedersen
Second opinion
I 2018 fik veteraner, der ikke har fået anerkendt en psykisk sygdom som arbejdsskade, ret til en såkaldt second opinion, som er en ekstra undersøgelse hos en speciallæge i psykiatri. Det betyder, at afviste sager kan genoptages.
Speciallægen udarbejder en second opinion-erklæring. Det vil sige, at veteranen får en ny lægelig vurdering af sin psykiske sygdom og sammenhængen med belastningerne under udsendelsen. Den nye erklæring, alle tidligere lægelige akter i sagen og høringen af arbejdsgiveren indgår, når myndighederne igen vurderer, om sygdommen kan anerkendes som en arbejdsskade efter det regelsæt, der gælder på området.
To sæt regler
Arbejdsskademyndighederne bruger to sæt regler til at tage stilling til, om en veteran er blevet psykisk syg efter at have været udsendt for den danske stat:
- De almindelige arbejdsskaderegler
- Særloven fra 2014, som bruges, når diagnosen først kan stilles på et senere tidspunkt, selvom symptomerne var til stede tidligere; sent diagnosticeret PTSD.
De almindelige bevisbyrderegler gælder for begge sæt regler, når Arbejdsskademyndighederne skal vurdere, om der er tale om en sygdom, som er dækket af loven. Det betyder, at det er veteranen, som skal dokumentere, hvad der er sket (den arbejdsmæssige belastning). Det er også veteranen, som skal dokumentere, at det er hændelserne, som har udløst den psykiske sygdom. Dokumentationen kan blandt andet være forklaringer fra veteranen selv, fra vidner og fra arbejdsgiveren.
Sådan gør Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Ankestyrelsen
AES behandler sagen som 1. instans. Hvis AES afviser sagen, kan veteranen klage og få sagen behandlet i Ankestyrelsen.
I Ankestyrelsen får vi i disse sager stort set altid en vejledende udtalelse fra en af vores ansatte lægekonsulenter med speciale i psykiatri. Sagen bliver så afgjort af to beskikkede medlemmer og en sagsbehandler enten på et ankemøde eller på skriftligt grundlag.
I 2018 har vi realitetsbehandlet 33 sager; 31 blev stadfæstet, 1 ændret og 1 hjemvist. I 2019 har vi afgjort 42, hvoraf 41 blev stadfæstet, og 1 blev hjemvist til fornyet behandling i AES.
Anerkendelse af PTSD eller depression efter arbejdsskadeloven
Vi kan anerkende PTSD eller depression som en arbejdsskade, hvis personen har været udsat for exceptionelt truende eller katastrofeagtige belastninger under arbejdet. Betingelserne for anerkendelse står i fortegnelsen over erhvervssygdomme under punkt F.1. og F.2.
Hvis sygdommen ikke kan anerkendes efter betingelserne i erhvervssygdomsfortegnelsen, er der i visse tilfælde mulighed for at få sin sag forelagt for Erhvervssygdomsudvalget og derefter anerkendt.
Der er særlige krav til diagnosen, hvis PTSD skal anerkendes. Der er krav til:
- den arbejdsmæssige belastning
- reaktion og symptomer
- hvornår symptomerne er opstået.
Symptomerne skal optræde senest seks måneder efter, at borgeren har været udsat for belastningerne, og sygdommen skal være fuldt ud til stede inden for få år.
Sygdommen kan dog også anerkendes, selvom der ikke er symptomer indenfor seks måneder, men sygdommen er fuldt tilstede inden for et til to år. Det kan også ske, hvis der er symptomer indenfor seks måneder, men sygdommen først er fuldt ud til stede indenfor tre til fire år.
De præcise diagnosekriterier for PTSD står i WHO’s internationale sygdomsklassifikation nr. 10 (ICD-10). Det er de officielle diagnosekriterier i Danmark.
Vi ser adskillige tilfælde, hvor veteranen har fået stillet diagnosen PTSD hos en speciallæge, men hvor arbejdsskademyndighederne vurderer, at den arbejdsmæssige belastning ikke har været så exceptionel, at det kan begrunde, at PTSD kan anerkendes som en arbejdsskade.
Særloven
Efter særloven er det muligt for tidligere udsendte soldater med PTSD at få erstatning og godtgørelse, når alle disse tre kriterier er opfyldt:
- sygdommen ikke kan anerkendes som erhvervssygdom efter lov om arbejdsskadesikring
- begrundelsen for, at sygdommen ikke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven er, at der mangler dokumentation for tidsmæssig sammenhæng mellem belastningen og sygdomsdebut
- en psykiatrisk speciallægeerklæring udstedt senere end seks måneder efter belastningens ophør erklærer, at den undersøgte person lider af PTSD, der er opstået i tilknytning til og som følge af udsendelsen.
Reglerne i særloven bruges altså, når veteranen har været udsat for en arbejdsmæssig belastning, der opfylder kravene i forhold til PTSD. Arbejdsskademyndighederne skal vurdere, at en exceptionelt truende eller katastrofeagtige belastninger under arbejdet er dokumenteret, og hvis der i øvrigt er den nødvendige tidsmæssige sammenhæng. Det betyder, at diagnosen PTSD fra en speciallæge ikke i sig selv er nok, hvis belastningen ikke er dokumenteret.
PTSD kan altså anerkendes efter særloven, selvom veteranen ikke har været til læge med relevante symptomer på PTSD inden for seks måneder, efter at han/hun har været udsat for arbejdsmæssige belastninger – og heller ikke på anden måde (f.eks. ved hjælp af vidneforklaringer) har dokumenteret, at der har været symptomer inden for seks måneder.
Ny principafgørelse
Ankestyrelsen har offentliggjort en ny principafgørelse 23-19 om bevisvurdering. Den er en sammenskrivning med den tidligere principafgørelse U-3-88 om bevisvurdering, som nu er ophævet.
Principafgørelsen slår fast, at hvis der både er en oprindelig og en ny forklaring om de hændelser, som har udløst sygdommen, vil myndighederne normalt lægge den oprindelige forklaring til grund. Det skyldes, at den er tidsmæssigt tættest på hændelserne, hvor man husker bedst. Det svarer helt til bevisvurderinger i for eksempel retssager.