Artikel: Kommuners udlån og udlejning af lokaler

Ankestyrelsen har udtalt sig om Københavns Kommunes udlån og udlejning af lokaler på rådhuset – hvad siger reglerne?

Af specialkonsulent Dorthe Langelund

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, 2018. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter juni 2018.

Artiklen her er en kort gennemgang af kommunernes muligheder for at udlåne og udleje lokaler efter kommunalfuldmagtsreglerne. Kommunalfuldmagtsreglerne er de almindelige kommunalretlige grundsætninger om, hvilke opgaver kommunerne må varetage.

Vi skriver om emnet, fordi Ankestyrelsen den 7. maj 2018 har udtalt sig om Købehavns Kommunes udlån og udlejning af lokaler på rådhuset. Artiklen slutter med en kort beskrivelse af sagen og et link til udtalelsen.

Kommuners udlån af lokaler

Hovedreglen er, at en kommune ikke må låne lokaler ud til borgere og virksomheder. Det skyldes, at kommunen – igen som hovedregel - ikke må begunstige enkeltpersoner, grupper af enkeltpersoner og private erhvervsdrivende, men reglen kan fraviges, hvis kommunen selv har interesse i at låne lokalerne ud.

En kommune kan låne lokaler ud til aktiviteter, som kommunen selv vil kunne udføre. Det følger af kommunalfuldmagtsreglerne, og betyder at den, der låner lokalerne, kun må beskæftige sig med aktiviteter, som kommunen også kan varetage. Her er nogle eksempler:

Kultur- og fritidsaktiviteter

En kommune kan udlåne et lokale eller et areal, hvis det skal bruges til en koncert. Det er som nævnt en betingelse, at arrangøren af koncerten kun har opgaver, som kommunen selv vil kunne udføre. Hvis formålet med koncerten er at tjene penge, må kommunen ikke udlåne lokalet eller arealet. Den kan dog udleje til markedsprisen

En kommune kan for eksempel også stille en idrætshal gratis til rådighed for amatøridræt.

Partipolitiske aktiviteter

En kommune kan udlåne lokaler til politiske debatmøder. Kommunen må dog ikke give bestemte partier eller medlemmer af kommunalbestyrelsen fortrinsret.

Dannelse af foreninger

En kommune kan også låne lokaler ud til dannelse af foreninger, der har aktiviteter, som kommunen ikke selv kan varetage. Det skyldes, at en kommune gerne må støtte et aktivt foreningsliv blandt borgerne. Kommunen støtter her selve dannelsen af foreningen - ikke foreningens aktiviteter.

Kommuners udlejning af lokaler mod betaling

En kommune må som hovedregel ikke drive erhvervsvirksomhed. Det betyder blandt andet, at kommunen ikke må leje lokaler ud til aktiviteter, som kommunen ikke selv kan varetage. Der er dog nogle undtagelser, og dem kan du læse om her.

Overskudskapacitet

Hvis en kommune har lokaler, som den ikke bruger i kortere eller længere tid, kan den i begrænset omfang leje lokalerne ud. En kommune ejer så mange bygninger og lokaler, at udlejningen kunne blive en meget omfattende aktivitet og dermed et problem for det private erhvervsliv. Derfor skal kommunens udlejning være i begrænset omfang og til markedsprisen.

Accessorisk virksomhed

Det er tilladt for kommunen at eje og drive for eksempel et musikhus. Kommunen kan også eje en restaurant i musikhuset, selv om det normalt ikke er en kommunal opgave at eje en restaurant. Restauranten er noget, der følger med musikhuset – det er det, der kaldes accessorisk. Kommunen må dog ikke drive restauranten, så restauranten skal udlejes til markedsprisen, hvis det er muligt.

Eksempler på andre undtagelser

En kommune kan udleje et idrætsanlæg til en professionel sportsklub til markedsprisen. Det er nemlig en lovlig kommunal opgave at fremme idræt og tilgodese borgernes interesse i at kunne se for eksempel fodboldkampe.

Der er også tradition for, at kommuner mod betaling kan stille kommunale lokaler til rådighed for private fester og sammenkomster, hvor borgerne selv sørger for serveringen. Alternativet må ikke være en fest på en kro eller en restaurant, men en familiefest i hjemmet. Betalingen skal mindst svare til kommunens omkostninger ved at udleje lokalet.

Ankestyrelsens sag om udlån af lokaler på Københavns Rådhus

Ankestyrelsen har rejst en tilsynssag om Københavns Kommunes gratis udlån af Rådhushallen til medlemmer af Borgerrepræsentationen til private formål. Baggrunden er pressens omtale af sagen.

Københavns Kommune har sendt en redegørelse for sagen til Ankestyrelsen. Der står, at medlemmer af Borgerrepræsentationen har haft mulighed for gratis at låne et lokale på rådhuset til en bryllupsreception. Ankestyrelsen har den 7. maj 2018 udtalt, at det ikke er i overensstemmelse med reglerne om vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Ankestyrelsen har også udtalt, at det ikke er i overensstemmelse med kommunalfuldmagtsreglerne, fordi udlejning af lokaler, som kommunen ikke selv skal bruge, skal ske til markedsprisen.

Kommunens praksis er stoppet, og er ikke mere en del af dens administrationsgrundlag. Derfor har Ankestyrelsen afsluttet sagen.

Læs hele udtalelsen i nyhedsbrevet for maj 2018

 

Sidst opdateret 04.07.2018