Gå til indhold

Artikel: Afslag på aktindsigt ved mistanke om ulovlige forhold eller chikane

En myndighed kan give afslag på aktindsigt efter den såkaldte chikanebestemmelse i offentlighedsloven. Læs om bestemmelsen og få eksempler på nogle sager, som Ankestyrelsens tilsyn har behandlet.

Af fuldmægtig Cecilie Smistrup

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nummer 2, 2019. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter april 2019.

En anmodning om aktindsigt kan afslås, hvis anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål eller lignende, for eksempel chikane. Det står i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, den såkaldte chikanebestemmelse.

Bestemmelsen kan altså bruges, hvis myndigheden tror, at en borger beder om aktindsigt for at kunne begå en ulovlig handling. Det kan for eksempel være, at borgeren beder om aktindsigt i en privatpersons adresse, men at myndigheden har en begrundet mistanke om, at borgeren vil bruge adressen til at opsøge personen og begå noget strafbart.

Myndigheden skal løfte bevisbyrden for, at formålet med anmodningen er retsstridigt eller chikanøst. Myndigheden må vurdere de konkrete omstændigheder ved anmodningen og kan for eksempel lægge vægt på, om borgeren:

  • har givet udtryk for, at anmodningen om aktindsigt har til formål at genere eller forfølge en person
  • tidligere har brugt oplysninger, som borgeren har fået aktindsigt i, til at begå ulovlige forhold eller chikanere nogen
  • har optrådt truende i telefonen eller ved møder. 

Der skal altså være en konkret og begrundet mistanke om anmodningens retsstridige eller chikanøse formål. Bestemmelsen kan ikke bruges, hvis myndigheden kun har løse formodninger om, at borgeren har et chikanøst formål med sin anmodning.

En anmodning om aktindsigt kan være chikanøs, hvis borgeren har udvist en adfærd, der ligger ud over, hvad man som offentligt ansat efter den almindelige opfattelse bør tåle.

Eksempel: En kommune kunne ikke afslå at give aktindsigt i blandt andet ansattes ansættelsesvilkår med den begrundelse, at borgeren kun havde bedt om aktindsigt af taktiske grunde.

Læs tilsynets brev

Eksempel: En kommune havde brugt chikanebestemmelsen, fordi der var udokumenterede påstande om en medarbejder i det materiale, der var bedt om aktindsigt i. Efter kommunens opfattelse ville en offentliggørelse være mere, end hvad en offentlig ansat burde tåle.

Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var en konkret begrundet mistanke om, at oplysningerne skulle bruges retsstridigt eller chikanøst. Vi lagde vægt på, at kommunen havde oplyst, at det ikke var borgerens ageren i sagen, der begrundede kommunens afslag. Begrundelsen var derimod ”dokumenternes karakter”.

Vi ser indimellem sager, hvor en borger beder om aktindsigt i en ansats personalesag. I nogle tilfælde vurderer myndigheden, at borgerens formål med aktindsigten er at chikanere den ansatte.

Eksempel: En kommune havde afslået at give aktindsigt i en medarbejders lønoplysninger. Kommunen havde blandt andet begrundet afslaget med, at borgeren havde beskyldt medarbejdere for et lavt fagligt niveau og for at lyve og handle ulovligt. Kommunen havde også lagt vægt på, at borgeren tidligere havde brugt anmodninger om aktindsigt til at ringeagte offentligt ansatte. Desuden havde borgerens mange anmodninger om aktindsigt ført til sygemeldinger i andre kommuner.

Ankestyrelsen udtalte, at kommunen ikke kunne undtage lønoplysningerne med den begrundelse. Vi vurderede, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde redegjort for, at anmodningen om aktindsigt havde til formål at chikanere den ansatte i et omfang, der lå udover, hvad man som offentligt ansat må tåle.

Vi lagde vægt på, at der ikke stod noget i sagen om, at borgeren havde oplyst, at anmodningen havde til formål at chikanere den ansatte. Der var heller ikke oplysninger i sagen om politianmeldelser eller domme for chikane.

Eksempel: Et kommunalt fællesskab kunne ikke afslå at give aktindsigt med den begrundelse, at borgeren havde fremsat stærkt injurierende bemærkninger overfor direktøren og en medarbejder i selskabet.

Eksempel: En borger havde søgt om aktindsigt i en sygeplejerskes personaleoplysninger. Borgeren havde et polititilhold mod at opsøge sygeplejersken. Regionen afslog at give aktindsigt med henvisning til chikanebestemmelsen. Ankestyrelsen afviste at rejse en tilsynssag.

Eksempel: En region havde afslået en borgers anmodning om aktindsigt i en ansats personalesag. Borgeren havde sendt kort og breve til den ansatte på dennes privatadresse. Borgeren havde også sendt blomster til den ansatte på arbejdspladsen. Den ansatte ønskede ikke denne kontakt. Regionen afslog anmodningen om aktindsigt med henvisning til chikanebestemmelsen.

Det kommunale tilsyn (da Statsforvaltningen) afviste at rejse en tilsynssag om regionens afslag på aktindsigt. Tilsynet vurderede, at anmodningen om aktindsigt i den ansattes personalesag var udtryk for en sådan intimidering, som den ansatte ikke burde tåle.

Altid en konkret vurdering

Som det fremgår af artiklen her, skal myndigheden vurdere helt konkret, om den kan afslå aktindsigt med henvisning til chikanebestemmelsen i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2.

En sådan vurdering kan – som det også fremgår af artiklen - være svær at foretage.

Sidst opdateret 17.11.2020

Ring: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Adresse: Ankestyrelsen, 7998 Statsservice

Mail: ast@ast.dk

Sikker mail: sikkermail@ast.dk

Tilgængelighedserklæring